Brev:
Problemvrede hos et barn på 4 år?
Kære Helen,
Vi har en datter på 4 år og 3 måneder. Hun kan være en rigtig sød lille pige med et stort smil, men så har hun også et stort temperament. Dette er kommet til udtryk siden hun var helt lille, og vi har altid kæmpet med det. Hun går i en integreret institution og de er også bekendt med, at hun er meget temperamentsfuld. Det er altid gået lidt op og ned med hendes temperament. Nogle måneder går det fint, men så pludseligt blusser det meget voldsom op igen. Og lige nu er det ved at koge lidt over.
Hun kan hidse sig op over den mindste ting, for eksempel at hun vil prøve at lege med et stykke legetøj, og det ikke virker ordentligt, og så bliver hun så vred, at man ikke kan berolige hende. Hun slår, bider og kradser os og på det sidste er hun nu også begyndt at kradse og slå sig selv. Det er vi meget kede af, og vi er også i dialog med institutionen om det, som har også oplevet samme adfærd.
Hun er nu så stor og stærk, at hun virkelig kan volde skade på sig selv og dem omkring sig. Vi fandt dette ældre opslag fra dig og kan genkende mange af tingene:
https://www.netsundhedsplejerske.dk/artikler/index.php?o ption=laes&type=ARTIKLER&id=379
Vi har dog nogle yderligere spørgsmål.
Når hun bliver vred sker det ofte, at hun begynder at slå, kradse og bide, og hvordan kan man så reagere? Hun er fysisk over for os (mor og far), over for hendes 16 ...
... måneder gamle lillebror, men kan også gøre skade på sig selv. Det er også sket i børnehaven, at hun har bidt hendes yndlingspædagog helt ud af ingenting. Lige nu prøver vi at holde hende, så hun ikke volder sig selv eller os skade, men det føles som et kæmpe stort overgreb. Og vi er overhovedet ikke glade for den metode. Hvordan skal hun også lære at lade være med at reagere fysisk, når hun bliver vred, når vi er nød til at skride fysisk ind.
Det er lidt den samme problemstilling som kan opstå, når hun får at vide, at der er noget hun ikke må, som at få et stykke slik mere. Så kan hun blive sur og vred og bare vælge at ignorere os. Hvilket betyder, at hun henter en stol og begynder at kravle op i det skab, hvor slikket gemmer sig. Igen løber vi ind i det problem, at vi ender med at skride til fysisk handling og henter hende ned, inden hun kommer til skade, og sætter os med et skrigende barn i sofaen, som gerne kæmper og skriger i 10 minutter for at kommer fri, og løbe tilbage til skabet for igen at kravle op efter noget slik.
Som sagt er vi også i kontakt med børnehaven og snakker meget med dem om at sætte ord på følelserne og at forblive helt roligt, men vi er virkeligt lidt fortabt, og tænker også, om vi så småt er nødt til at søge psykologhjælp for at undersøge, om der er noget vi kan gøre helt anderledes.
Kan du give os nogle råd?
Med venlig hilsen
Mor og Far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.