Svar: Sove til nat tidligere
Kære Mor til T
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har haft glæde af mine tidligere svar :)
Som udgangspunkt skal man ikke ændre noget som fungerer - og det betyder i princippet ikke noget, om din dreng sover fra 19-06 eller sover fra 21-08, så længe din dreng trives med sin rytme og får den mængde søvn, som han har behov for. Og lige nu lyder det som om, at han trives med en lidt senere rytme, end han ellers har haft...
Det kan godt skyldes, at han gennemgår en meget stor udvikling lige nu - han brager igennem separationsfasen og bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt. Han vil naturligt i denne alder have en stor rastløshed i kroppen, når han skal sove. Det er rigtig svært at finde fysisk ro og derfor svært at ligge stille. Samtidig har han en naturlig lyst til at øve sig og netop tremmesengen er et godt øveområde, her kan han rejse sig, hive sig op ved tremmerne, tumle rundt osv. uden at slå sig...
Han drømmer naturligt også mere nu. Det, at han bevæger sig mere og mere rundt i verden på egen hånd, gør at han oplever verden større. Han bliver mere og mere bevidst, og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når han sover. Det betyder, at hans drømmeaktivitet er større i denne alder - og det giver igen også ofte ekstra urolig søvn.
Derudover så gør hans alder også, at han ofte vil protestere lidt mod søvnen. Han vil sove lidt mindre, end vi egentlig synes, at han behøver i denne alder, og han vil ofte også protestere over at blive puttet, når du forsøger at putte ham. Det kan virke lidt som om, at han hellere vil opleve, lege, underholdes - tiden skal ikke soves væk, han har på en eller anden måde for travlt til at sove :)
Der er altså flere forklaringer på, hvorfor din dreng sover lidt anderledes nu og pludselig virker sværere at putte - og der er ofte tale om en periode, så det ændrer sig igen... MEN, når det så ser sagt, så står du jo lidt i et dilemma, fordi han lige nu også starter i dagpleje, og du skriver, at han her skal op, så han på sigt kan blive afleveret kl 06.45 til 15.00... Han skal altså have en tidlig rytme fremadrettet og det passer ikke så godt med, at han er begyndt at sove senere og stå senere op :(
Min umiddelbare tanke er, at dagplejestarten vil være så ny og ændrende i dagligdagen, at det vil være lidt svært at ændre på din drengs søvn lige nu. Jeg tænker, at det at starte i dagpleje naturligt vil ...
... give jer ændringer - og hans rytme vil stille og roligt passe ind i dagplejens hverdag. Der kan ske forskellige ting - børn reagerer forskelligt på at begynde i dagpleje og være adskilt fra mor og far i løbet af dagen - nogle børn reagerer med at sove ekstra meget og sover pludselig længere middagslur, andre børn sover mindre i løbet af dagen og får så behov for længere nattesøvn, atter andre begynder at have behov for en ekstra lille lur i løbet af dagen og sover måske flere kortere lure... Og hele dagens rytme og hvordan jeres dreng reagerer på dagplejestarten vil naturligt have betydning for hans nattesøvn og også for puttetidspunktet om aftenen.
Mit råd vil derfor være, at du lige nu ikke ændrer på hans rytme og puttetidspunkt, men putter ham, når han virker parat - også selvom det først er kl 20-20.30. Det er vigtigt at han forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart, og at han netop bibeholder sine rigtig gode rutiner med at få en flaske og falde i søvn til natten i egen seng og uden en masse "leg og ballade". Det er altså bedre, at du putter ham senere og han så er parat til at falde i søvn inden for 10-15 minutter, end at du putter ham 45 minutter for tidligt og han begynder at få et putteritual som varer så lang tid og som består i at han hopper rundt og leger og måske bliver ked af det....
I takt med at han kommer tidligere op om morgenen, fordi han skal afleveres tidligt, så vil hans rytme om dagen sandsynligvis ændre sig - så han f.eks. begynder at sove flere lure eller sover længere lure om dagen, eller han vil som nu sove 1.5 time + 2 timer om dagen - alt sammen vil det påvirke hans puttertidspunkt om aftenen. Så måske vil han naturligt igen helt af sig selv begynde at virke parat til at blive puttet kl 19-19.30 som tidligere... Det kan sagtens tænkes, at det vil ske :)
Derfor vil mit råd til dig være, at du lige nu ikke bevidst arbejder på at putte ham kl 19-19.30, men i stedet putter ham, når han virker parat og holder fast i det rigtig gode putteritual, som I har fået skabt. Og så må du se, hvordan han reagerer på dagplejestart, hvordan han sover der i løbet af dagen og ud fra dette så prøve at vurdere, hvornår han så skal puttes om aftenen.. netop fordi der sker så store ændringer lige nu :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke! Også med start i dagpleje :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











