Svar: Overstimuleret kan ikke trøstes

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og det du oplever - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter netop nu. Hun begynder at kunne se længere, begynder at fornemme rummet, som hun er i, hun skelner mere og mere tydeligt mellem om hun er hjemme eller ude, om hun bliver holdt i favnen af mor/far eller en fremmede - og hun får naturligt langt flere input og stimuli nu end tidligere, og reagerer på dette på en anden måde.

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende, og jeres datter knytter sig naturligt til jer forældre, som jo er de personer, der passer hende, tager sig af hende hver dag.

De første tegn på, at din datter er igang med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene, når du bevæger dig rundt i rummet. Hun smiler mere til dig, end til fremmede, og det er også dig, som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det, utryg eller bange... Og et vigtigt tegn på, at hun er trygt tilknyttet dig, er at hun bruger dig som en base. Når hun er i din favn, sidder i dine arme eller på dit skød, så tør hun observere mere, kikker mere omkring osv.

Hendes alder lige nu gør dog, at verden godt kan blive for overvældende for hende, og det er naturligt begrænset, hvor mange input hun kan klare af gangen. Det vil f.eks. være rigtig godt, at du holder hende i din favn, når I er nogen steder og ikke lader hende gå fra arm til arm, selvom venner, bedsteforældre og andre rigtig gerne vil holde hende, lege med hende, trøste hende, hvis hun græder. Det er bedst at være hos mor, når I er nogen steder.

Det kan også være nødvendigt, at du overvejer, hvor meget I går til, altså hvor meget I er ude. Er det kun en gang om ugen, at I går til rytmik, og er der ellers meget ro på i hverdagen, så er det rigtig fint. Men hvis I går til flere ting f.eks. babysvømning, babysalmesang, er i mødregrupper, går på cafe, har gæster osv. så kan det godt blive for meget for hende.

Vær også opmærksom på hvor hun sover derhjemme - sover hun i soveværelset eller i haven, når du f.eks. er i stuen... det kan være en god måde at sikre hende lidt ekstra ro på. Det kan også være en god idé, at du ikke har tv og radio kørende hele ...

---

---

... dagen, fordi det naturligt også kan forstyrre hende. Hun vil naturligt have svært ved at lukke lyde ude og vil høre alt, hvad der foregår omkring jer - og det er derfor godt, hvis du kan forsøge at skabe lidt rolige stunder for hende i løbet af dagen, hvor der ikke sker for meget :)

Der er naturligt forskel på børn, så hvor nogle børn ingen problemer har med at blive taget med rundt i byen, på cafe og til forskellige arrangementer, så reagerer andre børn voldsomt på, hvis der sker for mange ting - og reagerer netop med at blive grædende, få svært ved at sove osv. fordi de simpelhen bliver overstimuleret. Nogle børn reagere ikke imens man er af sted, men reagerer når man kommer hjem og kan på den måde have en forsinket reaktion. Det kan være lidt svært at håndtere, fordi barnet umiddelbart kan se ud til at trives fint og have det godt - men hjemme viser det sig så, at det alligevel var for meget :)

---

---

Du spørger til det at være "særligt sensitiv", og at have et barn som er særligt sensitivt er for mange forbundet med noget negativt. En forestilling om at "barnet er ekstra følsomt", eller at barnet "Ikke tåler noget".. men det er der ikke tale om. Hvis man er særligt sensitiv, så er man hverken særlig sart eller fintfølende eller skrøbelig. Man er derimod bærer af et gen, som giver en særlig sensitivitet, og derfor er det at være "særligt sensitiv" arveligt. Det betyder, at mor, far eller måske bedsteforældre eller forældres søskende også kan være særligt sensitive.

Alle børn har en eller anden form for sensitivitet, og det er helt naturligt, at der er grænser for, hvor mange stimuli et lille barn kan kapere af gangen. Jeres datter er stadig en meget lille pige, og hun oplever verden med alle sine sanser - hun ser, lytter, mærker, smager, dufter - hendes verden er et bombardement af sanser. Og netop hendes alder lige nu gør at hun skelner ting mere og mere fra hinanden og derfor får flere sansestimuli. At hun reagerer er derfor helt normalt. Men der skal naturligvis være en balance i tingene - det er vigtigt, at I ikke kun holder jer hjemme for lukkede døre - men det er samtidig vigtigt, at I ikke er så meget ude, at det bliver for meget for hende. Det kan nogle gange være en svær balance at finde :)

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre og giver lidt ro med på vejen - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---