Svar: Fiskeolie og lidt opfølgning
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar - det er bestemt en god idé at forsøge at gå lidt til og fra, og så må I se, hvordan jeres dreng reagerer på dette. Hvis han bare ligger og tumler rundt, snakker og underholder sig selv, så er det rigtig fint. Bliver han ked af det, så skal I naturligvis være der for ham :)
Strygetøjmetoden er netop for at være der for ham, men være der på afstand, så han stadig har jer hos sig, men samtidig også lærer at falde i søvn i egen seng. Igen kan han godt hoppe rundt, søge kontakt osv. ligesom han kan finde på at smide sin bamse ud af sengen, når du har puttet ham - i givet fald, så går du hen og stryger, og når du så har strøget en skjorte færdig, så går du tilbage til ham, tager bamsen op og giver ham den, putter ham igen og går tilbage til dit strygetøj.
Det er vigtigt at puttetidspunktet er rigtigt, så han er træt og parat til at sove, når I putter ham. Det er en forudsætning for, at han naturligt begynder at mærke trætheden og stille og roligt vil falde til ro - fremfor at hoppe rundt og lege :)
Med hensyn til fisk og fiskeolie, så anbefaler Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen ikke dette til børn, da børn f.eks. normalt vil få deres behov for D-vitamin dækket via det anbefalede daglige tilskud, og da der normalt ikke er behov for at supplere deres kost med de vigtige n-3 fedtsyrer, som de får fra fisk.
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler, at både børn og voksne spiser forskellige typer fisk og fiskepålæg mindst to gange om ugen - og du må f.eks. gerne bruge fisk fra dåse eller tube. Det betyder, at du f.eks. kan give din dreng makrel i tomat, laksesalat, ...
... torskerogn, marinerede sild, sildepostej og lignende, ligesom han også meget gerne må få rødspætter, fiskefrikadeller og lignende. Du kan i flere butikker købe forskellige typer af fisk - også færdigstegte fileter og fiskedeller, så du kan give ham fisk, selvom du ikke selv er den store fiskespiser. Han må gerne få remoulade osv. på :)
Når det anbefales at spise frisk fisk og fisk fra dåse/frost/tube fremfor fiskeolie, så er det fordi fiskeolie er renset for vitaminer og mineraler - det indeholder kun fedtsyrer. Barnet får således ikke samme gavnlige effekt af fiskeolietilskud, som det får ved at spise rigtig fisk.
De vigtige n-3 fedtsyrer får vi også fra planter (grønne grøntsager, olier og margariner) og behovet dækkes derfor ikke kun via indtag fra fisk. Jeg mener f.eks., at der er en del n-3 fedtsyrer i f.eks. rapsolie, ligesom det også findes i hørfrø og grønkål...
Når det så er sagt, så forstår jeg godt dit spørgsmål omkring fiskeolie, for undesøgelser viser, at netop n-3 fedtsyrerne er vigtige for udviklingen af barnets hjerne- og nervesystem, især de første 2 år - og den letteste kilde er via fisk. Så hvis man slet ikke spiser nogen former for fisk og har meget svært ved at få dette ind som en fast del af kosten i hverdagen, så kan fiskeolie være et alternativ.
Vælger du at give din dreng fiskeolie, så vil jeg anbefale, at du køber et produkt, som er beregnet til børn i alderen 1-10 år. Forbrugerrådet TÆNK har i februar 2019 blandt andet testet fiskeolie, og du kan kikke på deres test... jeg mener dog ikke, at de har testet produkter til børn, måske fordi det netop ikke anbefales...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.