Svar: Baby og barn sove på samme værelse?
Kære L.
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Det lyder som en god idé at lade jeres piger sove sammen, rigtig mange børn nyder dette og finder stor ro i at have hinandens nærhed - og især med den alder storesøster har, kan det have stor betydning at kunne sove sammen med sin søster :)
Det vil være rigtig fint at lave ændringerne, når lillesøster er 6-7 måneder gammel. Det er ofte en god alder at øve nye rutiner og vaner - og f.eks. komme på eget værelse at sove. Når hun først når 8-10 måneders alderen kan det være sværere at skabe nye rutiner, fordi hun her går igennem separationsfasen, så hvis I kan vænne hende til at sove på værelset med storesøster, før denne fase indtræder, vil det være en stor hjælp for jer alle :)
Det vil også være rigtig godt, hvis du starter med at vænne lillesøster til tremmesengen, før du flytter hende på værelset. Jo mere du kan skabe trygge og genkendelige rutiner, som kan følge med hende på værelset, jo bedre vil det være. Du skal tænke, at alt omkring hende skal være som det plejer - eneste forskel skal være at hendes seng står et andet sted :)
Det er helt naturligt, at lillesøster går sent i seng med den alder hun har. De fleste børn vil i 3-4 måneders alderen have en sen søvnfase, hvilket betyder, at de står sent op og sover sent hele dagen igennem - og derfor også går sent i seng. I takt med at hun bliver ældre, så vil hendes vågne perioder blive gradvist længere og hun vil bruge sig selv mere og mere motorisk og mentalt. Hendes søvn vil også ændre sig, så hun om dagen vil begynde at sove lidt kortere lure og hendes puttetidspunkt vil ofte gradvist rykke sig frem, så hun om aftenen bliver putteklar tidligere end hun er lige nu.
Det er korrekt, at mange børn i 6-7 måneders alderen derfor trives med et puttetidspunkt omkring kl 20 - men det afhænger naturligt af, hvor tidligt de starter dagen og hvornår de går fra 3 til 2 lure dagligt. Og det kan sagtens være sådan, at når storesøster starter dagen kl 06, så vil lillesøster naturligt også begynde at vågne på dette tidspunkt og hun kan så godt være klar til at blive puttet kl 19, ligesom storesøster ...
... bliver. Deres nattesøvn kan altså sagtens have nogenlunde samme længde - lillesøsters ekstra søvnbehov dækkes via lurene om dagen.
Med hensyn til at blive ammet i søvn, så er det helt okay, at lillesøster bliver dette. Det fungerer og som jeg læser dit brev, så dier hun hos dig, falder i søvn, puttes i sin nest og sover derefter rigtig fint til hun naturligt har brug for mælk, ammes igen og derefter sover videre. Der er således ikke noget problem og hun er ikke uhensigtsmæssigt afhængig af dit bryst for at kunne sove. Hvis hun begynder at vågne op hyppigere og hyppigere og du skal amme hende, tage hende op i din favn osv. for at få hende videre i søvnen, så kan det være en god idé at du begynder at øve, at hun skal slippe brystet, før hun sover.
Det er helt naturligt, at hun har brug for brystet, som en fast del af sit putteritual og derfor skal du stadig amme hende, før hun skal sove. Hun skal ikke puttes vågen, men døsig. Det er rigtig fint, at du svøber hende eller bruger en sovepose, da det vil give hende følelsen af at blive holdt, men det vil være af et klæde/pose og ikke af dine arme - og det kan lette skiftet fra favn og ned, hvor hun skal sove - præcis som du også oplever.
Så start med at skifte hende, svøbe hende og derefter amme hende. Se på hende, lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned, hvor hun skal sove. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser, så hun lulles i søvn, der hvor hun skal sove. Putter du hende i barnevogn, så tril hende lidt og lul hende ind i søvnen på denne måde. Hun skal være træt nok til at kunne falde i søvn, men dog stadig nå at registrere, hvor hun puttes :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











