Brev:
Hvordan starter vi op på mellemmåltider?
Kære Helen
Mange tak for dine svar og især dine råd omkring mad og rytme. Vi valgte at satse på at give vores datter oftere skemad og efter få dage oplevede vi en positiv effekt :) Således tilbyder vi hende nu fire skemåltider - morgengrød, grønsagsmos til formiddag/frokost, frugtmos om eftermiddagen og grød eller grønsagsmos til aften. Selvom vi oplever, at hun spiser mindre ved skemaden end tidligere, så har vi stadig kunne strække tiden og først give mælk tæt på putningen. Og nu spiser hun ca. 180-200ml hver gang :)
Vi er derfor nede på 5 flasker i døgnet. Lyder det alderssvarende?
Dog er vi nødt til at give hende vand løbende mellem skemaden og mælken, da hun småpiver efter at have tumlet grundet det vi tolker som tørst. Men efterhånden er hun vågen 3 timer mellem formiddags- og middagsluren, hvorfor der næsten er 2 timer mellem skemaden og mælken. Er det fx i denne længere vågentid, at vi kunne begynde at tilbyde mellemmåltider?
Jeg er stadig meget i tvivl om mellemmåltider (jeg venter stadig på at få fat på din bog om mad). Jeg har forsøgt at give hende en agurk, som hun kan sutte på. Men begge gange har hun vitterligt kaste op grundet smagen :( Og som tidligere nævnt har hun styrke bag hendes gummer, hvorfor jeg ikke tør give hende så meget endnu. Jeg tør næsten ikke starte på de såkaldte rugbrødsbjælker.
De nye ændringer har til vores ...
... store glæde ikke påvirket natterytmen (som tidligere nævnt ved vi, at det hurtigt kan ændre sig). Hun puttes mellem 20 og 21 og beder først om mælk ved 4-tiden. Af og til sover hun faktisk helt til kl. 6 uden at bede om mælk i løbet af natten. Dette fører mig til mit næste spørgsmål: Hvordan gør vi med morgengrøden de dage, hvor hun sover hele natten igennem? I princippet mangler hun jo en flaske. Skal vi springe morgengrøden over og give mælk i stedet? Eller skal vi bare gå direkte til morgengrøden? Den såkaldte drømmeflaske er ikke et hit og hun virker mere irriteret over at blive forstyrret end glad for den ekstra mælk.
Vi har stadig lidt udfordringer med grøden og hendes brækreflekser/”kræsenhed”, men det hjalp at gøre grøden mere flydende igen samt hver gang komme frugtmos på toppen. Men hvordan kan vi langsomt vænne hende til lidt tykkere konsistens? Vi har prøvet at tilbyde hende spaghetti bolognese på glas til 6 måneder, men den lidt kraftigere konsistens var slet ikke et hit.
Om en måned rammer vi de 7 måneder. Er der noget her, som vi skal være opmærksomme på i forhold til mælk og mad? :)
Endnu en gang tak. Og dine første råd gav virkelig den ønskede effekt, og vi oplever fortsat en glad pige, som pludselig også kan puttes i barnevognen uden at vi skal gå med hende – dog selvfølgelig stadig med lidt hjælp og lidt vuggen.
Venlig hilsen
Trine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.