Svar: Putning om aftenen - 4 mdr.
Kære Sandra
Tak for dit brev, dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og det er rigtig fint, at du skriver tilbage :) Jeg vil meget gerne uddybe :)
Jeres datter må som udgangspunkt gerne falde i søvn ved brystet. Det er helt naturligt, at hun har brug for mælk, som en fast del af sit putteritual, det hjælper hende til at koble fra, finde roen og sikrer også længere søvn, før hun naturligt vågner og har brug for mælk igen - og at falde i søvn ved brystet, behøver ikke blive et problem. Men, nogle gange bliver børn uhensigtsmæssigt afhængige af bryst og favn, hvilket betyder, at de kun kan sove der. Og så kommer man ind i en problemstilling, som handler om, at hun vågner, hver gang i lægger hende fra jer eller når hun har sovet kortvarigt, fordi det er utrygt for hende - hvis hun har lært at falde i søvn med brystet i munden og i din favn og derefter bliver flyttet og vågner op, så vil hun begynde at mangle bryst og favn og vil ikke kunne komme videre i søvnen, uden at du tager hende op og giver hende brystet igen...
Hvis hun ammes, falder i søvn med brystet og derefter sover et godt langt søvnstræk, vågner op, frisk glad og veludhvilet, så behøver du ikke ændre noget. Men hvis hun begynder at vågne flere gange, søger brystet igen og igen, har brug for at komme tilbage i din favn for at kunne komme videre i søvnen, så vil det være godt at arbejde på, at hun nu vænnes til at forbinde søvn med ikke nødvendigvis at skulle have brystet i munden og ikke nødvendigvis skulle være i favn...
Når jeg anbefaler, at du kan lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende der, så er det fordi du på den måde stadig giver hende masser af nærhed, tæt kontakt - men samtidig lærer hende, at hun godt kan ligge ned ved siden af dig, uden at skulle være i dine arme. Hun skal ammes og have mælk som en fast del af sit putteritual, men også her skal hun helst ikke falde i søvn med brystet i munden. Du skal forsøge at nå dertil, hvor hun dier hos dig, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Så hun ikke er afhængig af at være helt tæt på dig og have dit bryst i munden for at sove.
Det er som sagt naturligt, at hun skal ammes (eller tilbydes flaske) hver gang hun skal sove, og det vil være rigtig godt, at du netop forsøger at skabe en dagsrytme, hvor hun får mælk før søvn. I takt med at hun bliver ældre, skal begynde med skemad osv. vil det netop være en rigtig god rytme - så kan hun tilbydes grød og ...
... mos, når hun vågner, få vand af kop og stadig få mælk før hun puttes, og på den måde få sit behov rigtig fint dækket. Og hun skal som udgangspunkt ikke græde sig i søvn, men forbinde det at sove med noget trygt, dejligt og rart.
Det er rigtigt, at man skal være opmærksom, når man svøber børn. Mange børn har brug for at føle sig holdt, og det hjælper dem til at overgive sig til søvnen, men det kan naturligt blive for varmt. Derfor vil det være en god idé at lette på svøbet, når hun sover, så hun kan komme af med varmen, ligesom hendes påklædning skal tilpasses, og I også skal se på temperaturen i soverummet. Det anbefales med en sovetemperatur på mellem 16-18 grader...
De fleste børn vil i 4-6 måneders alderen begynde at bevæge sig motorisk mere rundt og vil i den forbindelse også ofte begynde at skifte lidt stilling under søvn - og det skal I naturligvis ikke forhindre hende i. Prøv at vurdere, om det hjælper hende at være svøbt eller om det irriterer hende - her er børn forskellige, så hvor nogen finder større ro, så vil andre protestere mod svøbet i takt med at de bliver mere mobile, og her skal I naturligvis følge jeres datters signaler og behov :)
Med hensyn til flaske om aftenen og gråd, så tænker jeg, at I skal forsøge at tilbyde hende denne i sengen, hvor hun skal sove. Sørg for at elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt, læg evt. en pude eller et sammenrullet håndklædet ind under hendes madras i hovedenden. Sid hos hende, hold hænderne beroligende på hende og tilbyd hende flasken, hvor hun ligger - og lad hende falde i søvn der. På den måde forbinder hun sin seng med stedet, hvor hun skal sove, hun oplever ikke skiftet fra favn og ned i sengen, som lige nu vækker hende unødigt, og samtidig lyder det som om, at hun om aftenen er lidt overtræt - og at det at være i jeres favn måske gør, at hun føler, at der skal være kontakt, og det har hun svært ved. Hvis hun kan sove ved siden af jer i sin seng, så vil hun måske bedre kunne overgive sig til søvnen.
Måske kan hendes seng kobles til jeres seng, så I fjerner tremmerne fra den ene side og sætter sengene sammen... Naturligvis skal I sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det kan være en måde at være tæt på hende på, og samtidig lære hende at falde i søvn selv netop med jeres beroligende hænder på sin krop...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - glæder mig til at følge jeres familie fortsat.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor









