Brev:
Pasning - hvor meget?
Kære Helen
Mange tak for gode råd og altid kyndig vejledning – især ifm. putterutiner og søvnmønster. Heldigvis sover begge børn nu godt de fleste næstter :-)
Denne gang har jeg et mere generelt spørgsmål vedrørende pasning. Og jeg håber, at du kan nuancere mine og min mands synspunkter lidt, når det gælder, hvad der er godt / ikke godt i forhold til hvor meget, vores børn bliver passet.
Da vi fik vores første barn, læste vi Lola Jensens bog om Far, Mor & Børn, hvori Lola beskriver, at børn det første lange stykke tid ikke har brug for at blive passet ude. Det er alene forældrenes behov at være uden barn/børn. Hun skriver også, at det er vigtigt ikke at lade børnene passe af mange forskellige ”barnepiger”, men at man bør vælge 2-3 faste omsorgspersoner (udover forældrene) for at sikre stabilitet og tryghed.
Vi kørte derfor helt bevidst mormor og morfar i stilling i forhold til pasning, fordi de boede meget tæt på os og altid havde mulighed for at træde til (især ifm. sygdom), men også fordi de var to og dermed kunne supplere hinanden. Farmor kom til lidt senere, men har ikke haft storesøster på overnatning mere end et par gange, og farmor har (desværre) ikke været lige så højt prioriteret fra vores side, fordi hun ikke er frisk nok til også at have lillebror.
Nu da storesøster snart fylder seks år og lillebror snart fylder tre år, er de så store, at vi eksempelvis har booket en kærestetur med tre overnatninger til efteråret. Her skal børnene passes hjemme men med mormor og morfar ved roret. Og det er vi begge to helt trygge ved. Derudover passer mormor og morfar eller vores faste barnepige nok en gang om måneden, og farmor henter begge børn i institution en gang om ugen og passer, indtil vi kommer hjem fra arbejde. Dvs. børnene bliver kun puttet af andre / overnatter hos mormor og morfar en gang om måneden.
Men, når vi sammenligner os med mange af vores venner, er vi nok præget af vores historik med dårlig søvn. Vi får i ...
... hvert fald ikke passet nær så meget som flere af vores venner med (mindre) børn. Mange får passet minimum en gang om ugen af bedsteforældre, mostre, fastre, onkler og venner, så de kan gå ud. Og det får os selvfølgelig til at tænke på, om vi er for forsigtige og sarte på vores børns vegne?
Jeg tænker meget over ikke at lave nogle planer, hvis vi i forvejen får vores børn passet i weekenden. Jeg ikke planer, hvor jeg skal være væk om aftenen i løbet af ugen, hvis jeg ved, børnene skal passes fra lørdag til søndag (selvom min mand er hjemme med børnene). Jeg vil også gøre meget for at undgå pasning to dage i træk.
Generelt oplever vi, at vores børn søger os meget – storesøster spørger tit efter kram og kildeture. De søger os aktivt både i leg og nærhed. Og det tager vi meget stort hensyn til. Men kan det blive for meget? Gør vi dem en bjørnetjeneste, fordi de nærmest bliver FOR ”afhængige” af os? Vi er helt sikkert heller ikke så gode som mange andre til eksempelvis at insistere på, at børnene skal lege selv – selvom de sagtens kan.
Både min mand og jeg vil da super gerne mere ud, både sammen og hver for sig. Er det misforstået hensyn at prioritere at være hjemme så meget som muligt, og er vores børn så store nu, at de skal lære, at mor eller far og nogen gange begge er ude en aften om ugen?
Jeg tager meget gerne hensyn på forhånd og tænker over, at vores datter kan have haft nogle svære dage i børnehaven, og så sørger jeg for at have weekenden fri for arrangementer.
Det samme gælder nu hvor, storesøster skal begynde i skole (både SFO og skole begynder i august) og lillebror i børnehave (til september) – i både august og september planlægger jeg derfor at skulle så lidt som muligt (socialt) for at være sikker på at have tid sammen med dem og ikke ”stresse” med pasning. Hvordan lyder det for dig? Er jeg bare en værre hønemor? :-)
Alle betragtninger modtages med kyshånd.
På forhånd stort tak for dine tanker.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S