Svar: Uenighed om putning 13 mdr.

---

Kære S.

Tak for dit brev og beskrivelse af jeres søvnrutiner og tanker :)

Jeg synes umiddelbart, at det lyder som om, at jeres datter er tryg og glad for at sove - og tryghed er alfa omega for at få skabt gode søvnvaner fremadrettet. Og derfor er jeg ikke tilhænger af, at man putter børn i seng og lader dem græde sig i søvn. Det er vigtigt, at søvn forbindes med noget godt, og at det at komme i seng er noget barnet ser frem til... Og som du skriver, så spiller måden man falder i søvn på naturligt ind på, hvordan søvnen resten af natten er... :)

Det betyder dog ikke, at man ikke kan lære sine børn at falde i søvn, uden at man behøver ligge sammen med dem eller være i værelset i halve til hele timer. Det forstår jeg godt, hvis far kan være lidt træt af. Men der er stor forskel på gradvist at vænne hende til, at det er okay at være alene, og så fra den ene dag til den anden at gå fra hende, og hun så græder ulykkeligt og føler sig utryg ved at sove.

Jeres datter har en alder nu, hvor man kan tale om at hun gennemgår en slags separation-gentilnærmelses-fase. Det minder lidt om separationsfasen, som mange mærker i 8-10 måneders alderen. Fasen nu ses ofte i 13-15 måneders alderen og er ofte sammenhængende med, at jeres datter begynder at bevæge sig lidt mere rundt i verden.

Denne udvikling gør, at hun lige nu naturligt vil klynge sig ekstra til jer - hun kan ikke separere sig, uden at føle sig ekstra knyttet til, så derfor vil hun søge ekstra fysisk tryghed, nærhed, fysisk kontakt, og samtidig vil hun så skubbe jer væk. Det betyder - at hun i løbet af dagen, og også når hun skal sove om aftenen - på den ene side vil søge jer, række ud efter jer, vise tegn på, at hun har brug for at komme op, brug for at være i jeres favn, men hun vil samtidig også kunne afvise jeres kærtegn og nogle gange, når I tager hende op, ja så går der ikke ret længe, så vil hun ned igen... Hun har på den ene side rigtig meget brug for jer, brug for at mærke jer, og på den anden side også brug for at prøve selv og bliver irriteret over, at I er der... Det er her vigtigt, at I forsøger at finde balancen mellem at være der for hende, vise jer tilgængelige og samtidig også give hende mulighed for at forsøge lidt på egen hånd.

Hun er også stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I går hen, når I går fra hende. Hun forstår stadig ikke, hvordan jeres hjem er skruet sammen, hvor dagen rummene ligger i forhold til hinanden. Hun ved ikke, at I er lige ude på den anden side af væggen. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, når I går, om I er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage. Hun mærker blot at I forsvinder og så bliver hun naturligt rigtig ked af det. Og derfor bliver hun også oprigtigt glad, når hun ser jer igen - det er ikke tegn på at hun er udspekuleret eller forsøger at få sin vilje. Hvis I går fra hende og hun smiler stort, når I vender tilbage, så er det fordi hun bliver oprigtigt glad for at se jer, glad for at I ikke er forsvundet fra hende, men stadig er der... :)

I kan overveje, om hun skal tilbydes flaske i sin egen seng og ikke i jeres seng, fordi det kan være en måde at vænne hende til at blive puttet i egen seng på. Gradvist kan flasken så trappe ud og i stedet kan hun puttes med kærtegn, putteklud, bamse eller lignende, som tager mere og mere over og erstatter flasken. Det kan nogle gange være problematisk at dele putningen op, så hun starter i jeres seng og efterfølgende skal over i egen seng...

Nogle børn har glæde af lidt tid for sig selv, hvor de kan tumle rundt i tremmesengen, og hvis jeres datter i kraft af sin alder og udvikling har brug for netop at tumle rundt og komme af med lidt overskudsenergi, så må hun gerne dette - og det behøver I ikke sidde og kikke på. Det er altså helt okay at putte hende kærligt og så gå fra ...

---

---

... hende, hvis hun har brug for at tumle lidt, før hun er klar til at sove. Nogle gange vil hun så måske falde i søvn af sig selv, og I vil opdage at hun faktisk sover, når I igen kommer ind til hende.

Men hun skal ikke "blive mega ulykkelig" som du skriver. Og jeg plejer at sige, at der er 3 måder, som børn kan græde på, når de puttes:

Hun kan græde, fordi hun er tydeligt overtræt. Her har hun brug for hjælp til at falde i søvn, hjælp til at koble fra. Derfor vil det her være godt at lade hende ligge i sengen, holde hænderne på hende og berolige hende, så hun netop med jeres nærhed hjælpes til at finde roen og sove i sin seng.

Hun kan også græde ulykkeligt, hvor hun rejser sig, strækker armene op og dermed signalerer "tag mig op". Hvilket I naturligvis skal gøre. Et barn som græder på denne måde, skal man lytte til og ikke ignorere. Derfor skal I her tage hende op, sætte jer med hende, berolige og betrygge og så forsøge at putte hende tilbage i sengen igen, når hun atter virker parat.

Hun kan også græde det, som jeg kalder for en slags protest-gråd. En slags "jeg vil ikke sove nu, jeg vil hellere lege-gråd". Her kan det nogle gange være en god idé at gå kortvarigt fra hende, fordi I så med jeres kropssprog signalerer, at det er sovetid og ikke legetid. Hvis I bliver siddende hos hende, så kan hun godt tolke det som, at I gerne vil lege og netop er der for underholdning.. Jeg kalder dette for se-til-metoden.

---

---

Se-til-metoden går ikke ud på at kontrollere barnets gråd, og det er ikke et spørgsmål om, at hun skal græde. Det handler derimod om at lære hende, at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer. Hvis hun begynder at græde, så skal I naturligvis blive hos hende - det er vigtigt, at hun er tryg og ikke er bange for at være alene. Vælger I at gå, så skal I også kun være væk i max 3 minutter - og I skal ikke forlænge tiden. Det er meget vigtigt, at I går tilbage til hende - også selvom hun ikke græder. Det er netop ikke meningen, at hun skal nå at blive ulykkelig. Det I ønsker at lære hende er, at hun godt kan ligge lidt alene, og I kommer tilbage igen, I er ikke forsvundet. Hun behøver således ikke græde, for at få en reaktion fra jer, men kan trygt og roligt regne med at I kommer og er der for hende, når hun har brug for det, og derfor kan hun trygt lægge sig til at sove.

Selvom far placerer sig i stuen med åben dør og ca. 4 meter væk, så jeres datter kan se ham, så vil jeg ikke anbefale dette med den alder jeres datter har - i hvert fald ikke, hvis hun græder ulykkeligt. Tumler hun rundt, må far gerne sidde der, indtil jeres datter så er parat til at sove, hvor I så naturligt går ind til hende og med kærtegn, putteklud, godnatsang hjælper hende med at overgive sig til søvnen :)

Ulempen ved fars metode er blandt andet, at hun for det første skal rejse sig for at se, om I er der og blive bekræftet i, at I ikke er forsvundet, og hun lærer derfor ikke at lægge sig roligt ned. Hun lærer ikke på denne måde at finde roen i sin seng. Derudover så vil hun blive forvirret af, hvorfor I sidder der og ikke reagerer på hende, men ignorerer hendes gråd og signaler om behov for hjælp.. det vil være utrygt for hende, at I opfører jer på denne måde, hun vil ikke kunne forstå, hvorfor I pludselig ikke vil hende og ikke reagerer på hende, og det gør hende derfor ikke tryg ved at sove, tværtimod.

Til sidst vil jeg lige nævne, at I naturligvis skal være opmærksomme på hendes puttetidspunkt og sikre jer, at hun rent faktisk er parat til at sove, når I putter hende. I skal sikre jer, at hun har fået mad, bad, nattøj, godnatmåltid, mælk osv. så hun er parat til at sove, når hun puttes, og så alt omkring hende gør, at hun kan slappe af og lade roen komme over sig.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---