Svar: Reaktion på at blive storebror.
Kære Far til 2
Tak for dit brev og stort tillykke med at I har fået en lillebror, hvor dejligt! Og velkommen tilbage :)
Der er ingen tvivl om, at det er en stor omvæltning, når der kommer en lille ny i familien og det er helt naturligt, at Elliot reagerer - selvom det kan give dig en "knude i maven", så skal du se hans reaktioner som et sundhedstegn...
Man sammenligner det at få en baby i familien med, at din kone kom hjem med en ny mand, erklærede at ham elskede hun, og han skulle være hos jer altid. Faktisk sov han også i soveværelset og du kunne se, at når de to sad sammen i sofaen, kælede, kyssede, krammede, kikkede på hinanden, så havde de to noget helt specielt sammen.
De følelser, som det ville vække i dig, det er nogle af de følelser, som Elliot har. Når han ser jer sammen, så gør det ham usikker. Han hører og ser, at I taler til Alfred på en særlig måde, når I kærtegner Alfred og er omkring ham på en særlig måde, så fornemmer han, at det her er noget særligt. Han får en følelse af at "de har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig" - og det gør oprigtigt ondt. Det gør både en ked af det, vred og bange - og det er netop disse følelser, som man siger at storebror har lige nu. Han er ked af, at han ikke længere har jeg for sig selv. Han er vred over, at han er blevet sat i denne situation, og han er bange for, at I vil elske lillebror højere, end I elsker ham.
Det er meget stærke følelser, og han er stadig så lille, at han ikke kan sætte ord på, hvordan han har det - men han viser jer det fysisk ved at være på tværs og bryde fysisk sammen, der skal ikke så meget til før bægeret flyder over. Han er naturligt meget følsom overfor, hvordan I reagerer på ham, og det er vigtigt, at du forsøger at sætte dig ind i hans følelser og forsøger at vise ham, at han stadig er noget særligt, og at ingen kan tage hans plads. Når lillebror f.eks. får mælk, så er det vigtigt, at I gør det til en hyggestund for jer alle sammen, og at han f.eks. kan få historie imens. Ligesom det kan være rigtig godt, at du nogle gange prioriterer at lave ting med ham alene, så han føler sig særligt prioriteret lige nu :) Måske kan du gå til svømning, musik og bevægelse eller lignende med ham - så I to har noget, som kun er for jer to, og hvor lillebror ikke er med.
Når han lige nu siger nej til at køre tur i bil, så er det ikke nødvendigvis fordi han ikke gerne vil lave ting sammen med far, men fordi han er usikker på, hvad han går glip af derhjemme. Der kan også være noget trygt i at blive hjemme for på den måde at kunne følge lidt med i, hvad der foregår...
20 måneder mellem drengene er på sigt ikke meget, og ...
... jeg er helt overbevist om, at de to vil få rigtig meget glæde af hinanden i fremtiden. Lige nu er 20 måneder dog meget i forhold til deres udvikling og hverdag - forskellen er betydeligt større, jo yngre de er, hvor forskellen naturligt ikke vil være der på samme måde, når de er 18-20 år gamle... og de næste måneder og år frem, så har det naturligt betydning, at de udviklingsmæssigt vil være forskellige steder. De skal mødes forskelligt og vil have forskellige behov i hverdagen.
Det er naturligt hårdt for jer lige nu, fordi begge børn vil have rigtig meget brug for jer, igen af dem er "selvkørende".. Fordelen er dog, at I ikke kommer til at sige "Nu må du lige vente lidt" til storebror, fordi han faktisk ofte ikke vil kunne vente. Han vil stadig have brug for jer og brug for jeres hjælp, og da han ikke er ældre end han er, så vil det være begrænset, hvor meget I kan overlade til ham selv, I er nødt til at være der for ham, inddrage ham osv. Så på den måde vil han stadig føle sig set og mødt :) Og det er rigtig godt :)
Man kan overveje hvor meget han skal være i institution... I princippet kan det være en rigtig god idé at lade ham bibeholde sin hverdag, fordi der sker rigeligt med ændringer der hjemme. Han bruger enorme ressourcer på at finde sin rolle som storebror, finde sin rolle i en familie, der nu består af fire personer i stedet for af tre - og man kan sige, at han i institutionen har den rolle, som han plejer at have. Der glider han ind mellem de andre børn og voksne, som han plejer at gøre og på den måde kan det være et frirum for ham.
Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt at anerkende, at han netop bruger rigtig mange kræfter på at finde sin nye rolle i jeres familie, og at han derfor naturligt måske nogle gange har brug for kortere dage i institution. Nogle dage vil han måske have behov for at kunne starte dagen roligere og blive afleveret senere, andre dage vil det være rigtig dejligt at kunne blive hentet tidligere. Og nogle dage vil han naturligt også have glæde af en fridag... I skal her forsøge at vurdere, hvad han viser tegn på at have behov for, hvilke signaler han sender :)
Elliot vil ret hurtigt glemme, hvordan det er at være en og ikke have en lillebror, men følelsen af at I er der for ham, behovet for at føle sig prioriteret og føle sig som noget særligt vil naturligt altid være der :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre. Læs også gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse", hvor der er et kapitel om netop søskende og at give sin børn et godt søskendeforhold. Og så har jeg jo også lavet "Helens bog til far", som du måske også kunne finde inspiration i.. :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S








