Annonce

Annonce

Svar: 8 måneder og urolig nattesøvn


21. januar 2020

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Det er helt rigtigt, at jeres datter udvikler sig motorisk i øjeblikket, og er "igang med et spring", som du skriver, ligesom det er helt naturligt, at hun begynder at vise lidt separationsangst. Hun bevæger sig lige nu igennem separationsfasen, og det kan naturligt godt give urolig søvn, ligesom det også kan gøre, at hun vil søge mor, mors bryst og mors favn mere..

Men, når det er sagt, så lyder det som om, at jeres datter har et søvnassociationsproblem.

Søvnassociationer er ting og rutiner, som vi forbinder med at skulle sove. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Disse ritualer gør barnet tryg, rolig, og det hjælper med at overgive sig til søvnen.

Men i takt med at det lille barn bliver ældre, så skal søvnassociationerne ændres lidt. Hvor et spædbarn f.eks. fint kan falde i søvn med brystet, blive puttet og sove videre i sin lift, så ændrer dette sig i takt med at barnet bliver ældre - og med den alder, som jeres datter har nu, så er det uhensigtsmæssigt, at hun falder i søvn med bryst og i din favn, når hun skal sove. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke søvnassociationer du giver hende - for at søvnen fremadrettet også vil kunne fungere for jer begge :)

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn eller blive holdt i mors arme.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Jeres datter har lært, at hun skal ammes, hver gang hun skal sove - hun får brystet som en fast del af sit putteritual før hver lur om dagen, og også når hun puttes om aftenen. Hun har lært at ligge tæt med dig, når hun skal sove og har på den måde brug for din favn og nærhed. Når hun puttes om dagen, så sover hun i barnevogn - men for at få hende væk fra bryst og favn, så trilles hun i stedet, og hun har på den måde også bevægelsen som en uhensigtsmæssig søvnassociation....

Det er vigtigt, at jeres datter lærer at sove uden bryst og favn. Det er vigtigt at hun lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover. Det er vigtigt fordi hun naturligt vil søge dig og din favn igen og igen hele natten, fordi hun vil søge det hun kender fra hun faldt i søvn. Måden hun falder i søvn på har altså betydning for hendes opvågninger om natten og når hun falder i søvn med bryst eller favn, så vil hun om natten søge dette igen og igen før hun kan komme videre i søvnen.

Jeres datters søvnassociationsproblem handler om, at hun enten skal ammes, vugges i favn, ligge tæt i favn eller trilles med, når hun skal sove....

Du skriver "Vi er lige begyndt på at introducere en sutteflaske med vand om natten, med henblik på at hun på sigt finder det kedeligt at vågne op". det er ikke nogen god idé. Det er ikke meningen, at jeres datter skal lære at drikke vand og at få flaske er en lige så uhensigtsmæssig søvnassociation. Det er meningen, at jeres datter nu skal lære at sove uden bryst og favn - og lære at sove i egen seng, så hun ved, hvor hun er og stadig er tryg ved dette, når hun vågner om natten.

Med den alder hun har nu, vil det være passende at amme hende 3 gange i døgnet - og jeg anbefaler, at disse amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun ikke længere skal ammes før sin formiddagslur, og hun skal ikke længere ammes efter midnat. Efter kl. 24 skal hun sove uden bryst, flaske, vand, mælk.. indtil næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.

Du skriver, at I har forsøgt at du sover på sofaen, hvilket gjorde jeres datter ulykkelig og utrøstelig.. og det er klart, da hun jo savner mor, mors bryst og mors favn. I skal derfor overveje, om du behøver fjerne det hele på en ...


Annonce

... gang eller hvad der vil være lettest for både dig, hende og far...

Nogle gange er det bedst, at du sover et andet sted efter midnat og far og lillepigen sover sammen - han kan give hende masser af nærhed og tæt kontakt, men kan ikke amme hende. Og hvis hun sover sammen med dig, så kan hun dufte din mælk og vil derfor have sværere ved at undvære brystet...

Andre gange vil det fungere bedre, at du stadig er der, men tager en t-shirt eller lignende på og du så holder fast i at hun ikke længere ammes. Hun kan stadig få din nærhed, putte sig tæt til dig osv. men brystet er slut - så du fjerner brystet før du fjerner favnen...

Atter andre gange er det en god idé at putte hende på eget værelse, så hun lærer at sove der og atter andre gange vil det være bedre, at I kobler hendes tremmeseng til jeres seng. Fjerner tremmerne fra den ene side, sætter sengene sammen - naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt - fordi det kan give mulighed for, at du kan putte hende i gen seng og lære hende at sove der, samtidig med at du kan ligge ved siden af hende og berolige hende med dine hænder osv. så hun stadig kan mærke, at du er der...

Derudover er det en forudsætning for at kunne undvære bryst om natten, at hun spiser og drikker nok i løbet af dagen. I takt med at hun får skruet ned for antallet af amninger er det vigtigt, at hendes indtag af mad om dagen øges. Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur (skal ikke ammes først, mellemmåltidet erstatter amningen) og skal nu lærer at sove uden bryst og favn.

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur - men må ikke falde i søvn med brystet og ikke længere favn. Puttes i barnevogn - og det er fint, at du lige nu triller hende her...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

(skal ikke ammes eftermiddag, hvis du plejer at gøre dette)

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også stadig mos. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, får lidt babymassage osv.

Tilbydes en godnatgrød eller lidt banan ca 19.15-19.30 og får derefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20 - falder ikke i søvn med brystet, men puttes i egen seng før hun sover, men dog er træt nok til at falde i søvn med dine hænder, kærtegn osv.

Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes herefter tilbage i egen seng, hvor hun sover til næste morgen og dagen starter med morgengrød.

Badet om aftenen er med til at give fysisk ro i kroppen og har god virkning, hvis det ligger ca. en times tid før putning. Og efterfølges af en godnatgrød eller en moset banan. Et godnatmåltid vil samtidig være med til at sikre, at hun ikke vågner, fordi hun reelt er sulten m natten, så selvom hun kun spiser 3 skefulde, så er det vigtigt :)

Om dagen skal hun som sagt lære at sove lur uden at falde i søvn med brystet - og lige nu er det okay at du bruger barnevognen for at vænne hende til dette. Den problematik kan der ændres på hen af vejen :)

Hvis du om aftenen ikke kan få hende til at sove i egen seng, men er nødt til at lægge dig med hende og amme hende i dobbletsengen, så må du gøre dette - MEN, det er vigtigt, at hun ikke falder i søvn med dit bryst i munden. Hun skal helst nå dertil, hvor hun slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover - og det vil være rigtig godt, hvis du her kan flytte hende til egen seng, så hun stadig når at følge lidt med i, at hun rent faktisk puttes i sin seng. Og sen aften er det vigtigt, at hun sover i egen seng efter amning, så natten så vidt muligt foregår i egen seng og ikke tæt med dig...

Der er lidt at gå igang med - rigtig meget held og lykke med projekt "skab nye gode søvnassociationer" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce