Brev:
Kan ikke sove uden kropskontakt
Kære Helen
Tak for din hjælp tidligere ang. vores søns søvn og ammeproblemer. Han er nu 9 uger.
Ammeproblemet er mere eller mindre gået i sig selv, og det er nu kun 1-2 gange dagligt, han bliver ked af det ved brystet, og først efter at have spist godt i 5-10 min.
Det overskud det har givet mig, at han nu spiser godt, har gjort, at jeg nu føler overskud til at bearbejde et andet “problem”, som påvirker vores (især mine) dage meget.
Som jeg tidligere har skrevet, sov vores søn virkelig dårligt de første mange uger af sit liv. Det tog ofte 2-3 timer at få ham til at sove igen, efter jeg havde ammet, når han vågnede om natten, selvom jeg brugte alle tricks i bogen. Som regel endte jeg ved 4-tiden at overgive mig og lade ham sove på mit bryst. Om dagen sov han fint i barnevogn i 1.5-2 timer, men kun hvis den trillede. Derudover sov han en lur på mig, og en kortere lur i slyngevuggen. Den virker dog maks 45 minutter, selvom vi har motor på.
Da jeg var på besøg hos min familie i en hel weekend, da han var seks uger, orkede jeg ikke kæmpe med at få ham til at sove et nyt sted. Derfor lod jeg ham sove ved siden af mig hele natten. Og forskellen var enorm! Han sov (afbrudt af 2-3 amninger) fra 21-6 uden at græde eller brokke sig en eneste gang, og for første gang længe var vi begge veludhvilede. Derfor har jeg siden (tre uger nu) sovet med ham om natten.
Vi sover alene i en stor dobbeltseng, og vi ligger helt inde på midten, så han ikke kan falde ud. Det foregår ved, jeg ammer ham i laid-back, næsten helt liggende, hvorefter han falder i søvn på min mave. Herefter “vipper” jeg ham forsigtigt ned ved siden af mig. Herefter sover vi i ca. Tre-fire timer, hvor han så vågner og søger brystet, og processen gentager sig. Vi går i seng ca kl. 21 og han vågner kl. 5-6 og er meget frisk.
Nætterne er sådan set ikke et problem for mig pt. På sigt vil jeg selvfølgelig gerne sove hos min mand igen, men lige nu er det vigtigere, at vi alle får vores søvn. Det store problem er, at han heller ikke kan sove uden mig om dagen. I de første uger af sit liv sov han fint om dagen, men han begyndte omkring de 5 uger at vække sig selv med sine hænder. Han kan ikke svøbes. Han bliver rasende, og endnu sværere at få til at sove.
Han kan sove ca. 30-40 minutter i barnevognen, hvis den kører. Det samme med slyngevuggen. Det eneste sted, han kan tage et langt stræk er på mig (eller far) eller i viklen. Det skal lige siges, han sagtens kan sove uden bevægelse, når blot der er kropskontakt.
Jeg har prøvet alt. Jeg har læst “sov igennem uden gråd”, og bruger metoderne, men det virker ikke for os. Jeg har brugt timevis på at amme, lægge ham lige når hans øjne er ...
... ved at falde i, men han slår øjnene helt op i det han bliver lagt, uanset hvor forsigtige vi er. Herefter står jeg med en hånd på ham, vugger og schysser beroligende, og forsøger at få ham til at tage sutten (han har svært ved at holde den i munden). Han har en lille bamse med mor-duft, som i kort tid kan få ham til at falde til ro. Han kan ligge sådan vågen i fem-ti min, men så begynder han at græde. Jeg forsøger at få ham til at falde til ro, men til sidst må jeg tage ham op og starte forfra, når han er faldet til ro. Efter en time med det giver jeg som regel op og putter ham i viklen.
Jeg har læst mange af dine svar til andre i samme situation, og desværre virker intet af et for os. Han falder højst i søvn i fem minutter og så er han vågen og utrøstelig, når han finder ud af, han er alene. Når jeg putter ham i viklen sover han på to minutter, og kan sove 2-3 timer uden problemer.
Han er tydeligvis et barn med rigtig stort behov for tryghed, og den vil jeg selvfølgelig gerne give ham, men det er hårdt at være “sovetræ” hele dagen, da jeg ikke kan komme nogen steder og min ryg gør ondt. Men jeg føler, jeg har prøvet alt. Han får nu ca. 14-15 timers søvn i døgnet, mod 9-13 tidligere, så selvom det er hårdt, så vurderer jeg alligevel, at det er vigtigere, han får sin søvn, end at jeg insisterer på, han skal sove selv.
Jeg tænker derfor, om det er for “tidligt” at forsøge at lære ham at sove selv? Måske er han bare ikke klar? Hvornår vil det give mening at “træne” ham til at sove selv? Er det normalt, at han slet ikke kan finde ro uden at have kropskontakt? Han får rigeligt mad, så det er ikke problemet.
Nogle gange føler jeg også, det er mere andres holdninger til vores søn, der påvirker mig, end min egen. Jeg har ikke noget imod i en periode at sove med ham i sengen eller have ham i en vikle på maven, hvis jeg bare ved, det får en ende. Det er (forhåbentligt) en kort periode set i forhold til resten af vores liv, og det virker jo i høj grad som om, det er noget, han har brug for. Men min mor, mødregruppe mv. er bekymrede for risikoen for vuggedød ved samsovning, at han vænner sig for meget til kropskontakt mv. Men for lidt søvn er jo heller ikke gavnligt, og jeg er ikke selv bekymret for vuggedød, da jeg vågner bare han bevæger sig det mindste, og vi ligger begge musestille hele natten.
Jeg håber, du ka hjælpe mig med at opklare, om det er normalt, og hvornår det vil give mening at insistere på, han skal sove alene. Skal jeg bare acceptere, at sådan er det lige nu, eller synes du, jeg skal fortsætte med at "presse på", selvom han bliver ulykkelig og mister søvn (overhovedet ikke ledende spørgsmål :) )
God jul.
Venlig hilsen
Sovetræet.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S