Annonce

Annonce

Brev:

Vores datter er selektiv med maden og gider ikke rigtig kød


5. september 2019

Alder:
12 mdr.

Vores datter er selektiv med maden og gider ikke rigtig kød

Kære Helen

Vi har brug for din hjælp. Vi har et problem med spisning, som fylder enormt meget, og det er nået dertil, at vi er så utroligt kede af det.

Vores datter er nu et år og startede op i en helt fantastisk integreret institution med super personale og god normering for 1,5 måned siden. Indkøring tog lidt tid, men nu går det rigtig godt.

Generelt om vores datter:
Hun er smilende, glad, nysgerrig, leger godt, græder ret sjældent, lidt stædig, kravler rigtig godt og rejser sig ved ting. Kommunikerer tydeligt i kropssprog, lyde og fagter. Hun har svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen og skal helst vugges i medmors arme (det må blive et andet brev engang...), men sover derefter ofte supergodt igennem hele natten. Ammes kun som en del af putteritualet. Sover fint i barnevognen om dagen (2 lure hjemme i weekenden - en powernap og lang lur i vuggestuen). Er glad og tryg i vuggestuen.

Problemet med maden består i, at vores datter stadig kun vil spise ret ensformigt og næsten ikke kød. Vi har enormt svært ved at få hende til at spise normalt for hendes alder. Da vi begyndte med anden mad ved 4 måneders alderen gik det lynhurtigt med at smage alt muligt inkl. kød, men efter en slem forkølelse ved påsketid, hvor hun slet ikke kunne/ville spise alm. mad og kun ville ammes, føles det lidt som om at det er gået helt i stå.

Morgenmad, mellemmåltider og havregryn med mælk før putning går fint.

I institutionen er vi så heldige, at der er fuld kost med bl.a. varm mad til frokost lavet af institutionens egen fantastiske kok, men hun spiser ikke meget og smager kun ganske lidt på ...


Annonce

... tingene. De prøver at få hende til at spise og giver hende tid, men hun er stædig og selektiv. De serverer ikke alt muligt andet for hende, når hun ikke vil spise. Dog tilbydes hun rugbrød med smør, når de andre børn er færdige med deres frokost. Om eftermiddagen bliver der serveret rugbrød og kogte gulerødder, og det glider for det meste fint ned.

Ved aftensmad sørger vi for at sidde sammen roligt og har lavet mad, der er børnevenligt. Vi laver en tallerken til hende med lidt af hvert i overskuelige størrelser. Hun spiser det, der er kendt og vellidt, men resten røres meget lidt. Er vi heldige smager hun en bid eller to, hvilket vi roser (det sker fx med en bid frikadelle og kødsovs). Hun spiser det kendte og efter lidt tid ryger det andet på gulvet. Det ender ofte med, at vi laver en halv leverpostejsmad til hende for at være sikker på, at der er fyldt op.

Til frokost i weekenden går det godt med rugbrød med kendt pålæg og kendte grøntsager dvs. smør, ost, leverpostej, friskost, torskerogn og makrel på tube, hytteost med avocado samt gulerod, agurk og tomat. En sjælden gang ryger der lidt spegepølse med.

Vi er så kede af at hun ikke spiser særlig godt, især manglen på kød bekymrer os. Hvis hun så bare havde en enkelt favoritting (fx frikadeller eller kødsovs), som vi bare vidste, at det kørte ned uden problemer, men det har vi ikke. Det påvirker os meget herhjemme især ved måltiderne, og selvom vi prøver at holde humør og gejst oppe, så er vi frustrerede og kede af det. Vi aner ikke, hvordan vi skal komme videre herfra. Vi synes vi gør vores bedste? Har du nogle råd?

Kærlig hilsen
mødrene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce