Brev:

Pige på 2,5 år skubber og slår umotiveret andre jævnaldrende

Kære Helen

Jeg har en skøn datter på 2,5 år. Hun har siden fødslen udvist temperament og vilje og på den måde været nem at læse. Hun er rigtig godt med sprogligt, har et stort ordforråd og kan sige mange sætninger osv. Vuggestuen siger, at hun er langt over gennemsnittet i forhold til det sproglige.

Hun har to halv storesøstre, som hun ser 4/10 på en 14 dages periode. Det er store piger på 10 og 14 år og som er rigtig gode til at lege med hende, men som jo som regel også gør, som hun beder dem gøre.

Der hvor jeg oplever, at det måske ”halter” lidt eller hvor hun har en udfordring er i forhold til andre jævnaldrende børn. Hun skubber og slår de små og jævnaldrende – også helt umotiveret – altså ikke nødvendigvis på grund af et stykke legetøj eller andet.

Jeg har selv oplevet det, når vi har haft besøg af min veninde og hendes jævnaldrende datter over en weekend. Det starter som regel fint med, at de leger og griner om fredagen (dog stadig mest parallel leg) og hvor der kun er et par episoder, til hun om søndagen ofte siger NEEEJ, skubber og slår min venindes datter uden hun har gjort hende noget. Når vi går tur, kan hun indhente hende bagfra udelukkende for at skubbe hende til hun vælter. Hun kan køre ind i hende bevidst med dukkevognen – først stille og roligt, men når hører hun mig sige ”nej”, forsætter hun med at gøre det hårdere og hårdere, indtil jeg fjerner hende. Sidst min veninde og hendes datter var på besøg, endte det med, at min venindes datter gik en stor bue udenom min datter, fordi hun blev helt bange for hende.

Hver gang min datter skubber eller slår siger jeg stop eller nej det må man ikke, og siger til hende, at X er ked af det og græder, fordi det gør ondt. Jeg forsøger at trøste X og vise min datter, at hun har gjort nogen ked af det. Har hun taget et stykke legetøj, beder jeg hende efterfølgende aflevere det tilbage og det gør hun så nogen gange. Er der sket noget, som har overskredet min datters grænse, siger jeg, at hun skal sige stop osv. Jeg prøver at give hende alternativer i forskellige situationer, men jeg synes bare, at det er sværere at guide hende i de ”umotiverede” situationer. Jeg ved ikke, hvad jeg skal fortælle hende, hun så må gøre i stedet..??

Jeg har spurgt, om hun gør det samme i vuggestuen - og det gør hun (!). Jeg er utroligt ked af, at hun ofte ikke kan finde ud af at tage positiv kontakt til de andre børn. Jeg bad derfor efterfølgende om et møde med vuggestuen. Der er jo netop der, hun oftest befinder sig med jævnaldrende og jeg føler derfor, at jeg har svært ved at lære hende det ...

... derhjemme, da jeg ikke ser situationen så tit. Vuggestuen oplyste, at hun helt sikkert er én af de værste til at skubbe og slå, men de mener ikke, at jeg skal være bekymret. De mener, at det er en periode, som nok skal gå over igen – især jo bedre hun bliver til at udtrykke sig. Men hun er jo netop rigtig godt med sprogligt. De siger, at hun også er en kærlig, fjollet og glad pige, som giver krammere osv. Deres råd var at fortsætte med det, jeg/vi gør og eventuelt at skride ind lige inden det sker, men det er ret svært, når det kan være helt umotiveret. Jeg oplever heller ikke, at det har nogen effekt, det jeg gør…….

Jeg har talt med hendes storesøstre om, at vi ikke altid skal føje hende og for eks. tage den lilla tus, hvis hun dikterer det. Min ide var at lære hende, at man ikke altid kan bestemme og at vi så ikke vil lege med hende, hvis ikke vi selv må bestemme osv. Jeg ved ikke, om det giver mening.

I virkeligheden vil jeg bare gerne hjælpe hende til at lære at være sammen med/tage kontakt til andre børn uden at mule dem. Jeg vil gerne lære hende, at det tit kan være sjovere, hvis man leger sammen og er sød ved hinanden. Omvendt er det jo også fint, at hun (uden tvivl) har evnerne til at sige fra, men lige nu er der ikke balance i det overhovedet.

Som bonus info er hun lige nu også inde i en meget grænsesøgende periode, som er virkelig svær at navigere i. Hun siger ja, men mener nej og omvendt. Somme tider 10 gange mht. hvorvidt noget skal pakkes ud osv. Og gør man ikke det, hun tænker i sekundet, bliver hun rasende og græder/skriger og tager jeg hende op, sparker og vifter hun med armene og laver en flitsbue osv. Hun er bestemt en temperamentsfuld pige.

Jeg overvejer derfor om en timeout kan være en løsning i de situationer, men det stritter lidt på mig…

Hvordan pokker hjælper jeg hende til at lade være med den umotiverede negative kontakt til andre jævnaldrende børn? Jeg forstår det, hvis det handler om et stykke legetøj, men det er ikke kun i de situationer.

Er vi mon ikke gode nok til at give tydelige instrukser i forhold til, hvad man må og ikke må… Eller hvad kan det handle om… Søger hun min opmærksomhed, når hun skubber eller slår andre umotiveret eller er det for tidligt at være så ”udspekuleret”? Er det noget i vores adfærd eller hvad pokker kan det være…

Jeg kunne blive ved med at skrive og komme med eksempler, men jeg håber, at jeg har fået det vigtigste med, så det er muligt for dig at besvare mit spørgsmål på et ordentligt oplyst grundlag.

Jeg håber, at du kan komme med et godt råd.

Bedste hilser
Louise

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: