Svar: 6 måneder og dagsrytme
Kære frustrerede
Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker med retur :)
Det lyder rigtig fint, at du i en periode har holdt pause med skemaden, men det vil være rigtig godt, at du kommer igang igen. Det er naturligt uhensigtsmæssigt for din datters (og din søvn), at hun sætter antallet af amninger op, og nu hvor hun samtidig er blevet 6 måneder, så er det vigtigt, at hun begynder at indtage mere rigtig mad. Der er, som du selv er inde på, sandsynligvis en sammenhæng mellem hendes manglede indtag af mad, det øgede mælkebehov, den urolige søvn osv.
Jeg vil anbefale dig, at du lige nu tilbyder hende 3 måltider dagligt - morgenmad, frokost og aftensmad. Start hvert måltid med mad i hånden, så hun får lidt at tygge og gumle på. Det stimulerer hende mundmotorisk og hjælper hende med at finde ud af, at det er spisetid - og følg så efter med lidt grød eller mos på en ske.
Sæt hende i den høje stol, giv hende lidt i hånden, som hun selv sidder med og lav grød og mos parat imens, og sæt dig så foran hende og giv hende skemaden imens hun kan spejle sig i dig. Det er vigtigt, at du ikke lægger bånd på dig selv, men siger f.eks. "mmm mam-mam-mam", fordi du signalerer at det er spisetid og lækkert, og samtidig også åbner munden, så hun kan spejle dette.
Prøv at variere mellem hjemmelavet og færdiglavet babymad, så hun får lidt forskelligt. Prøv at give hende små mængder - det er bedre at hun spiser ½-¾ dl og oplever maden og det at spise som noget hyggeligt og rart, end at hun spiser 1-1.5 dl. og ender med at føle at det er for meget og derfor afviser. Giv hende vand af kop til alle måltider og am hende så før hun skal sove - så hun stadig ammes hver 3-4 time, som en fast del af sit putteritual dagen igennem.
Midt nat skal hun ikke længere ammes, og hvis det er nødvendigt at lægge hende til brystet, så gør det, men gør det mere og mere kortvarigt. Prøv at trække brystet ud af munden på hende, så hun ikke fylder sig med mælk om natten. Netop for at give plads til mere rigtig mad i maven i løbet af dagen. Prøv på samme måde, om du kan nøjes med at amme hende fra et bryst af gangen, når du amme, så du på den måde naturligt tilbyder hende mælk/væske, men samtidig ikke lader hende spise så meget, at det kan være svært at få plads til den egentlige mad. Aften og sen aften må du gerne amme hende fra begge bryster, hvis hun kan og har lyst til det :)
Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at din datter vågner, græder, sover uroligt osv. lige nu fordi hun kan have problemer med ørerne, eller måske på grund af udvikling. Det er helt normalt, at børn i hendes alder sover uroligt og drømme meget - der sker rigtig meget med hende både motorisk og mentalt, og det spiller naturligt ind. her er det vigtigt, at du ikke per automatik lægger hende til brystet, men at du forsøger at hjælpe hende videre i søvnen med nærhed, kærtegn osv. Det er også rigtig godt, hvis du kan hjælpe ...
... hende med at falde i søvn i egen seng og ikke i dine arme, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove.
Det gennemsnitlige søvnbehov er 14.5 times søvn i døgnet for et barn på 6 måneder. Du fortæller, at jeres datter om natten sover fra ca 19 til 07, hvilket betyder, at hun ofte sover ca 12 timers nattesøvn. Det betyder igen, at der ikke er mere end ca 2.5 times søvn at gøre godt med i dagen - og det betyder således, at hun naturligt ikke vil kunne sove særligt lange lure. At hun ofte sover 3 lure af ca 45 minutters varighed kan derfor være helt normalt og passende...
At hun har svært ved at falde i søvn i løbet af dagen kan både hænge sammen med, at hun måske har brug for lidt mere mad i maven og ikke kun mælk, men det kan også hænge sammen med alder og udvikling. Derudover kan det naturligt hænge sammen med, at du måske putter hende lidt for tidligt. Flere måltider skemad dagligt vil naturligt være med til at give mere rytme og hendes søvn vil naturligt også ændre sig på sigt. På den måde arbejder tiden også lidt for jer :)
hvorvidt hun kan nøjes med kun to lure dagligt afhænger helt af, hvor lange hendes lure er - når hun nogle dage faktisk tager en lur på 1.5 time, så vil hun naturligt nok kunne nøjes med to lure, hvorimod de dage, hvor hun sover 45 minutter af gangen, naturligt vil have behov for 3 lure.
Du har også helt ret i, at hun nogle gange godt kan gabe og se træt ud, fordi hun måske keder sig og ikke nødvendigvis er parat til at sove. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at inddele hendes dag i perioder, hvor hun er aktiv, bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt, spiser skemad, sidder med mad i hånden osv. og så perioder, hvor hun får mælk og hjælpes til at sove.
Mit forslag til en dagsplan lige nu ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Vågner og starter dagen omkring kl 7 som nu
Morgen 7.30: Starter med frisk blød frugt i hånden og du følger efter med grød. Vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Starter med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og du følger efter med grøntsagsmos. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca. 12.30... afhængig af, hvor lang formiddagsluren er
Eftermiddag 15.30-16: Ammes
Får evt. en ekstra powernap - det kommer igen an på, hvor lang middagsluren er.
Aften 18: Starter med ristede rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd fra ovnen lidt kogte grøntsagsbuketter eller lignede i hånden og du følger efter med grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 19, gerne fra begge bryster og puttes i egen seng
Sen aften 22-23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover videre i egen seng...
Jeg håber, at ovenstående hjælper jer lidt videre, og at jeg hermed er kommet godt omkring det hele :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









