Svar: Søskende og udfordringer

---

Kære Monica

Tak for dit brev og dine ærlige og åbne tanker :)

Der er ingen tvivl om, at det ofte er rigtig hårdt, når man går fra at være en familie på tre til pludselig at skulle være en familie på fire. Især når storebror kun er 2 år gammel, for han er i den alder meget følsom og igang med at finde ud af, hvem han selv er og hvordan han påvirker andre og andre påvirker ham. Han har rigtig meget brug for at du ser ham, anerkender ham, støtter og guider ham og han kan blive utroligt ked af det, hvis du irettesætter ham. I 2års alderen begynder børn at kunne føle lidt skam, og det er ikke spor sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Han er med den alder han har meget sårbar overfor, hvordan du reagerer på det han siger og det han gør...

Og når der så samtidig kommer en lille ny til verden og han ud over at skulle forholde sig til hvem han selv er, også skal finde ud af at dele mor og far med en anden, så er det naturligt ekstra svært. Og ja, han kan godt føle jalousi.

Faktisk siger man, at der er tre store følelser i spil, når vi bringer en lille ny baby ind i familien - det er sorg, vrede og angst.

Det er sorgen over ikke længere at have mor og far for sig selv. Det er vreden over, at være blevet bragt i denne situation, og det er angsten for, at mor og far vil synes lidt bedre om lillesøster end de synes om mig. Angsten for at der ikke længere vil være helt samme plads i mors og fars hjerte...

Man sammenligner det med, at din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde "hende elsker jeg, hun skal bo her hos os, hun skal sove i soveværelset og hende skal du også elske" - hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville dukke op i dig? Det er lidt de samme følelser, som storebror har, når I har bragt lillesøster ind i familien.

Når han ser dig sidde med lillesøster i sofaen, når han ser, at du bærer rundt på hende, så ser han, at der er noget særligt imellem jer. Når du ser på lillesøster, så har du et særligt blik, når du pludrer med hende, så er din stemme på en helt særlig måde, når du smiler til hende, når du kærtegner hende, når du holder hende tæt - ja så er I meget tætte. Og det ser jeres dreng. Han ser, at du og lillesøster har noget sammen, som han ikke er en del af, og det gør ondt. Derfor er det helt naturligt, at han reagerer.

Han er stadig så lille, at han ikke kan sætte ord på sine følelser. Han kan måske sige "du er dum" eller "lillesøster er dum", eller han kan med sit kropssprog signalere, at han ikke gider hende. Men han kan ikke fortælle, hvor ondt det gør i ham og hvor usikker han er på det hele.

Han føler måske:

- jeg er ikke længere den foretrukne
- jeg er uværdig til mors/fars kærlighed
- lillesøster er min rival
- jeg er usynlig
- jeg er ikke sikker på, at der længere er kærlighed nok til mig
- føler at pladsen i mors/fars ...

---

---

... hjerte er for usikker

Han kan ikke sige til dig, at han har det sådan, men han kan vise det fysisk ved f.eks. at søge dig ekstra meget, kravle rundt på dig, vil sidde hos dig, op til dig. Eller ved f.eks. at gøre sig yngre end han er, kan pludselig ikke længere ting, som han kunne før, men har brug for din hjælp... Han kan også gøre det fysisk overfor lillesøster, han skubber hende måske væk, fjerner hendes sut eller legetøj eller lignende...

De to kan sagens blive rigtig glade for hinanden på sigt og han skal nok vænne sig til at være en familie på fire. Men det er vigtigt, at du anerkender, at det lige nu er rigtig svært for ham - og det er vigtigt, at du sætter ord på, så han hører, at du forstår ham. Du må gerne sige "jeg kan godt forstå du synes lillesøster er irriterende" eller "det er også dumt at lillesøster græder" eller lignende, så han hører, at du forstår nogle af de følelser han har.

Det er også vigtigt, at du gør ting med ham, som kun er for ham og dig - og at far også gør far-søn ting i hverdagen. Det er vigtigt, at han føler sig prioriteret og set og ikke føler, at lillesøster skubber ham ud. Det er rigtig fint, at I har fordelt nætterne sådan, at far tager sig af storebror og du tager dig af lillesøster. men i løbet af dagen vil det være rigtig godt, at du også prioriterer ham og lader ham mærke, at du stadig er der 100% for ham. Nu hvor lillesøster er 6 måneder bliver det naturligt lettere at lade hende passe lidt og du og storebror kan måske lave noget sammen, bare jer to... Nogle gange er det også bare ekstra fysisk kontakt og nærhed, som skal til. At du kysser og krammer ham lidt ekstra, måske giver ham en kildetur eller lignende, så han rigtigt mærker dig og mærker at du stadig er der for ham.

---

---

Prøv også at sætte ord på den gang, hvor han var en lille baby. Vis ham billeder, så han kan se sig selv fra den tid, tal med ham om, hvad han lavede, hvordan han pludrede osv. så han hører jer fortælle nogle af de ting, som I oplever med lillesøster nu. Fortæl også om alt det dejlige der er ved at have en 2årig, hvad han kan netop nu hvor han ikke længere er en baby og så han hører, at ingen tager hans plads, at han altid vil være noget særligt.

Og så skal du naturligvis sikre dig, at han ikke gør hende skade. Hvis han reagerer fysisk overfor hende, slår hende, skubber til hende, bider eller lignnede, så er det vigtigt at børnene ikke er alene samme og så må hun lægges i kravlegården, hvis du er nødt til at gå kortvarigt fra dem...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :) Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den er der også et kapitel som handler om, hvordan vi skaber gode søskende forhold... og en masse andre gode råd, som kan være gode i forhold til at møde en 2årig :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---