Annonce

Annonce

Svar: Putning i barnevogn


5. december 2019

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det er helt normalt, at børn i 3 måneders alderen ikke kan falde i søvn ved blot at ligge og kikke. Han har naturligt brug for tryghed, brug for at føle sig holdt, brug for at mærke dig, blive lullet ind i søvnen.. og amning indgår som en naturlig del af hans putteritual. Så det er ikke fordi, at du gør noget forkert, eller at han ikke kan det han skal... det du fortæller lyder helt alderssvarende :)

Han oplever verden med alle sine sanser og følger mere og mere med i, hvad der sker omkring jer. Han suger til sig af indtryk, og han kan se længere nu. Han bliver også mere og mere bevidst, og skelner mere og mere mellem om han er i din favn, lægges fra dig, om han bliver holdt af dig eller en anden, om han er hjemme eller ude, om I er alene, har gæster osv. osv. Og alt hvad han oplever skal han kunne slippe, når han skal overgive sig til søvnen, og det er rigtig svært for ham at koble fra og finde roen. Derfor har han brug for din hjælp, når han skal sove :)

Det kan nogle gange hjælpe at putte ham i soveposen først - og så amme ham bagefter. Så han er puttet, føler sig svøbt og holdt af sin slee-bee, finder ro med brystet og først derefter flyttes ned i barnevognen.

Det kan også nogle gange hjælpe at du triller ham en længere tur, så barnevognen ikke står på altanen, men så den bliver konstant bevæget og hvor han derfor lulles i søvn netop via bevægelse.. derfor kan du overveje, om du måske kan udnytte puttetidspunktet til at få handlet lidt eller lignende, så I triller af sted, når det er sovetid, for på den måde at vænne ham til at sove i sin barnevogn - både falde i søvn i den og også sove en længere lur i den.

Nogle gange kan det også være bedre, at du helt dropper barnevognen til middagsluren og i stedet lægger dig med ham i dobbeltsengen. Det vil også give dig mulighed for selv at få lidt ro og hvile midt på dagen. Du kan derfor lægge dig med ham og amme ham liggende i din seng - og lade ham falde i søvn ved siden af dig. Det er en god løsning, fordi det faktisk hjælpe ham til at koble fra, ...


Annonce

... lukke af for en masse indtryk - I kan trække gardinerne for, soveværelset kan være lidt køligt og mørkt, og så kan han bedre koble fra og finde ro - og så bliver han ammet i søvn. Samtidig lærer du ham at falde i søvn liggende og uden at skulle være i bevægelse for at sove. I forvejen bliver han jo vugget i sin slyngevugge om formiddagen og hvis du også begynder at trille ture med barnevognen, så får han pludselig meget bevægelse for at sove, så at du i stedet lægger dig med ham, kunne godt være givtigt også på sigt...

Nogle har også glæde af det man kan kalde "op-ned-metoden", som går ud på, at du putter ham, men tager ham op, når han er ked af det, vugger ham stille i dine arme, og når der atter er ro på, så putter du ham ned i vognen igen, står ved ham, luller ham til ro, og bliver han atter ked af det, så tager du ham atter op og putter ham så tilbage, når der atter er ro på.. det lyder faktisk lidt som om, at det er dette du allerede gør, og det kan også være okay, hvis han på den måde lærer, at han fint kan ligge i sin barnevogn, det er ikke nødvendigt at være i din favn hele tiden, det er også okay at ligge lidt for sig selv med dig ved siden af, og dine beroligende hænder....


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis han virker irriteret over, at du hele tiden tager ham op, så kan det dog være bedre, at du lader ham blive i vognen og så står ved ham og luller ham til ro med hænder, nærhed, triller ham eller lignende. Modsat, hvis han bliver ked af at ligge i sin vogn, så kan det være bedre, at du tager ham op og lader ham falde helt til ro i dine arme - og så ikke putter ham fra dig, før han næsten sover. Han skal ikke puttes vågen, men der hvor han er døsig og tydeligt har svært ved at holde sine øjne åbne, har svært ved at fokusere. Start med at amme ham og læg ham så stille og roligt fra dig, når han slipper brystet og er fyldt godt op med mælk. Du kan se, at han næsten sover, men dog ikke sover helt. Han er dog træt og kan lulles til ro med netop dine hænder og kærtegn...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce