Svar: Lære at falde i søvn selv?
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har været glad for mine tidligere svar og også har haft glæde af min bog om børn og mad - dejligt, tak :)
Det vil være passende at tilbyde jeres dreng amning 4 gange i døgnet nu - og disse fire amninger ligger ofte hensigtsmæssigt placeret tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Han kan naturligt godt have behov for en ekstra tørstslukker en gang imellem, når det er meget varmt...
Det er vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau, som stadig levner plads til mælken. Det vil sige, at det er bedre, at han spiser ¾-1 dl. grøntsagsmos til frokost, drikker vand af kop og så vil tage brystet, før han puttes til sin middagslur - end at du giver ham 1.5 dl. grøntsagsmos eller mere, og han så afviser brystet. Du skal forsøge at finde balancen mellem skemad og vand, samt mælk i løbet af dagen, så hans behov for mælk/væske hovedsageligt stilles der, og han gradvist kan undvære det om natten.
Det er dog som sagt et reelt behov for brystet, at han ammes f.eks. kl 20, 23.30 og 05. Det vil være meget fint, hvis han kan sove 5-6 timer uden mælk om natten, og det vil være et realistisk mål.
Når han vågner og søger dig yderligere om natten må du derfor gerne arbejde på at hjælpe ham videre i søvnen uden brystet. Det er helt naturligt, at han får sig lagt i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra, og hvor han har behov for din hjælp til at blive lagt dejligt igen, få dynen på sig, som han har sparket af osv. Men prøv om du kan hjælpe ham med dine hænder, kærtegn, stillingskift osv. og uden at give ham brystet hver gang han vågner.
Når du ammer ham sen aften, så må du gerne amme ham fra begge bryster for at se om du på den måde kan få ham fyldt lidt ekstra op til natten. Når og hvis han så derefter vågner og søger dig - og du fornemmer, at han har brug for brystet og ikke kan finde ro uden, så må du give ham brystet, men her er det så vigtigt, at du afkorter amningen mere og mere. Det betyder, at du stadig skal give ham brystet, men stille og roligt trække brystet til dig. Du skal forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og så giver du ham det, lader ham die lidt, og når der så igen ...
... er ro på ham, så lirker du igen brystet ud af munden på ham. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange til at begynde med, men stille og roligt lærer han at falde i søvn, uden at han har dit bryst i munden.
Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så må du stadig gerne kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge en beroligende hånd på ham osv. præcis som du også forsøger, når du putter ham om aftenen. Det er netop rigtig godt, at du kan hjælpe ham til ro på denne måde, så han også falder i søvn uden at være i favn og uden bryst i munden - og så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. og de samme kærtegn gentager du så om natten :)
Det lyder meget fint det du fortæller med bad, massage og beroligende hænder - og jeres dreng sover i løbet af ca 5 minutter. Det er vigtigt, at du prioriterer denne tid ved ham om aftenen og gør det, som du netop fornemmer hjælper ham. Det vil være en dårlig idé, at du begynder at gå fra ham, og han så bliver ked af det og begynder at forbinde det at sove med noget som ikke er trygt, dejligt og rart.
Jeg er meget stor fortaler for, at vi bruger tid på sengekanten om aftenen - også hos større børn, som naturligt vil have glæde af en godnatsang, godnathistorie, snak om dagen osv. Og at I lige nu bruger a 5 minutter på at sidde hos jeres dreng og lade ham mærke jer, og at I er der for ham - det er guld værd, også på sigt.
Jeg synes det vil være synd at ændre noget, der som udgangspunkt fungerer, og lige nu lyder det som om, at det fungerer rigtig godt for jer. Jeg ville derfor ikke arbejde på at ændre vaner/rutiner...
Da det er varmere, hvor I bor end det er i DK, så skal I naturligvis holde øje med hans bleer og sikre jer, at han stadig tisser godt og at hans urin er klar. Det er tegn på, at han får væske nok. Derudover skal hans påklædning og sengetøj/dyne naturligt passe til temperaturen, hvor han sover og det vil være en god idé, hvis I kan holde soveværelset køligt. Den bedste sovetemperatur ligger mellem 16-20 grader... Er det meget varmere hos jer, så kan han naturligt godt have behov for ekstra væske og derfor måske behov for en ekstra amning eller måske en tår vand, hvilket han jo så skal have...:)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











