Annonce

Annonce

Brev:

Ny dagsplan 10 mdr.


8. april 2019

Alder:
9 mdr.

Ny dagsplan 10 mdr.

Hej igen

Nu bliver min datter 10 måneder om et par dage, og jeg vil derfor gerne høre dit bud på en ny dagsplan.

Vores plan er pt. således:

kl. 6.30 - vågner

kl. 7-7.30 morgenmad - lidt fuldkornsgrød tilsat mme med frugtmos, samt brød med kyllingepålæg og lidt avokado - det er det jeg får, og derfor det hun helst vil have.

9.00 – en halv bolle med creme cheese eller smør og en skive ost og lidt blød frugt i hånden.

9.30-11 sover 1. lur ude i barnevognen.

11.30 frokost – ½ dl grøntsagsmos med kød (tilsat mme), overkogte grøntsager, avokado, æg e.l. at gumle på og bondebrød med leverpostej, makrel o.l. Hun spiser i ca. 40 minutter. Pålæg varierer en del og nogle gange får hun lidt rester fra aftensmaden.

13.30 – en flaske, hvor hun drikker ca. 150-200 ml.

14.15-15.45 sover 2. lur ude i barnevognen.

16.00 – lidt tykmælk 0,25-0,5 dl. med en teske æblemos i, en halv bolle med ost og kyllingepålæg i hånden og lidt frugt at gumle på

17.30 – aftensmad - ½ dl. grøntsagsmos med kød og mme også vores aftensmad. Hun spiser mere og mere af vores mad, og hun er rigtigt dygtig til at samle det op og spise med fingrene og er begyndt at spise med gaffel. Vores mad varierer en del og vi får både fisk og kød samt grøntsager.

Herefter får hun et bad og tager nattøj på

19 – godnatgrød med mme - knap 2 dl alt efter hvor meget aftensmad hun har spist.

19.30 – får en flaske og spiser ca. 100-150 ml. børster tænder, går op i hendes værelse (som vi flyttede hende ind i for en uge siden) og synger en godnatsang ligger hende i hendes seng og giver hende sut, nusseklud og en bamse. ( Så ligger hun og nulrer lidt og vender og drejer sig til den rigtige stilling (2-5 minutter), så lukker hun øjnene og falder i søvn. hun sover lidt inden kl. 20.00.

Vi har kæmpet lidt med, at hun skulle sove i egen seng, da det ellers blev tidligere og tidligere hun vågnede og ville over i vores seng, og til sidst blev det inden vi selv gik i seng. Nu lægger vi hende konsekvent ned i sin egen seng og altid mens hun stadig er ...


Annonce

... vågen. Bliver hun ked af det tager jeg hende op, trøster og lægger hende ned igen. Hun bliver aldrig ked, når vi skal putte hende. Det er kun nogle nætter i løbet af natten.

Nu er det sådan, at hun vågner første gang ca. ved 2-tiden og hendes motoriske uro er blevet en smule mindre siden sidst jeg skrev. Her er jeg begyndt at give hende en flaske, selvom hun var stoppet med at spise om natten, men nu hvor hun ikke længere kan putte sig ind til mor, virker hun til at have brug for den og hun spiser en del. Jeg kan ikke give hende flasken i sengen, da hun så ikke tager den. Jeg tager hende derfor op, giver flasken, lægger hende ned igen og så ligger hun hovedet ind i sengeslangen og sover. Herefter sover hun lidt mere uroligt og med lidt headbanging, op i kravlestilling og op og stå osv. og vi er inde nogle gange for at lægge hende ned. Her bliver hun ofte ked af det og vi har hende op og ned en del gange. Hun lægger sig fint til at sove og jeg bliver inde ved hende lidt, da hun har en lidt voldsom mororefleks, som ofte vækker hende, hvis jeg ikke lige lægger en hånd på hende.

Nu her ved 10 måneder tænker jeg, at jeg skal droppe hendes flaske om eftermiddagen, men det er jo der hun drikker mest? og der går ret lang tid fra frokost til anden lur. Skal jeg rykke frokosten lidt? Jeg tænker, at hvis jeg ikke giver en flaske om eftermiddagen, så vil hun formentligt først kunne puttes lidt senere, da jeg tydeligt mærker, at hun er mindre og mindre træt her om eftermiddagen, hvorfor eftermiddagsluren er rykket lidt og jeg tænker, at den måske snart skal rykkes lidt mere, hvis ikke hun snart begynder at tage en kortere formiddagslur.

Vi har nu haft to dage, hvor hun har været vågen 30-40 minutter midt om natten/tidlig morgen og været frisk. Jeg tænker, at hun måske sover for meget om dagen - særligt om formiddagen?

Det bemærkes, at hun først skal starte i institution i oktober/november, hvorfor det ikke behøver at tilpasses efter institutionsstart. Far skal dog overtage barslen om en måned.

Jeg ser frem til den nye dagsplan.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce