Brev:
Ammevaner
Kære Helen.
Jeg har længe fulgt med i din brevkasse, når der er noget som jeg har været frustreret over. Og hver gang nyder jeg at læse dine svar. Jeg synes du har en anerkendende og kærlig tilgang til forældreskabet og barnets udvikling.
Nu har jeg endelig fået meldt mig ind i klubben, så jeg også kan benytte mig af din viden.
Jeg skriver til dig vdr. ammevaner.
Baggrund:
Jeg har en pige Frederikke på snart 6 mdr., som har haft kolik indtil hun var ca. 4 mdr. Igennem hele perioden har hun været rigtig glad for brystet. Jeg har været meget opmærksom på, at hun ikke bruger brystet som sut, og synes det er lykkedes nogenlunde. Dvs. at jeg tager hende fra brystet, når hun ikke aktivt spiser. Frederikke bruger næsten ikke sut (kun når hun er træt) og vil slet ikke tage flaske.
Dilemma:
I nogle perioder synes jeg at amningen kører skævt, dvs. at hun spiser lidt men hyppigt. Og nu er vi landet i en sådan periode igen.
Jeg er helt opmærksom på, at min datters adfærd er et resultat af min, og derfor kan det ligeså vel være mig der har en dårlig vane med at lægge hende til brystet for ofte. Det håber jeg du kan belyse. Det kan også være at hun er i et appetit-spring, men så har hun været det i over 1 mdr. nu. Jeg synes generelt Frederikke har været svær at læse ift. hvornår hun er sulten, hendes primære signal er klynken/gråd og lidt ekstra sutten på legetøjet.
Mit største dilemma er, at jeg er i tvivl om hvornår det handler om sult og hvornår det er tryghed. Særligt fordi hun jo faktisk spiser aktivt, når hun lægges til brystet.
Det skal siges at Frederikke hurtigt bliver distraheret, når hun spiser. Også selvom vi er derhjemme. Så spiser hun aktivt i 5-10 minutter, slipper brystet og kigger. Bliver ked af det når jeg forsøger at lægge hende til igen eller skifte bryst – og derfor laver vi noget andet. Frederikke følger sin vækstkurve, trives generelt og udvikler sig som hun skal.
Forsøgt:
Jeg har forsøgt at amme på klokkeslæt med 2 ½ - 3 timers interval, hvilket er lykkedes ganske fint om dagen – men det har udløst en masse natteroderi, hvor jeg er oppe 5-6 gange for at amme/trøste/trække tiden til næste amning.
Så nu er jeg begyndt at ”tanke hende op” om dagen, dvs. tilbyde bryst 2 gange i hendes vågne ...
... periode på 2 timer. Det har dog endnu ikke givet resultat ift. nætterne, hun spiser stadig hver 3. time. Og måske er det bare lige en overgangsperiode, fordi hun også er startet på grød for ca. 4 uger siden.
Jeg vil gerne forsøge at beskrive dagsrytmen, men den varierer stadig en del, fordi hun nogle gange sover 45 min. af gangen og andre gange 1 ½ time. De fleste dage er det 3 lure af 45 min. også er hun vågen op til 3 timer inden putning.
Min dagsrytme ser cirka sådan ud:
Vågner mellem kl. 7-8: Har fået mad ca. 1 time inden. Er vågen i 2 timer, amning inden lur
Efter lur nr. 1 får hun grød (ca. 5 tsk ), vand af kop (1/2 snapseglas) og amning.
Er vågen i 2 timer, tilbydes bryst inden lur nr. 2.
Hvis hun vågner kl. 07 og kun sover 45 min. af gangen, så får hun 4 lure i løbet af dagen. Når hun vågner af den sidste lur får hun grød og vand igen.
Hun bliver puttet til nat ved 19-tiden, og hun bliver ammet 3-5 gange. Jeg ammer mellem 8-9 gange i døgnet.
Hvad i alverden skal jeg gøre? Og gør jeg det rigtige? Jeg er frustreret over at jeg ikke kan tage nogle steder, fordi jeg ikke ved hvornår hun skal spise igen. Jeg er frustreret over at jeg ikke får min nattesøvn.
Så har jeg også lige 2 tillægsspørgsmål:
1. Afføring.
Hvor tit skal Frederikke have afføring? Lige nu har hun afføring x 2 ugentlig, som er tykkere end modellervoks. Så jeg er opstartet med movicol ¼ brev x 1 dgl ( i samråd med egen læge), og det har givet en mere lind afføring, men ikke hyppigere.
2. Putning.
Når Frederikke bliver puttet tager det ml. 45 min. – 1 time, hvor hun spiser fra begge bryster i over halvdelen af tiden. Det ender med at hun næsten falder i søvn der, og jeg har held med at give hende sutten inden hun falder helt hen. Derefter lægger jeg hende i tremmesengen. Jeg har svært ved at ”amme færdig”, så feks. far kan tage over på putningen og hun kan lære at falde i søvn i tremmesengen.
Jeg forsøger at lægge hende over i tremmesengen så hurtigt jeg kan når hun har fået sutten, men gør jeg det inden hun er faldet helt i søvn, så vågner hun efter 45 min, grædende og kan kun falde til ro ved brystet – hvor hun så spiser aktivt - så jeg er i tvivl om det er et fysisk behov eller tryghed. Jeg synes efterhånden det er slidsomt.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.