Svar: Bider negle og tisser paa gulvet

---

Kære Anne

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at høre, at du generelt oplever, at det går godt, og at din datter virker til at trives. Der er jo sket en del omvæltninger hos jer siden nytår, og det kan naturligt ikke udelukkes, at noget af dette spiller ind på de reaktioner, du oplever hos din datter lige nu. Jeg tænker f.eks. på ændring i børnehaven, hvor hun er i længere tid nu, skal sove derhenne, og hvor der på flere måder stilles nogle nye krav til hende i hverdagen. Hvis hun oplever flere krav i hverdagen, som er svære for hende at leve op til, så kan hun naturligt godt reagere ved f.eks. at ville gøre sig lidt yngre - og f.eks. begynde at tisse i bukserne... Det kan være en måde at få lov til at blive ved med at være den lille pige, som hun jo stadig er :)

At tisse i bukserne eller på gulvet eller begynde at bide negle, kan også være en måde at få din opmærksomhed på. Er din arbejdstid blevet sat op, har I mindre tid sammen i hverdagen, hvordan fungerer det med jeres nye au-pair, hvor er far henne i øjeblikket? Det kan alt sammen være en overvejelse værd i forhold til, om din datter har brug for at blive ekstra set, lyttet til, anerkendt... Nogle gange, når børn gør ting, som de godt ved, at de ikke skal eller ikke bør, eller nogle gange, når børn opfører sig "umuligt", så kan det godt være udtryk for, at de har brug for ekstra opmærksomhed. Nogle gange er det faktisk sådan, at jo "værre barnet opfører sig", jo mere har barnet brug for os...

Det er generelt vigtigt, at du giver din datter opmærksomhed omkring ting, som ikke er de ting, som irriterer dig. Det vil sige, at du skal forsøge at holde fokus på alt det gode, det dejlige, og alt det du gerne vil have mere af - og gerne sætte ord på de dejlige og hyggelige stunder I har sammen "jeg elsker bare, når vi to.. ", "jeg synes det er så dejligt, når du..." osv. så hun hører, hvad det er du sætter pris på. Derfor er det også rigtig godt, at du forsøger at tage det stille og roligt, når hun f.eks. tisser på gulvet.

Når det så er sagt, så skal du naturligvis også sige fra, hvis hun gør noget, som er forkert, og du ved, at hun gør det bevidst. Hun har jo også en alder, hvor ...

---

---

... hun forsøger at finde ud af, hvordan verden hænger sammen - hvordan hun bliver påvirket af andre, og hvordan hun påvirker andre. Så nogle gange vil hun naturligt afprøve nogle ting, for at finde ud af, hvordan du reagerer. Og det er derfor vigtigt, at du også siger fra, når hun gør noget, som du ikke vil have, så hun oplever, at der er forskel på, hvad du synes. Der skal være forskel på, hvad du er glad for og hvad du ikke bryder dig om - hu skal kunne fornemme denne forskel både verbalt og nonverbalt, uden at det betyder, at du skal begynde at skælde ud.. :)

Børn lærer blandt andet ved at afprøve hypoteser, ligesom forskere gør, når de skal undersøge nye ting. Det betyder, at din datter f.eks. kan have en hypotese der lyder "hvis jeg tisser på gulvet, så siger mor Nej!?" - ja, det gør du - hun prøver lige igen. Dereter en ny hypotese: "Hvis jeg tisser på gulvet, så bliver mor sur?" - ja det gør du - hun prøver igen. Så kommer endnu en hypotese: "Hvis jeg tisser på gulvet, så bliver vores au-pair sur?"... Hun afprøver igen og igen for at finde ud af, hvordan det hun gør, får andre til at reagere og for at finde ud af, hvordan verden hænger sammen.

---

---

Det samme kan ske i forhold til neglebidning. Det kan skyldes, at hun har fundet ud af, at det giver ekstra opmærksomhed, når hun bider sine negle, eller at hun forsøger at finde ud af, hvilke forskellige reaktioner hun får - både fra dig og andre. Det kan også skyldes, at hun bruger andre som et spejl og har set andre bide negle og derfor efterligner dette.. eller det kan være fordi hun er træt og så kommer fingrene naturligt i munden. Der kan være mange årsager :) Prøv at lægge mærke til, hvornår hun gør det, og prøv om du på en rolig og helt naturligt måde kan aflede hende og få hende fra det. Evt. tilbyde noget frugt eller andet, som hun kan bide og sutte på i stedet eller aflede hende ved at tilbyde hende, at I læser sammen, bygger puslespil eller andet, så hun glemmer det. Det er en vane, som du kan forsøge at dreje hende stille og roligt væk fra, så det kommer til at fylde mindre og mindre i hverdagen.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---