Brev:
Søskende kærlighed
Kære Helen.
Vores store dreng på 3,5 år er så glad for sin lillesøster og bliver helt lykkelig, når han kan få hende til at grine osv.
Samtidig har det også været en tilvænning for ham, at hun fylder og også har brug for mig, hvilket han da hun var mindre gav udtryk for - fx ved at sige “hvorfor må hun låne min mor?”. Jeg har fra start prioriteret at have alenetid med ham efter lillesøsters ankomst - småture kun ham og jeg osv, og det har virker godt.
Nu virker han til at have vænnet sig mere til sitationen - men i takt med at hun gør mere væsen af sig og fx kravler omkring, er der kommet nye ting.
Han er fysisk lidt voldsom overfor hende - fx sætter han sig oven på hende, vælter hende, eller trykker hendes hoved ned mod gulvet. Hun protesterer naturligvis ved at græde - men kommer sig relativt hurtigt igen.
Nogle gange virker det som om, at han vil lege med hende - men ikke kan ved, hvordan han skal starte det på en god måde. Andre gange som om det er så fristende liiiige at træde på hende, når hun ligger der på gulvet:-)
Jeg prøver forskellige ting - sige hvad han må gøre - istedet for hvad han ikke må gøre, men også at fortælle ham, at det gør ondt på hende og at han ikke må gøre det. At hun siger “stop” når hun græder. Så siger han, at det er hans bamse, der siger at han skal gøre det. Det har vi så taget en snak med bamsen om, ...
... men det hjalp ikke så meget:-)
Derudover er han ret principfast på, at hun ikke må røre hans legetøj, og løber hen og tager det fra hende, men han er så sød til istedet at give hende noget af hendes eget legetøj. Men hun når at blive sur over at få taget det, hun lige legede med, fra sig... Så det er i hverdagen faktisk nemmere at blive ude efter børnehave - og tage på legeplads eller bibliotek - end at komme hjem, hvor jeg føler mig fanget mellem ikke at have lyst til at irettesætte ham hver 10 minut, men at lillesøster heller ikke skal slås.
Det er helt tydeligt, at han bliver usikker, når han får hende til at græde og jeg må træde ind. Det gør, at det skærer endnu mere i mit hjerte, når jeg må irrettesætte ham i de situationer, hvor han får hende til at græde, for jeg kan se i hans øjne, at han også føler skyld over det, selvom han prøver at grine lidt kejtet.
Det ærgrer mig, at konflikter med legetøj og at han er fysisk hård ved hende fylder i hverdagen, for det lyser ud af dem begge hvor glade de er for hinanden. Hun griner fx når vi henter ham i børnehave med den største gensynsglæde - og det bedste han ved er, når de har det sjovt sammen.
Har du nogle gode Dos and dont’t til en sådan søskendedynamik?:-) særligt i forhold til hvad jeg skal gøre og sige til ham, når han gør noget bevidst, som gør ondt på hende?
De bedste hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.