Svar: Hjælp til selvhjælp
Kære Kris
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Jeg kan godt forstå, at I i en travl hverdag ikke kan bruge flere timer på at tage tøj af og på, når I skal ud af døren, nå på arbejde osv. Det giver naturligt stress og er ikke særlig rart for nogen af jer.
Der er naturligt forskellige ting, som du kan gøre, der gør det lettere for især jeres ældste dreng at tage tøj på. Det kan f.eks. være at lægge bukser og bluse frem, sådan som det skal tages på og så guide i, hvordan han kan gøre. Det kan være f.eks. "sæt dig ned på gulvet", "først det ene ben, så det andet ben"; "op at stå", "bukserne op" osv. Det vil gøre det lettere, hvis bukserne har elastik i linningen fremfor lynlås og knapper...
Det samme med blusen - læg den, så den vender rigtigt, når din dreng tager fat i den og guid så f.eks. med "over hovedet først", "så den ene arm", "så den anden arm", "trække ned over maven"...
Når det bliver tid til flyverdragt, så kan du gøre det samme. Åbne den, lægge den på gulvet, vise dine drenge, hvor de skal sætte numsen (måske kan du sætte et klistermærke eller sy et lille mærke ind der, hvor numsen skal placeres) og så igen forklare, guide dem i at et ben af gangen kommer ind og foden skal ud ved buksebenets kant osv.
Så du på en gang guider, hjælper, støtter og forklarer, men samtidig også anerkender, at de godt kan selv - og naturligvis rose dem, når det så lykkes. Og prøv at undgå rettelser, hvis det ikke er nødvendigt, men giv dem en følelse af at kunne klare det :) Den dag de selv har fundet en bluse i skabet og taget den på, så gør det måske ikke noget, hvis vrangen vender udad...
Nogle gange kan det også være en idé at holde fokus på det, som skal ske efter af- og påklædning, så du f.eks. nogle gange kan sige "hvis du skynder dig at tage nattøj på, så kan vi læse historie" eller "der er morgenmad klar, når du har taget bukserne på" - så fokus fjernes fra det han ikke synes er specielt interessant, og i stedet ...
... drejes over mod det, som han faktisk rigtig gerne vil - have godnathistorie eller spise morgenmad :)
Vær også opmærksom på at i rigtig mange situationer, er der mulighed for at hjælpe dem til selvhjulpenhed. Det kan f.eks. være "selv at kravle op i den høje stol og sætte sig til bordet", "selv at hælde havregryn op i en tallerken og selv komme lidt sukker på", "selv hælde vand op i en kop", "selv gå ind i institutionen", "selv tage overtøjet af og lægge tasken på hylden", "selv komme madkassen i køleskabet" osv. osv. Det er vigtigt, at jeres drenge i flere situationer støttes i at gøre ting selv, og når noget lykkes, og når de får en følelse af at kunne visse ting, så giver det naturligt tillid til også at kunne forsøge andre ting selv. Så på den måde kan mere give mere... :)
Giv også storebror en følelse af, at han hjælper dig. Det kan være hjælper dig med at lave mad, bage boller, dække bord, måske henter han en ren ble til lillebror, måske kan han finde lillebrors sut, som er blevet væk... Det er vigtigt, at han har en følelse af at have en rolle i at hjælpe og kunne nogle ting - både fordi det vil adskille ham fra lillebror, og give ham en følelse af at være noget særligt (jf, tidligere brev) og også fordi det at hjælpe dig, også giver en god fornemmelse af at kunne noget, det styrker hans selvtillid og dermed også hans fornemmelse af også at kunne hjælpe sig selv :)
Sidste år kom bogen "Freddy og Fantasine på nullermandssafari", som du måske vil kunne have glæde af :) Den er lavet af Malene Borum Pedersen, som selv oplevede konflikter i hverdagen omkring alle de små ting, som naturligt skal gøres - tøjet skal af og på, der skal ryddes op, børstes tænder, vaskes hænder, smøres solcreme på osv. osv. Hver side af bogen består af et lille vers og en simpel leg, som kan gøre, at alle disse ting måske kan glide lidt lettere... se mere på fantasine.dk
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!