Svar: Nichlas slår
Kære Gitte
Først et stort knus og så lidt trøstende ord:o):
Jeg er helt sikker på at det ikke er noget ondt eller nogen bagtanker bag, at Nichlas slår dig. Han er som du skriver ganske givet påvirket af jeres alles frustrationer i øjeblikket og så har han jo en alder, hvor det er rigtig svært altid at gøre sig forståeligt sprogligt.
Prøv at tænke efer hvordan I har det sammen i andre situationer, mon ikke der er andre tidspunkter, hvor det er dig der duer? Hvem er bedst til at trøste ham, hvem finder han ro hos og putter hos? Mon ikke din rolle er meget vigtig og måske er det netop fordi han ved at han har din uforbeholdne kærlighed, at han netop prøver dig af?!
Jeg tror det er meget vigtigt at du prøver ikke at tage det for nært, eller prøver ikke at have skyldfølelse over det. Du har ganske givet ikke gjort noget forkert, så prøv at lægge den tanke lidt væk.
At være forældre er ikke altid let, men vi vokser alle med opgave. Det er ...
... meget vigtigt at du prøver at tænke over, at du skal kunne rumme hans følelser. At kunne rumme hans følelser betyder at du skal kunne bære det hele, bære hans frustration, hans smerte, hans glæde, hans gråd, men også hans afvisning og du skal vide at det er en naturlig følelsesmæssig udvikling han er igang med. Det er således vigtigt at du kan klare hans følelsesmæssige udvikling uden at tage det personligt. Også selv om det er hårdt.
Samtidig skal du også vide at han, med den alder han har, husker bedre, hvis der følger en handling med dit Nej. Det vil sige at du f.eks. flytter ham ned fra sengen, imens du siger nej. Det vil ikke forhindre det, men det kan medvirke til at han bedre husker det.
Vær også opmærksom på hvordan du reagerer. Han kan jo godt slå for at se din reaktion. Han vil undersøge dig og dit udtryk og lære, hvad der sker. Måske kan det også hjælpe at far siger nej.
Det skal nok gå alt sammen og jeg er sikker på at du gør det godt:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!