Annonce

Annonce

Svar: Er vores lille pige for tyk?


23. oktober 2019

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev og alle dine tanker - og velkommen til :)

Lad mig begynde med at sige, at det lyder som om, at I har en rigtig dejlig pige, hun er godt i stand, men lyder til at være rigtig "babylækker", og hun trives rigtig godt! Der er dog ikke tvivl om, at hun er større end gennemsnittet, og det må hun også meget gerne være. Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på.

Tommelfingerreglen er, at børn skal fordoble deres fødselsvægt før de er 6 måneder gamle og tredoble deres vægt ved 12 måneders alderen. Jeres datter har allerede fordoblet sin fødselsvægt, og det kan sagtens være sådan, at hun vil veje omkring 12 kg, når hun bliver 12 måneder - også selvom hun vejer 9 kg nu.

I takt med at hun begynder med skemad, så vil hendes vægt ofte ændre sig. Dertil kommer, at hun naturligt vil bruge sig mere og mere motorisk, bruge mere og mere energi i takt med at hun begynder at bevæge sig mere og mere omkring. Og det er meget tænkeligt, at hendes vægtøgning derfor vil stagnere i perioder og stige lansommere det næste halve år - og det vil så være rigtig fint.

Når vi måler børns vægt og længde, så skal dette helst passe sammen - barnet må ikke være hverken for tyk/tynd, lang/kort. Og jeres datter ligger på det man kalder 90 percentilen, når man ser på hendes vægt og højde. Det betyder, at hun ligger inden for normal området, men er større end gennemsnittet. Det er også derfor at familie, folk i møder osv. kommenterer på hendes størrelse - og så er hun godt i stand i forhold til hendes længde, selvom længden også lyder til at følge fint med :)

Hvis du kikker på de længde- og vægtmål og det skema, som jeres sundhedsplejerske og læge bruger, så vil du se, at dette er inddelt i percentiler - p3, p10, p25, p50, p75, p90 og p97. Percentilerne beskriver, hvor stor en andel børn i en normal befolkning, der ligger på et angivet mål. Hvis barnet ligger på f.eks. p90 som jeres datter, så betyder det at 90% af børnene vil være mindre, eller at kun 10% af børnene ligger på denne kurve - men det er stadig indenfor normalområdet.

Da jeres datter får flaske, så skal I være særligt opmærksomme på hendes indtag. Børn som tilbydes flaske kan nemlig godt have tendens til at overspise - og derfor blive for tykke. Det er betydeligt lettere at spise af en flaske end af et bryst, hvilket gør at barnet godt kan indtage lidt for store mængder mælk. Samtidig så tømmes en flaske ret hurtigt og nogle gange før barnet egentlig har fået sit suttebehov stillet. Derfor kan barnet godt efter spørge flaske - ikke fordi det har brug for den ekstra mælk, men fordi det har behov for at få sit suttebehov stillet. Derfor skal du være opmærksom på, hvor store flasker du giver din datter - og det kan være en god idé at du erstatter flasken med en sut. På den måde kan hun få sit suttebehov stillet, uden at få ekstra mælk i maven og dermed uden at blive overfyldt.

Du fortæller, at hun flere gange dagligt spiser 250 ml - hvilket er en ret stor flaske. Og samtidig fortæller du, at du nogle gange er nødt til at give hende ekstra mælk om aftenen, så hun der når op på 300+ ml, hvilket er en meget stor flaske... Normalt ville jeg anbefale, at du gav hende ca. 200 ml af gangen. MEN, når det så er sagt, så lyder det faktisk ikke som om, at jeres datter overspiser. Samlet set drikker hun 1000-1200 ml i døgnet (hvilket er ...


Annonce

... hendes udregnede døgnbehov), hun sover igennem hele natten - hvilket er meget flot i hendes alder - og jeg tænker umiddelbart, at det at hun nu begynder med skemad, naturligt vil skabe lidt ændringer hos jer.

Du fortæller, at du er begyndt med lidt smagsprøver, og det lyder som om, at det er gået rigtig godt. Når hun kan spise ½ dl. grød til frokost, så må du gerne begynde at tilbyde hende lidt grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre, at hun spiser ½ dl. to gange dagligt end 1 dl. på en gang. Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop, og det vil på sigt naturligt begynde at udgøre en del af hendes væskeindtag, så hun ikke længere kun drikker mælk. Hu skal stadig tilbydes sine ca 6 flasker i døgnet, men i takt med at mængden af skemad øges, så vil det være rigtig fint, at du skruer mængden af mælk i hver flaske lidt ned, så hun drikker 180-200 ml i stedet for de nuværende 250-300+...

I takt med at hun får mere og mere skemad, tilbydes flere måltider dagen igennem, så vil du sandsynligvis opleve, at hun begynder at søge en flaske sen aften - det man kalder et drømmemåltid, og det må hun meget gerne få. Hun vil altså det næste stykke tid sandsynligvis skulle bibeholde de 5-6 flasker i døgnet, men mængden i hver flaske vil blive lidt mindre...

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre

Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød, max ½ dl. og vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16-17: Flaske og sover dagens 3. lur som ofte er en powernap

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, max ½ dl. og vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeflaske. Du skal forberede dig på, at selvom hun i en længere periode ikke har vist behov for en drømmeflaske, så vil hun sandsynligvis begynde at få behov for denne fremover...

Det er naturligt, at babyer har tykke lår, arme, hage, kinder osv. Det skal de have. Ser man på børns normale udvikling af BMI, så vil der være en stigning fra fødslen og indtil barnet er mellem 6-9 måneder gammel, og så sker der et gradvist fald. De fleste babyer som er overvægtige ved 1 års alderen, vil være normaltvægtige, når de rammer puberteten. Og undersøgelser viser, at jo ældre børn med overvægt bliver, jo større er risikoen for at overvægten følger ind i voksenlivet.

Med den alder din datter har, så er jeg ikke bekymret for hendes vægt, da jeg tænker, at hendes vægt ændrer sig stille og roligt i takt med, at hun begynder med skemad, kravler mere omkring og naturligt bliver ældre. Men du skal naturligt være opmærksom. Jeg vil ikke umiddelbart anbefale dig, at du skærer ned på fedtstof i grød og mos, da hendes mad stadig bør energiberiges. Du bør dog ikke give for mange sukkerholdige fødevarer og drikke - når hun bliver gammel nok til dette. Det kan være saft, juice eller færdiglavede smoothies, som kan indeholde en del sukker. Du behøver heller ikke komme fedtstof på brødet under leverpostej og lignende smørbart pålæg, når hun omkring 8 måneders alderen skal til at spise dette... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". Rigtig meget held og lykke - håber du har fået lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce