Annonce

Annonce

Svar: Nedtrapnig af flasker - snart 12 måneder


20. september 2019

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du behøver ikke stoppe med begge flasker lige, når din dreng fylder 1 år. Han er rigtig glad for sine flasker og føler stor tryghed ved at få flasken, og det er helt okay at give ham tid til at vænne sig til nye rutiner :) De fleste børn stopper endeligt med flaske i 13-15 måneders alderen, så der er tid at løbe på...

Det vil ofte være rigtig godt at stoppe med den tidlige morgenflaske først. Det gør du netop ved at trappe ud, så han får mindre og mindre og på den måde gradvist vænnes til ikke at skulle have mælk i maven. Det er bedre at trappe ud end at fortynde erstatningen, for han skal heller ikke vænnes til at drikke vand, men vænnes til helt at undvære og sove igennem uden vand om natten :) Hvis han en overgang virker til at have behov for lidt at drikke, så kan du dog godt give ham små slurke vand, men prøv med en kop i stedet for flasken, netop for at han ikke vænnes til at drikke vand i stedet.

Det vil være rigtig godt at introducere en godnatgrød om aftenen, fordi den sammen med aftenflasken vil begynde at mætte ham lidt mere - så han bedre kan undvære ...


Annonce

... flasken tidlig morgen, men også så han bedre vil kunne trappe ud af sin aftenflaske.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan introducere en putteklud, sovebamse, slaskedukke eller lignende - så dette indgår som en fast del af hans putteritual. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at kunne bruge klud, bamse osv. bevidst, så vil det være rigtig godt at introducere dette nu.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du må også meget gerne bruge bestemte kærtegn, synge godnatsang, hen af vejen begynde at introducere en godnathistorie osv. Tanken er, at når alt dette er introduceret, så kan du bedre fjerne flasken. Han vænnes til nye rutiner, får en substitut for sin flaske - alt er som det plejer at være, eneste forskel er, at han ikke længere får flaske. Det er derfor stadig trygt og dejligt for ham at blive puttet.

Det handler altså meget om at give ham et trygt ritual, som erstatter hans flaske på sigt og hvor du netop naturligt kan trappe ud af flasken, fordi alt er som det plejer. Så du skaber så lidt ændring som muligt for ham :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce