Brev:
Stop af natteamninger - baby på 9 måneder

Hej Helen.
Mange tak for en god brevkasse.
Jeg har et spørgsmål vedrørende nedtrapning af amning om natten og derved forhåbentlig opvågninger.
Lidt baggrundsinformation: min datter er snart 9 måneder gammel, trives rigtig godt og er meget aktiv (kravler, rejser sig op osv.).
Hun spiser og drikker umiddelbart også godt, selvom hun dog her på det sidste brokker sig en del, når hun skal spise. Det hjælper dog, hvis hun får lov til at sidde med et stykke brød eller lign. i hænderne imens, at jeg giver hende mad (havregrød, bondebrød og grov mos med kød). Hun får selvfølgelig også lov til at spise frugt, bondebrød og grønsager med hænderne selv, men de tre hovedmåltider giver jeg hende og så afslutter vi med, at hun får lov at sidde med noget mad selv.
Vores dag ser typisk sådan herud:
Kl. 7.00: Vi står op
Kl. 8.00: Morgenmad, typisk havregrød og vand af kop
Kl. 9.00: Puttes til første lur i barnevogn
Kl. 11.00: Vågner fra lur og ammes
Kl. 13.30 Får bondebrød med forskelligt pålæg og frugt, som hun selv spiser og vand af kop
Kl. 14.00: Puttes til anden lur
Kl 16: Vågner fra lur og får eftermiddagsmad bestående af frugtmos, blødt knækbrød, frugt, som hun selv spiser og vand af kop
Kl. 18.00: Får aftensmad med udgangspunkt i vores mad og vand af kop
Kl. 19.30-20:Ammes og puttes til nat
Hun sover altså to gode lure om dagen i sin barnevogn udenfor. Om natten vågner hun dog mange gange (oftest 4-5 gange) og har altid gjort det. Vi har derfor flyttet hende på eget værelse for ca. 14 dage siden. Dette har dog ikke gjort en forskel.
Vores datter bliver ikke ammet i søvn eller sover med brystet i munden. Hun ammes inden, at hun skal sove. Derefter bruger vi typisk 10-15 minutter på at få ...
... hende til at falde til i ro inden, at hun flyttes over i sin egen seng på sit eget værelse. Om natten, når hun vågner, forsøger jeg at give hende sutten og hendes nusseklud og kærtegne hende for at få hende til at sove videre. Det virker oftest ikke. Derfor ammer jeg hende så. Igen falder ikke hun ikke i søvn ved brystet, men spiser færdig og vender sig herefter væk og om på siden og falder i søvn.
Vores SP foreslog, at vi skulle nægte hende bryst om natten (mellem 00-05) for at bryde vanen. Hvilket vi har forsøgt i et par dage. Vores datter bliver dog dybt ulykkelig og begynder til sidst nærmest at hyperventilere. Det kan jeg slet ikke holde ud og jeg har derfor besluttet, at dette ikke er måden at gøre for os. Det gør inden forskel, om det er mig eller far, der tager hende om natten ift. til denne metode.
Vi har forsøgt at give hende en flaske med MME lige inden sengetid, hvilket ikke gør nogen forskel. Hun spiser også kun mellem 60-80 ml, hvilket jo ikke er meget? Det samme gælder, hvis hun får en flaske om natten i stedet for amning.
Vi har også forsøgt at give hende grød inden sengetid, men det vil hun slet ikke være med til, da hun så begynde at græde og holder munden helt lukket.
Jeg har forsøgt at bade hende inden sengetid, hvilket heller ikke gør nogen forskel.
Jeg kunne godt tænke mig at nedbringe antallet af amninger om natten, da jeg gerne vil stoppe med at amme, når hun er omkring 1 år gammel, og jeg starter arbejde igen. Jeg ved dog ikke hvordan, at jeg skal gribe det an?
I lang tid troede jeg, at det blot var et spørgsmål om tid, men det virker ikke til at ændrer sig medmindre, at vi gør noget aktivt for det. Jeg håber derfor, at du kan komme med et bud på, hvad vi kan gøre.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







