Svar: Utilfreds ved brystet, acceptere erstatning?
Kære C
Tak for dit brev :)
Det lyder umiddelbart passende med 4 amninger nu, hvor jeres dreng er 7 måneder gammel. Spørgsmålet er dog, om ikke du skal forsøge at lade den ene amning ligge midt på dagen, så din dreng stimulerer dig lidt mere fordelt over hele døgnet og ikke kun om natten... Det vil sige, at de 4 amninger kan ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det kunne måske godt være med til at give en ændring hos jer :)
Du har helt ret i din fornemmelse af, at din dreng lyder til at skulle arbejde ekstra meget for mælken lige nu - måden han hiver og skubber i brystet tyder på, at mælken ikke glider så let til ham, og jo mere han "kæmper", jo mere ked af det og frustreret bliver du naturligt også, hvilket også kan gøre det ekstra svært for mælken at løbe. Prøv derfor om du kan slappe lidt af, når det er tid til at amme, læg dig evt. med ham og lad ham die imens du ligger ned og hviler... for at se om mælken så vil løbe lidt lettere til ham igen.
De hypoallergene modermælkserstatninger er ofte lidt sure i smagen, og det lyder ikke som om, at jeres dreng har mælkeallergi..? Derfor er der ingen grund til at give ham Pepticate. I stedet kan I give ham almindelig modermælkserstatning, som ofte har en sødere smag, som han nok bedre vil kunne lide.. og så kan I samtidig give ham et produkt, som vil have god effekt på hans mave.
Der findes forskellige muligheder f.eks. Semper Allomin Syrnet eller Syrnet SensiPro, der begge har god effekt på træg mave. Det kunne også være f.eks. NAN Sensilac, der også er udviklet til børn med tendens til forstoppelse. Hvis I gerne vil bibeholde en delvis effekt af de spaltede mælkeproteiner kan I også forsøge med NAN HA. Har jeres dreng mælkeallergi skal han naturligvis fortsætte med Pepticate, men har han ikke det, så vil jeg anbefale jer at forsøge med et af de andre produkter :)
Det er vigtigt, at han tilbydes flere små måltider nu og at han som sagt ammes 4 gange i døgnet. Når amningerne ligger fordelt ud over hele døgnet og tilbydes efter flere måltider skemad, så vil det ofte give en anden lyst til brystet, når det tilbydes. Det at følge en nogenlunde fast dagsplan og rytme kan derfor også hjælpe jeres dreng til at spise lidt mere ved brystet igen.
Mit forslag til en dagsplan ser nu således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen ...
... 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, rester fra aftensmaden eller en lun middagsret fra glas, suppleres med rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - læg dig evt. med ham her, så både du og han slapper af og mælken derfor flyder lettere... :)
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris.. grøntsagsmos med mere og mere bid, suppleres med kogte grøntsagsbuketter i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover uden brystet resten af natten indtil næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.
Som du kan se, så har jeg fordelt de 4 amninger, så de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften - og det kan være et forsøg værd om ikke det i sig selv kan gøre en forskel hos jer.
Hvis du ikke synes, at din mælkeproduktion ændrer sig og du stadig har fornemmelsen af, at du ikke længere producerer helt så meget mælk, så skal du naturligt gøre op med dig selv, hvad der vil fungere bedst. Du kan godt stimulere til mere mælk ved at lægge ham lidt hyppigere til eller måske ved at begynde at malke ud. Du kan også forsøge med lidt mme af en engangssprøjte, når han ligger ved brystet, så han kan smage, at der er noget at komme efter og derfor tager fat og dier igen... Og du kan naturligvis også vælge at forsøge fast med flaske. Det kræver dog, at han kan finde ud af teknikken med at drikke af en flaske, og at han kan lide smage af erstatningen. Han har brug for enten modermælk eller modermælkserstatning til han er et år.
Hvis du ikke finder en erstatning, som han kan lide, så kan du også forsøge med en vælling for at se om han bedre vil kunne lide dette. Vælling er i princippet en tynd grød, men det kan også være en måde at vænne ham til flaske og smagen af erstatning. Og når han så har vænnet sig til dette, så kan du måske forsøge med en modermælkserstatning igen...
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre, og at I har fået lidt forslag med, som I ikke har forsøgt eller ikke selv har tænkt på :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






