Svar: Erstatning - og alternativer
Hej med dig
Tak for dit korte præcise spørgsmål :)
Nej - jeres datter skal tilbydes enten modermælk eller modermælkserstatning til hun er et år. Hun må ikke få sødmælk eller andre komælksprodukter, når hun ikke er ældre.
Årsagen til at man ikke må give komælk før 1 års alderen er, at komælk har et proteinindhold, der er ca. tre gange så højt som modermælk, og så har det også et meget lavt jernindhold. Modermælkserstatning er lavet, så det i sammensætning ligner modermælk mest muligt.
Med den alder jeres datter har, vil det være rigtig godt, hvis hun kan få 3 mælkemåltider i døgnet, og jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at hvis du er hjemme om aftenen, så kan du stadig amme hende aften og sen aften - og far kan så forsøge at tilbyde hende modermælkserstatning før middagsluren. Dette kan gives via kop eller flaske.
Hvis far ikke kan få hende til at drikke mme af kop eller flaske, så kan du lægge den 3. amning tidlig morgen, så hun får sine tre mælkemåltider aften, sen aften og tidlig morgen og på den måde stadig får sit mælkebehov dækket, selvom hun ikke tilbydes mælk om dagen. Nogle gange kan du også vælge at lægge en amning ind om eftermiddagen, sådan at du sætter dig og ammer hende, når du kommer hjem fra arbejde, så I mødes omkring amningen efter at have været adskilt hele dagen. På den måde kan de tre amninger så ligge eftermiddag, aften og sen aften og hendes behov bliver stadig dækket.
Hvis du har skiftende vagter, så vil situationen naturligt være lidt anderledes...?
Modermælkserstatning smager meget forskelligt, så det kan være et forsøg værd at prøve med lidt forskellige slags. I kan med fordel forsøge at købe forskellige produkter på brik. Når mælken kommes på brik, så bliver den varmebehandlet, og det kan godt give en ...
... lidt sødere smag, som mange børn godt kan lide. Samtidig kan I nøjes med at købe enkelte brikker, og der går således ikke så meget til spilde, som hvis I køber en hel dåse/pakke modermælkserstatningspulver.
Flere modermælksersatatninger findes som drikkeklare erstatninger på brik f.eks. Allomin, Nan, Baby & Me, Babymælk.. så I må forsøge jer lidt frem.
Der er også den mulighed, at I tilbyder hende vælling. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød, ofte lavet med majsmel, og det kan købes både neutralt og med smag af frugt. Det kan være et alternativ, hvis hun ikke kan lide smagen af erstatningen.
Der er naturligvis også den mulighed, at du malker ud, så hun får din mælk på flaske. Da det lyder som om, at det er smagen hun ikke bryder sig om - men at hun godt kan finde ud af teknikken med at drikke af en flaske - så kan det nogle gange være en idé at bruge udmalket modermælk. Det kræver dog lidt ekstra overskud fra din side og kan naturligt være svært at få til at hænge sammen i hverdagen med arbejde osv. ...
Hun må ikke få soyadrik, risdrik, mandeldrik, havredrik og lignende - det har intet med mælk at gøre og indeholder ingen af de næringsstoffer, som hun har behov for. De kan derfor ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk.
Når hun bliver 9 måneder, så må hun begynde at få lidt surmælksprodukt af sødmælkstypen. Men hun må max få ½ dl. og denne mængde kan så stige til 1 dl. frem mod 12 måneders alderen. Det kan være f.eks. tykmælk eller A38 med 3.5 % fedtindhold. Hun må ikke få f.eks. skyr, fromage fra, ymer, ylette og lignende, fordi proteinindholdet er for højt og fedtindholdet for lavt.
Jeg håber, at dette hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat - også når far overtager barsel, og du starter på arbejde igen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







