Brev:
Surhed og vrede - hvad gør jeg?
Kære Helen,
Jeg er lige tilbage med et spørgsmål her i nødens stund. Eller løvens gab. Eller hvad man nu skal sige. Jeg føler i hvert fald nogle gange min nyligt fyldte 4årige datter A er ved at æde mig levende med sine vredesudbrud ;)
Jeg har brug for din hjælp til a) at finde ud af, om det, hun gennemgår pt, ”bare” er aldersrelateret, børnehavsnak eller om der er noget dybere på færde og til b) at få nogle redskaber til at håndtere det hele... Her kommer beskrivelsen af problematikken:
Generelt har A været en sød og harmonisk pige, der har været (måske unormalt) god til at lytte efter og tage mine forslag om god opførsel til sig. De få konflikter eller sammenbrud, der har været, har jeg formået at håndtere ved at være tålmodig, rummelig og tilgængelig, og de er altid blevet løst relativt hurtigt. Men lige pludselig for et par uger siden begyndte hun at tale virkelig hårdt til mig med ytringer som ”....så gider jeg aldrig sove/se iPad/lege/have fødselsdagsgaver (indsæt selv flere muligheder) igen aldrig mere”, ”så kan jeg ikke lide dig”, ”du er ikke sød” osv.
Disse kommer som svar på alt lige fra at have placeret hestehalen det forkerte sted, sagt at jeg ikke kan lege lige nu, fordi maden så koger over, eller jeg har stillet (store som små) krav til hende. Hun kan simpelthen dreje på en tallerken og ryge fra vildt glad til ekstremt vred på et sekund uden man egentlig nåede at opfange, at man havde sagt noget forkert.
Ligeledes må jeg heller ikke røre eller kærtegne hende det meste af dagen, selv når hun er i godt humør, og hvis hun er vred eller ked, må jeg slet ikke komme tæt på hende – ikke engang for at vise hende min tilgængelighed og nærvær (noget jeg gør, når jeg ved, at hun ikke er klar til trøst, men jeg gerne vil vise hende, at jeg er der for hende). Jeg vælger generelt mine kampe, men jeg synes heller ikke, jeg bør gå på listefødder hele tiden i frygt for hendes potentielle raseri.
Jeg forsøger altid at have en rolig og anerkendende, men bestemt tilgang til konflikterne, for jeg tror ikke på, at det er hverken nyttigt, sundt eller løsningsfordrende at råbe eller true - og synes derfor også, det er underligt, hvor hendes utallige trusler stammer fra. Det er dog virkelig svært at opretholde en glad og positiv tilgang, når man hele dagen har fået surt smidt i hovedet til hver eneste (positivt, neutralt eller negativt) udsagn jeg må have ...
... ytret. Og jeg synes, det er svært at vise, at nu er det alvor, uden netop at råbe eller komme med trusler.
Når hun fx slår efter mig, siger jeg, at i vores familie slår vi ikke, og det gør jeg med en meget streng stemme, men når der så bliver råbt som svar, at jeg "ikke er sød", "så er vi ikke bedste venner" eller at så må jeg "ikke bo her mere", hvad stiller jeg så op?
Måske lyder det ikke som noget voldsomt, men hun er simpelthen så vred så ofte, og jeg kan ikke lade være med at bekymre mig lidt. Er det pga vores livssituation, hvor hun og jeg har boet alene i DK efter at være flyttet fra USA i april? Hendes far har besøgt nogle gange men sidste gang var i starten af september, og jeg har på fornemmelsen, at hun virkelig er begyndt rigtigt at føle konsekvenserne; jeg gør meget ud af at italesætte, og hun er selv enormt god til at sætte ord på (fx "jeg vil ikke have far er i USA, jeg vil have ham her hele tiden"), men er hendes væremåde en reaktion på dette, eller er det ”bare” sådan man er som 4årigt børnehavebarn? Hun led enormt meget af natterædsel ca 3 mdr efter vores flytning, og efter en måneds tid med det, var der ikke mere, og da hun ofte har reageret på omvæltninger gennem sin søvn, antog jeg, at det var hendes reaktion på situationen, men nu spekulerer jeg på, om det måske ikke er slut endnu?
Hvordan kommer jeg hendes humørsvingninger til livs (så at sige)? Og hvordan skal jeg håndtere hendes raserianfald, når de tager over? Og hvad med hendes afvisning af mine kærtegn? Jeg har virkelig svært ved ikke at måtte kramme hende, når hun tydeligvis har brug for det, men hun løber bare væk... Jeg er blevet foreslået bare at holde hende fast, men jeg synes, det føles som overgreb på hende... Hvad tænker du?
Det hele føles meget som, da hun var yngre, hvor når man netop var kommet ind i rytmen med noget søvn/spisning/e.l., så ændrede hun mønster, og så kunne man starte forfra. Jeg er helt ny i lige præcis denne problematik, så måske fylder det mere end det bør, og måske har jeg også bare dårlig samvittighed over at have påført hende så store omvæltninger, og måske fornemmer og trykker hun så på den knap?
Som bonusinfo kan jeg melde, at jeg har talt med hendes (velnormerede) børnehave om, om der er grund til bekymring, og de ser udelukkende en velfungerende, alderssvarende pige.
Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig.
Mange hilsner,
En træt mor til A.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.