Annonce

Annonce

Svar: Antallet og tidspunkter for flasker


18. juli 2019

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Tildes mor

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar :)

Med den alder Tilde har, vil det ofte være en god idé at tilbyde en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual. Denne grød kan med fordel laves på modermælkserstatning og sammen med grøden kan I tilbyde hende mme af en kop. På den måde kan I godt undvære flasken om aftenen og dermed bibeholde den rytme, som I har skabt - men dog stadig tilbyde hende mme, før hun skal sove og på den måde få øget hendes indtag lidt ekstra.

Godnatgrøden og mme af kop før putning kan godt være med til at flytte drømmeflasken lidt, så hun måske ikke behøver den allerede kl 22, men kan vente med at få den til omkring midnat. Det gør naturligt, at du ikke kan tilbyde den før du selv går i seng, men må vente på at hun vågner og melder sig selv.. men det kan have den fordel, at hun så ikke behøver flaske igen kl 04 og i stedet kan sove længere om morgenen, stå op og så starte dagen med morgengrød, før hun så skal i vuggestue.

Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som de kan se ud nu og når hun skal i vuggestue:

Morgen 6.30-7: Havregrød, lavet med mme og vand eller mme af kop.

(Afleveres i vuggestue)

Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur (hvis hun er meget træt ved opstart i vuggestue, vil de måske putte hende før formiddagsmåltidet i stedet)

Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart grønt og supplement af kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg og lignende, suppleret med grøntsagsmos. Eller tilbydes varm mad til frokost med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta... Vand af kop.

Puttes til middagslur, evt. med en flaske. Det kan være lettere for personalet i vuggestue at putte hende til middagslur med flaske, hvis hun er vant til at få dette....

Eftermiddag: Hentes i vuggestuen - spiser enten mellemmåltid i vuggestuen eller hjemme og får her f.eks. ½ bolle med smør, ost, frisk ...


Annonce

... frugt. Frugtmos eller lidt frugtgrød med mme (som en gammeldags frugtgrød med mælk), vand af kop.

Aften 18: Familiemad - mad med mere og mere bid og mere smag - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs... Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage, gøres klar til natten...

Før putning ca 19.30: Tilbydes et godnatmåltid f.eks. en grovere grød, lavet på mme og mme af kop. Får derefter børstet tænder, hvis hun har tænder :)

Puttes til natten 19.45-20...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeflaske og sover uden tyderligere til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

De fleste børn vil i 9 måneders alderen trives med 3 flasker i døgnet og kan i 10-12 måneders alderen trives med 2 flasker. Da jeres datter ikke drikker særligt store mængder mme af sin flaske og lyder til umiddelbart at kunne trives med to flasker allerede nu, vil jeg anbefale, at disse flasker ligger før middagslur og sen aften. For at øge hendes indtag af mme, vil det være godt, at I laver hendes morgen- og godnatgrød på mme og tilbyder mme af kop på disse tidspunkter. Til andre måltider bør hun tilbydes vand, og vand bør også gives som tørstslukker ind imellem.

Jeg vil foreslå jer at tale med vuggestuen om, hvorvidt de kan tilbyde jeres datter en flaske før middagsluren. Det burde ikke være et problem, snarere tværtimod, da det gør det muligt for dem at hjælpe hende med at overgive sig til søvnen på en måde som hun kender og er tryg ved :)

Hvis det ikke fungerer med flaske før middagsluren, så må du bibeholde den nuværende rytme og tilbyde hende flaske kl 22 og igen, når hun så vågner og melder sig tidlig morgen.. Når hun bliver omkring 12 måneder kan du trappe ud af den tidlige morgenflaske, og hun kan så nøjes med drømmeflasken, før denne også gradvist trappes ud og hun lærer helt at sove uden :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat! Og glæder mig til at høre, hvordan det hele ender med at forløbe :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce