Svar: Flasker - dagsrytme
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg må indrømme, at jeg altid undrer mig lidt, når jeg hører f.eks. "dagplejen har oplyst, at de som udgangspunkt ikke giver børnene flaske". I princippet kan man jo modtage børn fra de er knap 6 måneder gamle (26 uger) og en sådan firkantet holdning eller retningslinje giver derfor ikke rigtig mening... men sådan er der jo så meget... :)
Heldigvis så vil din datter fint i 8 måneders alderen kunne drikke mme af en kop - evt. en tudkop, og det lyder det som om, at de gerne vil give hende. Du kan evt. give hende en tudkop med hjemmefra. Tudkoppen kan med fordel være med to hanke, så hun selv kan holde den og fordelen ved "tuden" er, at hun ikke spiller så meget, men faktisk har mulighed for at få sin mme indenbords...
Du må gerne begynde at øve dette nu, så hun har lært sig teknikken og kender koppen, når hun så begynder i dagpleje.
De fire flasker, som hun har behov for lige nu, ligger meget fint tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når hun bliver 8 måneder, vil det være rigtig godt, hvis flasken tidlig morgen kan trappes ud, så hun her sover uden mælk efter midnat. Og før sin middagslur kan hun så få mme af tudkop - f.eks. 150 ml og hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at mætte hende, så kan hun tilbydes en banan sammen med. Måske skal du give hende banan med hjemmefra.
Banan indeholder blandt andet tryptofan, som er med til at stimulere vores søvnhormoner og det vil derfor have en positiv virkning på hendes middagslur med en banan og lidt mme...:)
Mit forslag til en dagsplan i 8 måneders alderen ser således ud:
Morgen 6.30-7: Havregrød, flerkorngrød eller lignende, vand af kop.
Afleveres i dagpleje
Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: ...
... Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.
Tilbydes en banan sammen med lidt mme af en tudkop og puttes til middagslur
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos.
Hentes i dagpleje...
Tilbydes evt. lidt gnavegrønt som før aftensmåltid og mulighed for at lande derhjemme sammen med vand af kop.... afhængig af, hvornår du planlægger at hente hende.
Aften 17-17.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være moset mad og også mad i stykker, både mindre stykker og også gnavemad til hånden.
Kommer i bad, frotteres godt med håndkædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet - måske ca 18.30, vand eller mme af kop - og får herefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten 19-19.30
Sen aften 23: Drømmeflaske og sover uden yderligere til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med morgengrød.
Jeg har forsøgt at lave planen efter dine nuværende angivne tider, selvom det måske kan rykke sig lidt netop fordi hun starter i dagpleje og skal vænne sig til en ny hverdag. Det giver dog lidt idé om, hvordan dagen kan skrues sammen.
Hvis hun får mellem 500-600 ml mme i døgnet af mme af tudkop og flaske, og derudover også stadig får mme i grød og mos, som hun skal have til hun er 1 år, så er hun dækket fint ind med mælk/jern/kalk. Hendes væskebehov dækkes også af den vand, hun kan drikke af en kop.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - også med den forestående dagplejestart :) Det bliver en ny hverdag pludselig at vænne sig til dette og det for jer begge to... krydser fingre for at det kommer til at gå rigtig fint :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder









