Svar: Storesøsters søvn - 4.3 år
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er for det første vigtigt, at I finder det rette puttetidspunkt for jeres datter. Du skriver, at I ofte putter hende omkring kl 19, og at I også har forsøgt putning senere, men uanset tidspunkt, så vågner hun altid efter et par timer...
Det gennensnitlige søvnbehov for en pige på 4-4.5 år er 11-11.5 times søvn i døgnet. Jeg går ud fra, at jeres datter ikke længere sover til middag, hvilket betyder, at de 11 timers søvn skal ligge om natten. Det vil sige, at hvis hun står op kl 07, så skal hun altså puttes omkring 19.30-20. Står hun senere op, så skal puttetidspunktet ligge senere, står hun tidligere op, så passer det sikkert fint med kl 19 putningen :)
I skal være opmærksomme på, om hun nogle gange powernapper i løbet af eftermiddagen - hvis hun f.eks. har haft en dårlig aften/nat, hvor hun har været vågen et par timer og derfor naturligt er ekstra træt dagen efter - kan hun så finde på at tage et lille hvil? Hvis hun gør det, så vil det naturligt påvirke hendes rytme og hendes nattesøvn.
I skal også være opmærksomme på, om hun i weekenden sover længere, end hun gør til hverdag. I princippet er der ikke noget i vejen for hvis hun en gang imellem kan indhentet lidt manglende søvn om morgenen, ligesom det kan være dejligt for jer at få lidt senere morgener lørdag og søndag - men når hun lige nu har rigtig svært ved at sove sammenhængende, så er det faktisk ikke nogen god idé. Så vil det være bedre, at I starter dagen til samme tid uanset om det er hverdag eller weekend, uanset om hun har været vågen om aftenen eller ej. Jo mere fast rytme I kan skabe jo bedre vil det være, fordi det påvirker hendes indre ur og hendes fornemmelse for, hvornår hun skal være vågen og hvornår hun skal sove.
Det er rigtig godt, at I holder fast i, at hun skal puttes i egen seng om aftenen og det er fint, at hun får et godnatmåltid, får læst to små historier, og at I taler lidt om dagen og hun derefter så skal falde i søvn. Hun behøver ikke lære at falde i søvn i soveværelset.
Når hun vågner om aftenen, så vil jeg anbefale jer, at I følger hende ud på toilettet, lader hende tisse af og derefter følger hende tilbage i egen seng igen. Især hvis det at blive puttet på madrassen i jeres soveværelse ...
... betyder at hun så ligger og skriger og holder jer vågne. Det er en forudsætning for at kunne sove på madrassen hos jer, at hun faktisk forsøger at lægge sig til at sove - hvis hun forstyrrer jer, holder jer vågne, så må hun ligge vågen i sin seng... I må gerne stille lidt krav her, som handler om, at hun gerne må sove hos jer og få den tryghed, som hun har behov for, men hun skal ligge stille. Hun behøver ikke sove, men hun skal ikke vække jer, for I sover.
Du nævner, at ændringen i hendes søvn begyndte, da lillebror blev født. Og du skal naturligvis være opmærksom på, hvordan I i hverdagen hjælper de to til et godt forhold, hvor hun ikke føler sig afvist eller føler at lillebror foretrækkes fremfor hende. Det er vigtigt, at hun har en indre følelse af, at hun er mindst lige så meget værd som lillebror, hun må ikke gå rundt og have en følelse af, at I elsker ham højere end hende eller at det er bedre at være ham. Det er vigtigt, at hun føler sig som noget særligt og har en grundlæggende følelse af, at ingen kan tage hendes plads...
Du nævner også kort at hendes afbrudte nattesøvn "dræner jer så meget... at det går ud forholdet til din kæreste og I kæmper en kamp hver dag, især for at holde sammen". Jeg kan desværre ikke udelukke, at problemer mellem mor og far kan vise sig i børnenes søvn. Hvis jeres datter mærker, at I forældre har det svært, diskuterer, skændes meget, er uvenner osv. så kan det godt gøre, at hun er utryg ved at sove og derfor vågner op. Alt efter hvordan I har det sammen, så kan hun naturligt reagere på dette. At være vågen og søge soveværelset kan være udtryk for at hun forsøger at holde øje med jer, hvad I laver, hvordan I har det med hinanden. At vågne op, skrige osv. kan være en måde at få jeres opmærksomhed over på hende og væk fra hinanden ... det behøver dog ikke være noget "voldsomt", det kan også sagtens være generel disharmoni, som gør at hun har svært ved at sove...
Det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at der kan være tale om anfald af natteskræk eller lignende, hvis hun vågner og skriger.. Men det lyder som om, at hun er vågen og at I har fin kontakt med hende, så dette vil jeg umiddelbart udelukke.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











