Brev:
Gode råd til søvn - fortsat

Hej, Helen.
Jeg skrev til dig for nogle måneder siden, da vores datter på dengang 11 måneder var meget ked af det, når hun skulle puttes, og vi var kommet ind i en dum rutine efter sygdom. Jeg prøvede at stoppe med amningen, og det lykkedes ikke, og hun var meget ulykkelig, når far skulle putte hende. Derudover vågnede hun en hel del gange om natten, hvor jeg så kun kunne få hende til ro ved at amme hende mange gange eller længe, og så ville hun som oftest vågne igen, når jeg prøvede at lægge hende, og så var det forfra. Hvis far gik ind til hende om natten, blev hun igen meget, meget ulykkelig.
Vi fulgte efterfølgende dine råd, som vi nu bedst kunne, og er kommet tilbage på rette kurs. Det er rigtig dejligt. Men nu skriver jeg til dig igen for at søge råd om, hvordan vi så kommer videre herfra.
Vores datter er nu 14 måneder og er igen blevet glad og tryg, når hun skal puttes. Vi endte dog med at flytte hendes seng tilbage i vores soveværelse, da vi begge følte, at hun havde brug for større tryghed omkring nattesøvnen, og fordi vi også var pressede på søvn og havde hårdt brug for, at der faldt mere ro på det hele.
Jeg fortsatte amningen og stod for at putte hende hver aften i nogle uger, indtil hun blev tryg igen. Derefter kunne far også tage over enten med eller uden en flaske uden de store problemer. Når hun vågnede om natten, stod sengen så lige ved siden af, og vi kunne hurtigt komme til hende. Dermed faldt hun også hurtigere i søvn igen. I små to måneder sov hun videre i vores seng, når hun vågnede omkring klokken 3-4 om natten, men hun blev puttet i egen seng hver aften og sov der halvdelen af natten.
Her ved 14 måneder skiftes vi nu til at putte hende hver anden aften, og det går rigtig fint og helt uden gråd. Hun bliver lagt i egen seng med det samme – dog med forudgående kort amning, når det er mig, der putter hende. Hun har en enorm uro i kroppen og mosler ofte rundt i en time til halvanden, før hun kan finde ro, selvom lyset er slukket kun med vågeblus tændt, og det er tydeligt, at hun er træt og gnider øjne osv.
Lige nu er der flere tænder på vej. Det hjælper heller ikke. Hun har dog sovet igennem flere gange de sidste par uger, ...
... og det går den rigtige vej med søvnen, men der er stadig nætter med 3-4 vågne timer, hvor hun holder nattefest. Generelt synes jeg dog, at det går meget bedre med søvnen, og hun sover som oftest i sin egen seng til klokken 5 eller 7 nu. Hun mosler meget rundt om natten, kaster sig fra side til side og sover indimellem også på maven.
Hvis hun vågner om natten, søger hun stadig amningen insisterende og ofte længe, og hun bliver godt gal, hvis hun ikke får lov. Nærmest helt utrøstelig. Hun har aldrig brugt sut og er fortsat ikke interesseret i den, hvis jeg tilbyder den som alternativ. Jeg søger råd til, hvordan jeg kan putte hende og stille og roligt tage amningen fra hende, og hvordan vi får hende til at falde til ro hurtigere, når hun skal sove.
Det er ikke, fordi det gør mig så meget, at hun ammer lidt, før hun skal sove (her taler vi pt. maks. fem minutter - det er mest hygge), men lange amninger midt om natten vil jeg gerne væk fra nu, da jeg gerne vil have, at hun lærer at finde ro uden (nusseklud er ikke nok, selvom hun altid sover med den). Derudover vejer hun for meget til, at jeg kan holde ud at sidde med hende i armene så længe, og jeg får ondt i ryg og nakke af at ligge på siden i så lang tid om natten.
Er det bedre at overlade putning til far i noget tid? Og hvad kan jeg gøre, hvis hun søger amningen meget insisterende om natten? Der jo ingen problemer, når hun tager lur om dagen. Det foregår helt uden amning, og det har det gjort længe. Der sover hun med det samme og bliver blot lagt i barnevognen. Så kan man gå, og hun lukker bare øjnene.
Er der andet, man kan gøre, for at afhjælpe noget af den uro, hun tydeligvis har i kroppen? Eller er det bare alderen og udviklingen? Hun bliver puttet klokken 20 og sover ofte først 21.30 – i værste fald 22. Jeg arbejder hjemme og kan derfor lade hende sove længe om morgenen, men jeg så hellere, at hun sov omkring 20.30-21.
For vores skyld behøver hun ikke at flytte på eget værelse lige nu, så længe vi ikke forstyrrer hinandens søvn, og vi stadig arbejder hen imod, at hun skal sove det meste af natten i sin egen seng, og det gør hun jo også.
Gode råd modtages med kyshånd.
Venlig hilsen
Malene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









