Annonce

Annonce

Brev:

Fodbold


22. maj 2019

Kategori:
Alder:
5 år, 8 mdr.

Fodbold

Kære Helen.

Jeg har tidligere skrevet til dig angående vores yngste søn som har forsinket sprog som nu er blevet meget bedre og han har fået udsat skolestart så han har fået 1 år mere i børnehave.

Denne gang handler det om motorik. Han har gået på et svømmekursus for begyndere for hans alder- dette hold gik han på 2 gange fordi at han ikke opnåede alle færdighederne som de skal kunne for at få svømmemærke- blandt andet at flyde på ryggen. Selv efter at han gik på kurset 2 gange fik han ikke mærket - han havde helt klart udviklet sig men han mestrede ikke færdigheden med at kunne flyde på ryggen. Han hyggede sig og havde det sjovt og det var jo det vigtigste.

Han har gået til fodbold de sidste 7 måneder. Ofte vil han ikke afsted når han skal ud af døren, men når han så er der så er det fint nok. "Problemet" er, at han ikke deltager som de andre børn gør. Det er klart at der er store forskelle på deres niveau, men han løber ikke efter bolden, og han har heller ikke lavet mål. Jeg ved godt at det ikke er det det handler om nu, men alligevel synes jeg at efter 7-8 måneder burde der måske være lidt fremgang. Det som jeg er mest ked af, det er at han ikke er med altså han prøver ikke. Han fjoller tit rundt hvilket nok er fordi at han er usikker.

Min mand er altid med og han har prøvet at motivere ham og få ham med, og ...


Annonce

... vi har aldrig italesat overfor ham at vi vil have at han er mere med i fodbolden. Vi vil for alt i hverken ikke gøre ham ked af det. Hans far er nok den som er mest ked af det da han altid har gået meget op i fodbold og han er træner for årgangen (men ikke for lillebrors hold). Han er dog meget bevidst om, at han aldrig vil signaliserer dette overfor ham.

Storebror som også går til fodbold er først nu meget med i fodbold og er glad for det. Men storebror var aldrig ligeså passiv som lillebror på den alder som lillebror har nu.
Vi har spurgt ham om han kan lide at gå til fodbold- nogle gange siger han ja og andre gange nej. Det er svært at finde ud af, om han skal fortsætte eller om vi skal finde en aktivitet for ham som han vil føle at han mestrer bedre.

Jeg tænker at han uden tvivl kan mærke at mange af de andre drenge spiller på et meget bedre niveau end ham. Jeg vil så gerne styrke hans selvværd. Det har han brug for. Men jeg ved ikke om det påvirker ham negativt at han kan mærke at mange af de andre spiller bedre end ham. Nogen af vennerne fra børnehaven spiller også fodbold. De begynder nu allerede at spille kampe og han ved slet ikke hvilket ben han skal stå på og bidrager ikke i kampen. Jeg synes personligt at det er for tidligt at de spiller kampe, men sådan er det åbenbart her.

Hvad er dine tanker omkring dette?

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.

Svære afhentninger i fritten

Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce