Annonce

Annonce

Svar: Opstart af skemad - hvornår og hvordan?


15. september 2019

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig omkring skemaden :)

Jeres datter skal ikke nødvendigvis starte med skemad, fordi hun bliver 4 måneder. Det anbefales, at I tidligst starter ved 4 måneder (17 uger) og begynder senest, når hun er 6 måneder gammel.. der er altså masser af tid at løbe på, og du skal prøve at lægge mærke til hendes signaler...

Hun skal være både fysiologisk og mentalt parat. Det betyder, at hendes mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde, og hun bør ikke have problemer med for meget hård mave, ligesom der skal være gode tarmlyde. Du vil sandsynligvis også se, at hun begynder at savle mere og danner mere mundvand. Det er tegn på, at der begynder at ske nogle enzymændringer i hendes spyt, så hun netop kan nedbryde den fastere føde bedre. Derudover så er det også vigtigt, at hun kan holde sit hoved selv, og at hun drejer sit hoved bevidst efter skeen. Hun skal også kunne åbne munden bevidst og kunne finde ud af at tage maden af skeen med munden - feks. når du giver hende d-dråber på en ske...

At være mentalt parat betyder, at hun skal være interesseret. Når du sidder med hende på skødet, så skal hun følge din mad med øjnene, måske forsøger hun at række ud efter din mad, hun skal virke søgende, smaske og med sit kropssprog vise dig, at hun synes det du kommer i munden virker rigtigt spændende...

Et tegn er også, at mælken ikke længere mætter hende. At hun f.eks. begynder at vågne flere gang om natten for at få ekstra mælk, eller at hun begynder at sluge sine flasker og virker til at have behov for, at mælkemængden skal sættes yderligere op. I første omgang vil det ofte netop være godt, at du forsøger med lidt ekstra mælk i flaskerne eller giver hende en flaske mere i døgnet, og hvis dette så ikke virker til at hjælpe, så kan det være tegn på, at hun har brug for noget, som mætter hende lidt mere og dermed tegn på at introduktionen af skemad kan gå igang.

Jeg anbefaler, at du starter om dagen f.eks. til frokost. Begynd ganske langsomt med små smagsprøver af lidt grød. Det kan være færdiglavet grød eller hjemmelavet grød af f.eks. majs, ris, hirse, boghvede.. det er alt sammen milde grødtyper, og du må gerne variere mellem de forskellige typer - risgrød bør ikke gives dagligt.

Forskellen på hjemmelavet og færdiglavet grød synes jeg ikke er stor. I de færdiglavede produkter vil man ofte have blandet grødmel og modermælkserstatning, og du skal så selv tilsætte kogt vand. Den hjemmelavede grød laver du ved at blande grødmel og vand, koge det op og så tilsætte modermælkserstatning og fedtstof, eller du kan koge grødmel op med mme i stedet for vand og så ikke tilsætte fedtstof. Både færdiglavet og hjemmelavet grød indeholder de vitaminer og mineraler, som din datter har behov for.

Stille og roligt øger du mængden af skemad, og når hun kan spise ½-¾ dl. grød til frokost, så kan du begynder at tilbyde hende lidt grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre, at hun ...


Annonce

... får ½-¾ dl. skemad to gange dagligt, end at du giver hende 1-1.5 dl. skemad på en gang - så kan hendes mave bedre følge med, og du sikrer samtidig plads til mælken, samtidig får hun variation af grød og grøntsager.

Grøntsagsmos bør i starten laves af de milde grøntsager som kartoffel, gulerod, blomkål, squash, broccoli. Til at begynde med vil det være fint med en ren mos og stille og roligt kan du så begynde at blande. Alle grøntsager koges og blendes til en cremet konsistens, og der tilsættes igen modermælkserstatning og fedtstof.

Jeg tænker umiddelbart, at det er praktisk i hverdagen at variere lidt mellem de forskellige produkter, så hun både får færdiglavede produkter og også får hjemmelavet mad. Hvis I skal på tur eller lignende, så er det praktisk at have færdiglavede produkter med, er I hjemme, og når I f.eks. spiser til aften, så er det oplagt at lade hende få grøntsagsmos af de grøntsager, som I andre selv spiser. Variationen bliver her naturligt større, ligesom hun hen af vejen også skal have kød og fisk (efter 6 mdr)... I takt med at hun bliver ældre bliver det mere naturligt, at hun spiser den samme mad som jer, men udgangspunktet kan sagtens være jeres allerede :)

Frugt bør gives som mellemmåltid eller som topping på en grød. En grød smager naturligt forskelligt alt efter om der er jordbærmos, sveskemos eller pæremos som topping, og det vil være godt at variere på denne måde. Samtidig er frugtmos en måde at søde grøden på, hvis man gerne vil gøre det lidt ekstra sødt... Når det så er sagt, så behøver du ikke bevidst søde grøden, hvis hun er glad for grøden, som den er.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frugt og bær kan give hende nogle vigtige vitaminer, og frugtmos er ofte også en naturlig måde at holde maven lidt igang på. Frugt og bær bør på sigt indgå som del af en varieret mad, men det behøver du ikke starte med :) Lidt ren grød vil være rigtig fint, og hun vil naturligt have masser af smagsoplevelser i det alene - der vil naturligt være stor forskel på den mælk, som hun er vant til og den grød, som hun nu skal introduceres for. Når du starter med skemad, vil det også være rigtig godt, at du giver hende maden med en ske, så hun også lærer at spise på denne måde og ikke lærer at sidde med "en pose og sutte maden ud af den". Med til at spise skemad hører også det at spise af en ske :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Jeg vil også anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guider jeg dig igennem fra de første smagsprøver - hvad hun skal have, hvor meget og hvordan, der er opskrifter, dagsplaner osv. Og bagerst et fødevareleksikon, hvor du kan slå op, hvis du bliver i tvivl om, hvad hun må få...

Bogen guider dig igennem fra nu, hvor hun er 4 måneder og indtil 18 måneders alderen - så i den finder du netop svar på, hvordan du trapper op, og hvornår du introducerer andet end grød, hvad næste skridt er, når hun er 6, 7, 8 måneder... :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2018 :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce