Brev:
Pasning - hvor meget?
Kære Helen
Mange tak for gode råd og altid kyndig vejledning – især ifm. putterutiner og søvnmønster. Heldigvis sover begge børn nu godt de fleste næstter :-)
Denne gang har jeg et mere generelt spørgsmål vedrørende pasning. Og jeg håber, at du kan nuancere mine og min mands synspunkter lidt, når det gælder, hvad der er godt / ikke godt i forhold til hvor meget, vores børn bliver passet.
Da vi fik vores første barn, læste vi Lola Jensens bog om Far, Mor & Børn, hvori Lola beskriver, at børn det første lange stykke tid ikke har brug for at blive passet ude. Det er alene forældrenes behov at være uden barn/børn. Hun skriver også, at det er vigtigt ikke at lade børnene passe af mange forskellige ”barnepiger”, men at man bør vælge 2-3 faste omsorgspersoner (udover forældrene) for at sikre stabilitet og tryghed.
Vi kørte derfor helt bevidst mormor og morfar i stilling i forhold til pasning, fordi de boede meget tæt på os og altid havde mulighed for at træde til (især ifm. sygdom), men også fordi de var to og dermed kunne supplere hinanden. Farmor kom til lidt senere, men har ikke haft storesøster på overnatning mere end et par gange, og farmor har (desværre) ikke været lige så højt prioriteret fra vores side, fordi hun ikke er frisk nok til også at have lillebror.
Nu da storesøster snart fylder seks år og lillebror snart fylder tre år, er de så store, at vi eksempelvis har booket en kærestetur med tre overnatninger til efteråret. Her skal børnene passes hjemme men med mormor og morfar ved roret. Og det er vi begge to helt trygge ved. Derudover passer mormor og morfar eller vores faste barnepige nok en gang om måneden, og farmor henter begge børn i institution en gang om ugen og passer, indtil vi kommer hjem fra arbejde. Dvs. børnene bliver kun puttet af andre / overnatter hos mormor og morfar en gang om måneden.
Men, når vi sammenligner os med mange af vores venner, er vi nok præget af vores historik med dårlig søvn. Vi får i ...
... hvert fald ikke passet nær så meget som flere af vores venner med (mindre) børn. Mange får passet minimum en gang om ugen af bedsteforældre, mostre, fastre, onkler og venner, så de kan gå ud. Og det får os selvfølgelig til at tænke på, om vi er for forsigtige og sarte på vores børns vegne?
Jeg tænker meget over ikke at lave nogle planer, hvis vi i forvejen får vores børn passet i weekenden. Jeg ikke planer, hvor jeg skal være væk om aftenen i løbet af ugen, hvis jeg ved, børnene skal passes fra lørdag til søndag (selvom min mand er hjemme med børnene). Jeg vil også gøre meget for at undgå pasning to dage i træk.
Generelt oplever vi, at vores børn søger os meget – storesøster spørger tit efter kram og kildeture. De søger os aktivt både i leg og nærhed. Og det tager vi meget stort hensyn til. Men kan det blive for meget? Gør vi dem en bjørnetjeneste, fordi de nærmest bliver FOR ”afhængige” af os? Vi er helt sikkert heller ikke så gode som mange andre til eksempelvis at insistere på, at børnene skal lege selv – selvom de sagtens kan.
Både min mand og jeg vil da super gerne mere ud, både sammen og hver for sig. Er det misforstået hensyn at prioritere at være hjemme så meget som muligt, og er vores børn så store nu, at de skal lære, at mor eller far og nogen gange begge er ude en aften om ugen?
Jeg tager meget gerne hensyn på forhånd og tænker over, at vores datter kan have haft nogle svære dage i børnehaven, og så sørger jeg for at have weekenden fri for arrangementer.
Det samme gælder nu hvor, storesøster skal begynde i skole (både SFO og skole begynder i august) og lillebror i børnehave (til september) – i både august og september planlægger jeg derfor at skulle så lidt som muligt (socialt) for at være sikker på at have tid sammen med dem og ikke ”stresse” med pasning. Hvordan lyder det for dig? Er jeg bare en værre hønemor? :-)
Alle betragtninger modtages med kyshånd.
På forhånd stort tak for dine tanker.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig