Svar: 6 mdr. og mange opvågninger om natten
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og de ændringer I har oplevet i forbindelse med hans søvn. Det lyder som om, at jeres ferie gik godt.. dejligt!
Du har naturligvis ret i at ferieperiode, ændrede søvnrutiner (sove mellem mor og far i stedet for i egen seng), problemer med børneeksem osv. naturligt alt sammen kan spille ind på, hvorfor jeres dreng pludselig er begyndt at vågne mere om natten. Når jeg læser din beskrivelse så er min umiddelbare tanke dog, at han vågner, fordi han er sulten og har brug for mere mad...
Du skriver, at han tilbydes flaske som supplement til amning formiddag og aften. Du fortæller også, at han ammes hyppigt både dag og aften/nat, og at I for en uges tid siden er begyndt med lidt grød, hvilket går rigtig godt. Det er rigtig godt, at du har lagt hyppigere til brystet, har forsøgt med supplement med mme, men nu er det vigtigt, at jeres dreng får flere måltider skemad dagligt. Det er nødvendigt, at han spiser og drikker tilstrækkeligt hele dagen igennem for at han kan undvære brystet midt nat og begynde at sove mere sammenhængende igen - og det er ikke ekstra mælk, han nu skal have, men rigtig mad :)
Jeg vil anbefale dig, at du med det samme begynder med 2 skemåltider dagligt - grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Når han har fået dette i 7-10 dage, så øger du ham til 3 måltider dagligt, hvilket betyder, at han så skal starter med morgengrød. Til frokost kan du så variere mellem grød og grøntsagsmos - og stille og roligt skal han også igang med kød og fisk i sin mos.
Han skal også suppleres med mad i hænderne, som han selv kan sidde og sutte og gumle på, ligesom mellemmåltider introduceres gradvist. Så - en dagsplan lige nu kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, tilbydes evt. brystet igen, når dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes grød, evt. med lidt frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16-17: Ammes og puttes evt. til dagens 3. lur, som er en powernap
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes gradvist med kød eller fisk i mosen, suppleres med brødskorper, agurkeringe og lignende i hånden, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 20... tidspunktet afhænger af, hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure dagligt
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Midt nat 03: Amning trappes stille og roligt ud i takt med at indtaget af skemad, antallet af måltider og vand af kop om dagen øges.
------
Og om ca. 3 uger, vil hans dagsplan skulle se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden at gumle på ...
... selv, lidt frugtmos og vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med brødskorper, agurk eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Powernapper evt. eller den begyndes måske at kunne springes over..
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres også her med brødskorper, agurk eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet afhænger dog af, hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure. Hvis han har sovet 3 lure vil han sandsynligvis skulle puttes senere...
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre...
Du skal altså bruge de næste uger på bevidst at få øget antallet af måltider og give din dreng vand af kop til måltiderne. Du skal forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner - og så tilbydes brystet (eller flaske), før han skal sove. Så du på den måde får skabt plads i maven til begge dele - både skemad og mælk - og han på den måde bliver tilstrækkeligt mæt :)
Det er bedre, at du tilbyder ham mange små måltider end få og store måltider. Det er altså bedre, at du giver ham ¾ dl grød eller mos af gangen og giver ham dette 3 gange dagligt, end at du giver ham 1.5-2 dl grød og mos på en gang...
Med hensyn til at hjælpe ham videre i søvnen, når han efter 30-40 minutter begynder at vise tegn på at ville vågne op, så må du gerne hjælpe ham. Meget gerne med dine beroligende hænder, så han kan mærke, at du er der - og meget gerne imens han stadig ligger i sin seng, hvor han er puttet. Det vil være rigtig godt, at han ikke vænnes til at komme op i favn, skulle vugges, hoppes med eller lignende, for at sove, men at du netop hjælper ham der, hvor han allerede ligger :) Det er rigtig godt, at du netop står klar og hjælpe ham igennem søvnstadierne, så han på den måde får påvirket sit indre ur til at fornemme behov for lidt længere søvn - og så han ikke komme ind i en vane med at vågne efter kun 40 minutters søvn hele dagen.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og jeg vil anbefale jer meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides I igennem fra de første smagsprøver til familiemaden. Den dækker alderen 4-18 måneder, og der er dagsplaner, opskrifter og et fødevareleksikon, hvor I kan slå op, hvis I selv skal spise noget og er I tvivl om, hvorvidt han må få det, hvordan det skal tilberedes osv.
Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - 3. udgave 2018. Selvom I bor i Sydeuropa, så tænker jeg, at I sagtens vil kunne bruge bogen og de retningslinjer, som gælder i DK - og evt. kombinere med de råd I får, hvor I bor :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig







