Annonce

Annonce

Svar: Forskel på modermælkserstatning 1 og 2


4. maj 2019

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Modermælkserstatning er betegnelsen for mælk, som kan gives barnet fra fødslen. Det er enten pulver, der skal blandet op i vand, eller det kan købes som drikkeklar erstatning på brik. Der er regler for, hvordan modermælkserstatning skal være sammensat, og der tages udgangspunkt i sammensætningen af modermælk. Der vil dog ofte være et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer i modermælkserstatning, end der er i modermælk, fordi optagelsen af næringsstofferne ikke er helt så god, som når barnet får modermælk - og det ekstra indhold af vitaminer og mineraler i erstatningen sikrer, at barnet stadig får sit behov dækket. Modermælkserstatninger er det man kalder fyldgyldige. Det betyder, at barnet kan leve udelukkende at dette indtil 6 måneders alderen. Modermælkserstatninger er det, du kalder type 1 :)

Tilskudsblandinger - det du kalder type 2 - er ikke en fuldgyldig erstatning. Det betyder, at barnet ikke kan leve af dette alene, det gives som tilskud til anden mad. Det betyder også, at disse produkter tidligst kan anvendes fra barnet er 6 måneder. Tilskudblandinger er lidt anderledes sammensat en modermælkserstatninger. De kan f.eks. have et højere indhold af protein og visse mineraler. Ofte er jernindholdet højere i tilskudsblandinger end i modermælkserstatninger. Det vil sige, at der er mere jern i type 2 end der er i type 1. Og vælling er f.eks. en tilskudsblanding.

Der er ikke ernæringsmæssig grund til, at man skifter til type 2, når barnet bliver 6 måneder. Man kan roligt fortsætte med modermælkserstatningen, hvis barnet trives med og er glad for denne. Nogle forældre vælger dog at gå over til tilskudsblandinger for f.eks. at sikre barnet ekstra jern, men Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet i deres anbefalinger for ernæring til spædbørn og småbørn "Der er ingen grund til at anbefale tilskudsblanding frem for modermælkserstatning efter 6-månedersalderen. Her er det ligeså godt at fortsætte med modermælkserstatning, for barnet har ikke behov for det højere indhold af protein og visse mineraler, som tilskudsblandingerne kan indeholde."

Med hensyn til gylp, så bliver dette ofte mindre i takt med, at jeres søn bliver ældre og begynder at indtage mere rigtig mad. Jo fastere føde, jo større sandsynlighed for at maden bliver i maven. Med den alder jeres dreng har nu, så vil det ofte også være relevant at skrue lidt ned for antallet af flasker, og de fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 flasker i døgnet. Jeg anbefaler, at de tre flasker ligger før middagslur, aften og sen ...


Annonce

... aften. Hvis jeres dreng endnu ikke er blevet 8 måneder, vil det være rigtig fint med fire flasker og disse kan ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.

Det er vigtigt, at I giver jeres dreng små hyppige måltider - det er bedre, at han spiser 1 dl. og drikker vand af kop, end at han spiser 2 dl og så ikke kan holde maden i sig. Det er på samme måde bedre, at han drikker 160 ml af sin flaske og holder mælken i sig end at I giver ham 200 ml, og han så gylper mælken op...

Det er vigtigt, at I sikrer jer at hans mave holdes naturligt igang. Hvis han har problemer med forstoppelse, vil hans tendens til at gylpe naturligt også blive større. Der skal være passage, maden skal kunne komme igennem mave- og tarmsystemet uden større problemer og nogle gange kan afføringsmiddel være nødvendigt.

Det er fint med Arlas Baby & Me. Man kan godt købe specielerstatning til børn som gylper meget, men det skal bestilles hjem fra England, og med den alder jeres dreng har, og det I beskriver, så tænker jeg, at det ikke vil være nødvendigt. Man kan også tilsætte aprestagum (johannesbrødkernemel) til hans mælk for at gøre mælken tykkere, men igen lyder det ikke umiddelbart til at være nødvendigt hos jer....


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis I skønner, at jeres dreng gylper rigtig meget og altid har gjort det, så vil det være godt, at I drøfter det med lægen. Han bør ikke gylpe så meget, at det påvirker hans trivsel, så han ikke tager tilstrækkeligt på eller f.eks. får sin søvn ødelagt, fordi der kommer mælk retur, når han sover. Hvis det er tilfældet, så bør lægen vurdere, hvad det kan handle om og vurdere, om han bør indlægges til undersøgelse og evt. behandling.

I overgangen mellem spiserør og mavesæk sidder en ringformet lukkemuskel, som åbner, når maden/mælken skal ned i maven, som som ellers er lukket for at sikre, at der ikke løber syge tilbage fra mavesækken til spiserøret. Hos nogle børn er mavemusklen slap, hvilket betyder, at der hele tiden sker lidt tilbageløb af mavesyre op i spiserøret, det man kalder refluks. Det kan gøre ondt, det svier og brænder og ofte vil jeres dreng også kunne smage syren i munden (sure opstød)...

Hvis jeres dreng har problemer med dette, så skal han behandles, fordi den syre, som irriterer slimhinden kan danne små sår. Man kan behandle med syreneutraliserende medicin. Igen er det noget jeres læge skal vurdere.

I forhold til gylp er der ikke forskel på, om I giver ham type 1 eller type 2 - modermælkserstatning eller tilskudsblanding :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce