Svar: Overgangen mellem amning og skemad
Kære M
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder ikke som om, at jeres datter umiddelbart mangler noget - hun vejer 11.5 kg og lyder derfor til at stortrives med brystet og den skemad, som du tilbyder - og det er super godt. Men, når det er sagt, så er det vigtigt, at du får skruet op for antallet af måltider og får skruet ned for antallet af amninger :)
Og nej - du kan ikke regne med, at amningerne automatisk regulerer sig. Det vil være rigtig godt, at du forsøger at styre dette lidt - og det gør du ved at indføre en fast dagsplan med faste spisetider hele dagen igennem.
Det er super godt, at din datter er glad for mad i hånden, og det må du meget gerne give hende. Det er rigtig godt, at du har været på førstehjælpskursus, selvom det lyder som om, at det måske har gjort dig mere og ikke mindre uroligt... og det er naturilgvis vigtigt, at du er tryg ved at give din datter mad i hånden. Derfor skal hun altid være under opsyn, når hun sidder med mad selv og du kan også give hende mad i en babyfeeder/frugtfeeder, hvis det gør dig mere rolig. Selvom det ikke giver samme stimuli og træning, som at sidde med mad selv, så er det bedre end at du ikke giver hende mad i hånden.
Det vil være passende med 4 amninger i døgnet med den alder din datter har - og jeg anbefaler, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at din datter ikke længere skal ammes formiddag og eftermiddag, i stedet skal du her tilbyde hende mellemmåltider og vand af kop - og igen netop bevidst gå ind og tilbyde noget andet end brystet. En dagplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden at sutte på selv. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke længere ammes først, men lære at sove uden brystet og amningen erstattes af mellemmåltider
Frokost 11.30-12: Grøntagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Skal ikke ...
... længere ammes om eftermiddagen - igen erstatter mellemmåltidet og vand af kop amningen her...
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, mad med mere bid, kogte ris, grøntsager moset med gaffel, suppleres med kogte grøntsagsbuketter i hånden, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende, tilbydes indmaden af en frikadelle.. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden yderliger mælk til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen...
Du skal forsøge bevidst at skabe en rytme, hvor I starter dagen til nogenlunde samme tid, og hun hver morgen starter med at blive tilbudt morgengrød. Det er dagens stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen, så derfor er det godt at gå ud fra dette :) Det vil være med til at sikre, at dagen ikke skrider for jer og hun pludselig bliver overtræt, ikke har fået nok at spise eller at du simpelthen misser det tidspunkt, hvor hun måske er sulten.
Du skal på samme måde bevidst erstatte amningerne formiddag og eftermiddag med mellemmåltider, så hun nu hjælpes til at spise mere rigtig mad. Det er ikke fordi hun behøver spise store portioner af gangen, lidt har også ret. Faktisk er det bedre at hun spiser flere små måltider end få store måltider - det giver hende en bedre mæthed dagen igennem, samtidig med at det også sikrer hende større variation af mad/fødevarer.
Det vil generelt være godt, hvis du kan holde spisetiderne +/- ½ time, naturligvis efter hvordan hendes rytme er, hvor meget hun sover. Jeg tænker at min skitserede dagsrytme giver lidt idé om, hvordan en dag kan skrues sammen.
Det er vigtigt, at du udnytter hendes naturlige lyst til at smage, putte i munden og glæden ved at spise. Der er netop i 7-8 måneders alderen et vigtigt vindue i forhold til mad, hvor hun naturligt gerne vil smage - og hvis du passerer dette, så kan du risikere, at hun får svært ved at spise varieret.. Samtidig vil for store mængder mælk begynde at påvirke hendes indtag af mad og med den alder hun har, er det vigtigt at mælken ikke fylder så meget, at hendes indtag af mad påvirkes negativt...
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.