Svar: Bær og frugt
Hej med dig
Tak for dine spørgsmål omkring frugt, bær og frysning :)
Frugt er blandt andet æble, pære, blommer, abrikoser, bananer, ferskner, figner, meloner, papaja, appelsiner, klementiner, kiwi, ananas mv. og som udgangspunkt må du give din datter alle typer frugt. Det anbefales, at man til de yngste børn koger frugten og giver den som toppping på en grød eller serverer den som et mellemmåltid.
Med den alder din datter har nu, så begynder hun dog også at have glæde af at sidde med lidt frugt i hånden. Det vil styrke hende mundmotorisk, og hun vil nyde følelsen af at styre måltidet lidt selv. Hun må gerne sidde med f.eks. en appelsinbåd, lidt moden melon eller blomme uden skræl - MEN giv hende ikke hårde æblebåde og lignende, som let knækker, og hun risikerer at få et stykke galt i halsen. Pas også på med skræl, der også kan sætte sig fast i halsen.
Hun må også gerne få frisk frugt- og bærmos. Det kan være lidt moset banan eller du kan rive æble og pære fint på et rivejern og komme det på en grød. Det giver smag og sødme og vænner hende samtidig til at spise frugt med lidt mere struktur.
Bær er oplagte at spise friske, når hun om nogle måneder begynder at spise mere selv og skal øve pincetgreb. Et blødt frisk hindbær kan hun fint øve at tage op med fingrene og føre til munden, og det smager jo godt!
Frosne bær skal koges. Det vil sige, at når du køber bær på frost og vil bruge dem til mos, så skal du give dem et opkog (boblekoge) i mindst 1 minut. Frosne bær kan indeholde bla. norovirus, især frosne hindbær har vist sig at kunne indeholde dette, og når de koges dræbes norovirus. Det er den virus, som giver os "roskilde syge".
Frugter kan fryses, når de er rengjorte, skrællede og skåret i stykker. Bær kan fryses friske og hele, men du kan også lave bærmos eller frugtmos og fryse ned i små portioner. Du bør ...
... bruge plastbøtter, som er beregnet til frysning af madvarer og babymad.
Frugt og bær, der skal koges til grød eller mos, optøs i gryde direkte fra fryseren. Du kan altså tage de frosne bær eller de frosne stykker ananas og mango og koge dem op og mose dem, lige før du vil servere dem - eller lave frugt-bær-mosen parat og stille den i køleskabet, hvor den kan holde sig ca. 2 døgn.
Frugt og bær, der allerede er lavet til mos, optøs på samme måde bedst i gryde, lige når det tages ud af fryseren. Herved bevares vitaminer og mineraler bedst. Mikroovnen kan også bruges, som du gør nu.
Frugt- og bærmos lavet af frosne bær kan godt fryses igen, når du har lavet mosen direkte fra frost, og det er kogt godt op, men der vil naturligt kunne ske et vist tab af vitaminer, når du koger op, fryser og igen koger op før servering... Frugt- og bærmos, som hun har spist af skal altid kasseres.
Frugt og bær, som skal bruges i bagværk bør tøs langsomt op i emballagen i køleskabet.
Til formiddags-mellemmåltidet behøver du ikke komme noget i frugtmosen men kan servere den, som den er. Når hun bliver 8 måneder, vil det være fint at servere en havregrynsbolle eller lignende sammen med lidt frugt på dette tidspunkt. Om eftermiddagen må hun gerne begynde at få en lidt grovere grød som f.eks. flerkornsgrød og her gives frugtmosen som topping på grøden. Mange børn har i 7 måneders alderen glæde af et lidt større mellemmåltidet om eftermiddagen... :)
Jeg håber, at du kan bruge dette videre, og at jeg er kommet godt omkring det hele. Jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den kan du læse om bær, frugt, optøning, frysning osv. og slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få eller ikke få, og hvordan det skal serveres :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2018.
Rigtig god jul, og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








