Svar: Søvn/flaske i sengen og morsyg

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går så godt hos jer - det lyder som om at jeres lille dreng trives i hverdagen, er glad for dagpleje osv. :)

Ja, jeg synes du bør elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Du kan lægge en pude ind under madrassen, så han på den måde løftes lidt op. Det vil være bedst at han ikke ligger helt fladt, netop for at undgå tilbageløb til ørene - især når han nu har dræn :)

Det lyder i øvrigt rigtig fint, at han er begyndt at bede om at komme over i sin egen seng, får lidt af flasken der og derefter selv tager sin sut i munden og falder i søvn. Det lyder trygt og dejligt for ham, og er en god overgang til gradvist at skulle slippe flasken helt, før han skal sove. Stille og roligt kan I begynde at give ham mindre og mindre mælk i flasken og i stedet tilbyde ham lidt mælk af en kop, før han skal sove. Ligesom det vil være rigtig godt, at han nu introduceres for en putteklud eller lignende, som han kan putte sig med sammen med sutten - og som på sigt kan erstatte den flaske og de rutiner han har med flasken lige nu :) Det lyder som om, at det går rigtig fint hos jer :)

Med hensyn til hans morsyge - eller morglæde, som jeg helst vil kalde det ;) - så må man meget gerne være glad for sin mor :) Det hænger højst sandsynligt sammen med, at du og han er adskilt i løbet af dagen og når I er sammen, så har han ekstra behov for at mærke dig, og at du stadig er der for ham. Jeg plejer at sige, at hans mor-depot skal fyldes lidt op, når I er sammen, så han har noget at tære af, når du ikke er der.

Det er rigtig vigtigt, at du lytter til hans behov for dig og giver ham den nærhed, han søger. Det er vigtigt, at du ikke skubber ham fra dig eller f.eks. siger "Nu må du lige vente lidt" eller "gå nu hen til far" osv. Det kan give ham en følelse af, at du ikke vil ham, og det vil forstærke hans behov for at mærke dig og dermed ofte forstærke hans klyngen.

Det er dog også vigtigt, at du signalerer, at far også kan, og at du bakker op om, at I begge kan hjælpe jeres dreng. Så hvis far f.eks. er igang med at hjælpe ham, og jeres dreng vil have dig, så er det ...

---

---

... godt, hvis du f.eks. siger "far hjælper dig, det er okay, jeg er lige her", ligesom far kan bekræfte og sige "jeg hjælper dig, du kommer over til mor bagefter" og på den måde også anerkender, at han gerne vil sin mor, men samtidig holder fast i at far naturligt også kan hjælpe.

Ofte vil det være nok, at du giver ham en knus, løfter ham op og lader ham mærke dig eller sætter dig på hug hos ham og rører lidt ved ham - fordi han på den måde netop fornemmer, at du er der for ham og ser ham. Og derefter kan du så opfordre ham til at lege videre, eller hvad han nu er igang med :)

Derudover hænger det også sammen med hans alder, og netop i 13-15 måneders alderen kan man tale om at børn går igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase. I denne alder, vil man ofte opleve, at han kan være mere klyngende, smågrædende, vil sidde lidt mere på arm, bæres lidt mere - og når I så tager ham op, så vil han alligevel ikke, men vil ned igen. Nogle gange kan det virker som op, ned, op, ned, som om han ikke rigtig kan finde ud af, hvad han egentlig vil og har behov for :)

---

---

Jeres dreng er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I går hen, når I går fra ham. Han forstår ikke, hvad det betyder, at I skal på arbejde og kan stadig heller ikke helt finde ud af, at I nogle gange blot er i et andet rum. Når han ikke kan se jer, føler han sig naturligt forladt og alene. Derfor kan han blive rigtigt ked af det, når du går - også selvom du kun går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen, eller lader ham være alene med far. Ikke fordi far ikke er god, sød og elsker ham højt, men fordi jeres dreng tror, at du går fra dem, og det bliver han ked af :)

Far kan i en sådan situation berolige og betrygge "mor kommer igen", ligesom det kan være godt af aflede ham lidt, så situationen skifter "kom skat, skal vi finde et puslebog, vi kan bygge?" eller lignende, så far på den måde hjælper jeres dreng videre og savnet over mor ikke fylder helt så meget, men er okay, fordi han jo stadig netop har far, som tager sig af ham :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Og rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---