Brev:
Afbrudt søvn - 6 mdr.
Kære Helen.
Nu har min lille familie brug for lidt sparring igen. Vi har siden oktober haft natlige problemer med mange opvågninger, som egentlig kun synes at blive værre trods vores forsøg på at ændre det. Vores datter sover meget uroligt, har mange opvågninger og tager de fleste dage 30 minutter til 2 timer hvor hun er helt vågen om natten. Vi har i lang tid slået det hen med motorisk uro og satset på at tiden vil hjælpe, men nu kører vi på tredje måned med problemer og jeg er ved at være lidt slidt af søvnmangel og kan godt mærke at overskuddet til at håndtere hverdagen mangler engang i mellem. Vi har tidligere skrevet til dig om en ekstra 4. lur, datteren var begyndt at tage – den er væk. Så så langt så godt.
Vores dagsplan er i grove træk som følger
7:45 enten vågner jeg ved at min datter er vågnet, eller også vækker min alarm mig og jeg står op for at starte dagen. Min datter vågner af sig selv i løbet af maks 30 minutter, så hendes opvågningstidspunkt er mellem 7:45-8:15 og så vågner hun på en god og rar måde.
8:30 havregrød og noget frugt i hånden
Omkring 10-11 tager den 1. lur og sover 45 minutter til 1,5 time. Som regel 1,5 time
12 frokost og rugbrødsbjælker i hånden
Omkring 14 tager den 2. lur og sover som regel 1,5 time.
Omkring 17:30 tager 3. lur. Sover 30-45 minutter.
18:15 aftensmad og noget i hånden.
20:30-21: puttes til aften, har ofte fået bad inden. Der gives flaske på sengekanten, nynnes og hun falder selv i søvn i sin tremmeseng, der står op ved siden af min side.
24: flaske
4-6 måske en flaske igen, ellers klarer hun sig egentlig til morgen hvor hun så får lidt mælk efter morgenmad.
Hun får derudover flaske inden hver lur, ellers efter behov hvis vi har fx har været ude at svømme så kan hun godt efterspørge en hurtigere. Vi forsøger at holde lidt igen med mælk på tidspunkter, der ligger tæt på måltider. Hun er begyndt at skippe en lur nogle gange, og have længere vågenperioder (3 timer i stedet for 2) – så planen er lidt vejledende.
Problemet er at hun vågner omkring hver 45 minut eller hver 2. time. Vi har kun 5 gange siden oktober prøvet at hun har taget et større ryk end 3 timer. Det starter allerede som regel 45 ...
... minutter efter hun er blevet puttet, selv om hun er faldet roligt i søvn i egen seng og uden sut. Vi forsøger i udgangspunktet at holde hende i sengen og kan nogle gange få hende videre med stillingsskift. Men ofte kommer hun op fordi hun græder rigtig meget og vågner helt op. Og tit hvis jeg kan få hende videre i sengen, så holder det måske i 10 minutter og derfor kan jeg nogle gange være vågen i mange timer hvor jeg bruger en stor del af tiden på at få hende om på siden, holde hende lidt der, kærtegne og nynne. Ofte tænker jeg at det har virket, hvor hun så hurtigt ruller om til den anden side og skriger ulykkeligt. Dette forsætter indtil morgen, hvor hun som regel kan sove lidt mere fast 2 timer uden hjælp. Derudover har hun fået for vane at have en vågenperiode om natten, og virker egentlig ret tilfreds indtil hun opdager at mor og far ikke gider lege klokken 2 om natten
Hun kommer næsten hver nat over til os, hvilket ikke er en god løsning da hun får bevæget sig helt over til mig og jeg derfor ikke sover godt. Vores egen sundhedsplejerske har anbefalet brugen af sut, for at jeg måske ikke vågnede helt op inden jeg fik puttede hende igen og at vi så bare måtte vente på at hun selv kan putte den i munden igen. Jeg er ikke helt tilfreds med den løsning og tror ikke på den, og min mand og jeg er uenige om hvad vi skal gøre. Vores spørgsmål er som følger
1. Når vi bruger sut eller tager hende op, så lærer vi hende jo ikke selv at komme videre. Men vores erfaring er at det er tæt på umuligt at få hende videre uden at hun græder i over en time og spræller og spænder i hele kroppen. Det synes jeg ikke er fedt, men er det bare noget vi må leve med indtil hun har lært det?
2. Jeg ved ikke om jeg synes hun sover meget om natten, men det bliver jo aldrig til sammenhængene søvn for hende også. Kan der være noget med hendes sovetider, der spænder ben? Hun havde dog også mønstret da hun gik senere i seng.
3. Min mand har læst om en tyngdedyne og synes det kunne være værd at prøve. Hvad er din mening om det?
Hun skal desuden undersøges ved ørelæge om en uges tid, men vi har egentlig nogle gode dage så jeg er ikke sikker på om hun har væske i ørene igen.
Vi ser frem til dit svar :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.