Brev:
Pasning - hvor meget?
Kære Helen
Mange tak for gode råd og altid kyndig vejledning – især ifm. putterutiner og søvnmønster. Heldigvis sover begge børn nu godt de fleste næstter :-)
Denne gang har jeg et mere generelt spørgsmål vedrørende pasning. Og jeg håber, at du kan nuancere mine og min mands synspunkter lidt, når det gælder, hvad der er godt / ikke godt i forhold til hvor meget, vores børn bliver passet.
Da vi fik vores første barn, læste vi Lola Jensens bog om Far, Mor & Børn, hvori Lola beskriver, at børn det første lange stykke tid ikke har brug for at blive passet ude. Det er alene forældrenes behov at være uden barn/børn. Hun skriver også, at det er vigtigt ikke at lade børnene passe af mange forskellige ”barnepiger”, men at man bør vælge 2-3 faste omsorgspersoner (udover forældrene) for at sikre stabilitet og tryghed.
Vi kørte derfor helt bevidst mormor og morfar i stilling i forhold til pasning, fordi de boede meget tæt på os og altid havde mulighed for at træde til (især ifm. sygdom), men også fordi de var to og dermed kunne supplere hinanden. Farmor kom til lidt senere, men har ikke haft storesøster på overnatning mere end et par gange, og farmor har (desværre) ikke været lige så højt prioriteret fra vores side, fordi hun ikke er frisk nok til også at have lillebror.
Nu da storesøster snart fylder seks år og lillebror snart fylder tre år, er de så store, at vi eksempelvis har booket en kærestetur med tre overnatninger til efteråret. Her skal børnene passes hjemme men med mormor og morfar ved roret. Og det er vi begge to helt trygge ved. Derudover passer mormor og morfar eller vores faste barnepige nok en gang om måneden, og farmor henter begge børn i institution en gang om ugen og passer, indtil vi kommer hjem fra arbejde. Dvs. børnene bliver kun puttet af andre / overnatter hos mormor og morfar en gang om måneden.
Men, når vi sammenligner os med mange af vores venner, er vi nok præget af vores historik med dårlig søvn. Vi får i ...
... hvert fald ikke passet nær så meget som flere af vores venner med (mindre) børn. Mange får passet minimum en gang om ugen af bedsteforældre, mostre, fastre, onkler og venner, så de kan gå ud. Og det får os selvfølgelig til at tænke på, om vi er for forsigtige og sarte på vores børns vegne?
Jeg tænker meget over ikke at lave nogle planer, hvis vi i forvejen får vores børn passet i weekenden. Jeg ikke planer, hvor jeg skal være væk om aftenen i løbet af ugen, hvis jeg ved, børnene skal passes fra lørdag til søndag (selvom min mand er hjemme med børnene). Jeg vil også gøre meget for at undgå pasning to dage i træk.
Generelt oplever vi, at vores børn søger os meget – storesøster spørger tit efter kram og kildeture. De søger os aktivt både i leg og nærhed. Og det tager vi meget stort hensyn til. Men kan det blive for meget? Gør vi dem en bjørnetjeneste, fordi de nærmest bliver FOR ”afhængige” af os? Vi er helt sikkert heller ikke så gode som mange andre til eksempelvis at insistere på, at børnene skal lege selv – selvom de sagtens kan.
Både min mand og jeg vil da super gerne mere ud, både sammen og hver for sig. Er det misforstået hensyn at prioritere at være hjemme så meget som muligt, og er vores børn så store nu, at de skal lære, at mor eller far og nogen gange begge er ude en aften om ugen?
Jeg tager meget gerne hensyn på forhånd og tænker over, at vores datter kan have haft nogle svære dage i børnehaven, og så sørger jeg for at have weekenden fri for arrangementer.
Det samme gælder nu hvor, storesøster skal begynde i skole (både SFO og skole begynder i august) og lillebror i børnehave (til september) – i både august og september planlægger jeg derfor at skulle så lidt som muligt (socialt) for at være sikker på at have tid sammen med dem og ikke ”stresse” med pasning. Hvordan lyder det for dig? Er jeg bare en værre hønemor? :-)
Alle betragtninger modtages med kyshånd.
På forhånd stort tak for dine tanker.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder