Brev:
Pasning - hvor meget?
Kære Helen
Mange tak for gode råd og altid kyndig vejledning – især ifm. putterutiner og søvnmønster. Heldigvis sover begge børn nu godt de fleste næstter :-)
Denne gang har jeg et mere generelt spørgsmål vedrørende pasning. Og jeg håber, at du kan nuancere mine og min mands synspunkter lidt, når det gælder, hvad der er godt / ikke godt i forhold til hvor meget, vores børn bliver passet.
Da vi fik vores første barn, læste vi Lola Jensens bog om Far, Mor & Børn, hvori Lola beskriver, at børn det første lange stykke tid ikke har brug for at blive passet ude. Det er alene forældrenes behov at være uden barn/børn. Hun skriver også, at det er vigtigt ikke at lade børnene passe af mange forskellige ”barnepiger”, men at man bør vælge 2-3 faste omsorgspersoner (udover forældrene) for at sikre stabilitet og tryghed.
Vi kørte derfor helt bevidst mormor og morfar i stilling i forhold til pasning, fordi de boede meget tæt på os og altid havde mulighed for at træde til (især ifm. sygdom), men også fordi de var to og dermed kunne supplere hinanden. Farmor kom til lidt senere, men har ikke haft storesøster på overnatning mere end et par gange, og farmor har (desværre) ikke været lige så højt prioriteret fra vores side, fordi hun ikke er frisk nok til også at have lillebror.
Nu da storesøster snart fylder seks år og lillebror snart fylder tre år, er de så store, at vi eksempelvis har booket en kærestetur med tre overnatninger til efteråret. Her skal børnene passes hjemme men med mormor og morfar ved roret. Og det er vi begge to helt trygge ved. Derudover passer mormor og morfar eller vores faste barnepige nok en gang om måneden, og farmor henter begge børn i institution en gang om ugen og passer, indtil vi kommer hjem fra arbejde. Dvs. børnene bliver kun puttet af andre / overnatter hos mormor og morfar en gang om måneden.
Men, når vi sammenligner os med mange af vores venner, er vi nok præget af vores historik med dårlig søvn. Vi får i ...
... hvert fald ikke passet nær så meget som flere af vores venner med (mindre) børn. Mange får passet minimum en gang om ugen af bedsteforældre, mostre, fastre, onkler og venner, så de kan gå ud. Og det får os selvfølgelig til at tænke på, om vi er for forsigtige og sarte på vores børns vegne?
Jeg tænker meget over ikke at lave nogle planer, hvis vi i forvejen får vores børn passet i weekenden. Jeg ikke planer, hvor jeg skal være væk om aftenen i løbet af ugen, hvis jeg ved, børnene skal passes fra lørdag til søndag (selvom min mand er hjemme med børnene). Jeg vil også gøre meget for at undgå pasning to dage i træk.
Generelt oplever vi, at vores børn søger os meget – storesøster spørger tit efter kram og kildeture. De søger os aktivt både i leg og nærhed. Og det tager vi meget stort hensyn til. Men kan det blive for meget? Gør vi dem en bjørnetjeneste, fordi de nærmest bliver FOR ”afhængige” af os? Vi er helt sikkert heller ikke så gode som mange andre til eksempelvis at insistere på, at børnene skal lege selv – selvom de sagtens kan.
Både min mand og jeg vil da super gerne mere ud, både sammen og hver for sig. Er det misforstået hensyn at prioritere at være hjemme så meget som muligt, og er vores børn så store nu, at de skal lære, at mor eller far og nogen gange begge er ude en aften om ugen?
Jeg tager meget gerne hensyn på forhånd og tænker over, at vores datter kan have haft nogle svære dage i børnehaven, og så sørger jeg for at have weekenden fri for arrangementer.
Det samme gælder nu hvor, storesøster skal begynde i skole (både SFO og skole begynder i august) og lillebror i børnehave (til september) – i både august og september planlægger jeg derfor at skulle så lidt som muligt (socialt) for at være sikker på at have tid sammen med dem og ikke ”stresse” med pasning. Hvordan lyder det for dig? Er jeg bare en værre hønemor? :-)
Alle betragtninger modtages med kyshånd.
På forhånd stort tak for dine tanker.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.