Svar: Adfærd og trivsel

---

Kære Mor

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker med på vejen :)

Der er ingen tvivl om, at det er svært for jeres dreng at være i børnehaven lige nu - og generelt måske være ham. Når jeg læser din beskrivelse, så får jeg indtryk af, at han ofte føler sig forkert - og ingen bryder sig om at være forkerte. Det er ikke nogen rar følelse, og det er ikke befordrende for hans selvværd og selvtillid.

Det er rigtig godt, at I har fået udsat hans skolestart, det lyder til at være det helt rigtig for ham. Og det er i øvrigt rigtig godt, at I kan fornemme, at det også har været det rigtige for storebror, og at han faktisk har haft så stor glæde af lidt ekstra tid, at han nu klarer sig ret godt! Dejligt. Det er, som jeg tidligere har nævnt for dig meget normalt, at drenge har brug for senere skolestart end piger. Drenge danner myelin senere end piger. Myelin er fedtskeder, som sidder omkring nervecellernes ledninger, der sikrer at signaler sendes hurtigt frem og tilbage.

Dannelsen af myelin sker gradvist, og selvom normalområdet kan være meget bredt, så vil man ofte tale om 3 faser:

Hos det hele lille barn vil hjernen især have fokus på det der har betydning for vores overlevelse - trække vejret, græde når vi har brug for hjælp osv. Og det er her især hjernestammen og den forlængede marv, som er styrende.

Det næste område som får myelin er baghovedet, tindingelapperne og issen. Det er disse områder som f.eks. styrer vores hukommelse, og myelindannelsen sker især i 3-4 års alderen. Derfor er det begrænset, hvor meget vi egentlig kan huske før denne alder - og dermed også begrænset, hvor meget vi kan forvente af børn under 3 år...

Den sidste del af hjernen som får myelin er pandelapperne. De fungerer som en overordnet samlefunktion - de modtager signaler fra resten af hjernen, de ordner, strukturerer og er basis for barnets evne til selvkontrol, evne til at holde fokus og evne til koncentration.. Og dette sker ofte i 6-7 års alderen. Og her er der faktisk forskel på piger og drenge, så visse undersøgelser viser, at hvor evnen til koncentration godt kan være der hos en 6 årig pige, så er den hos drenge nogle gange først til stede, når de er 7.5 år...

Når du beskriver din dreng og også beskriver den erfaring I har med storebror, så lyder det for mig som om, at der godt kunne være tale om en naturligt manglende myelindannelse, men at det nok skal komme... Det betyder også, at man ikke skal stille krav, som jeres dreng ikke er parat til, og som vil gøre, at han bliver ked af det og føler sig forkert, men i stedet skal forsøge at holde fokus på alt det gode han kan, så han via små succesoplevelser får lyst til at udfordre sig selv med noget af det, som er svært. Der skal også en følelse af succes til, for at man får mod til at forsøge det som man ikke altid har så let ved...

Man kan desværre ikke give børn "myelin", men man kan ved at give barnet nogle af de essentielle fedtsyrer, som vi f.eks. får fra fisk - stabilisere den myelin, som er tilstede. Bare en tanke :)

Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om, hvorvidt jeres dreng har ADHD, er særligt sensitiv eller stadig har brug for tid til at udvikle myelin... Det kan godt være, at han har nogle iboende problemer, som gør ham ekstra urolig og som gør, at han har svært ved at koncentrere sig i længere tid. MEN jeg tænker, at dette jo ikke ændrer ved, at han stadig skal mødes som det dejlige lille menneske han er, og med fokus på alt det han også kan og gør. Derfor synes jeg, det er lidt bekymrende, når du skriver, at han i børnehaven sidder for sig selv, tydeligt ked af det og sidder væk fra de andre børn og voksne. Det er bekymrende, når du skriver at der generelt er meget fokus på hans negative sider. Det er bekymrende, at der i den bog I har haft for at kunne kommunikere, har været skrevet negative ting på en måde, så jeres dreng har bekymret sig om, hvad der stod og direkte har spurgt "har jeg været en god dreng?"... Tænk at have det pres liggende på sig dagligt, at man skal være bange for, hvad de voksne nu har ...

---

---

... skrevet om mig, hvad jeg nu har gjort forkert...

Jeg mener, at du tidligere har skrevet, at jeres dreng skal forholde sig til 3 sprog, hvilket naturligt kan give lidt ekstra sproglige udfordringer. Det er rigtig godt, at han får sproglig støtte, men så vidt jeg ved, så måler man ofte kun på et ordforråd, når man laver sprogtest, og det betyder, at hos flersproglige børn er testen måske ikke altid helt retvisende. For hvis man måler hans ordforråd på alle tre sprog og lægger disse ord sammen, så har han måske et alderssvarende ordforråd... At være flersproglig er ikke nødvendigvis et problem, det kan faktisk være en styrke, men det er naturligvis lettest at forstå ham, hvis man taler alle 3 sprog... Og igen er det rigtig synd for ham, hvis han oplever, at han ikke kan tale som andre og ikke føler sig forstået, når han forsøger :)

Situationen, hvor han sammen med en anden dreng kaster bøger ud af vinduet.. det forstår jeg ikke er så problematisk. Det kan alle børn vel finde på, og måske har de to drenge haft dette sammen og syntes det var sjovt - uden at de kan forklare det. Det skete bare, lystbetonet og impulsivt. Det er naturligt svært at forklare for dem...

Situationerne med konflikter mellem børnene tænker jeg også er naturlige i denne alder, og at det sagtens kan hænge sammen med, at han nogle gange måske bliver misforstået på grund af sine sproglige udfordringer - ligesom han måske misforstår de andre børn. Børn får naturligt konflikter, men der ligger en pædagogisk opgave i at mægle mellem børnene og hjælpe dem med at forstå hinanden...

---

---

Og så situationen med skeen og gråd over morgenmaden. Det kan naturligvis være svært at vide præcis, hvad der sker, men min umiddelbare tanke er, at jeres dreng generelt føler sig forkert, ikke føler at han kan leve op til det han skal og måske føler sig lille i forhold til andre, som har samme alder eller lille i forhold til storebror. Når storebror kommer skeen ned i lillebrors yoghurt, så kan dette opfattes som "du er så lille, at jeg må hjælpe dig" - og det er han jo ikke. Han kan godt selv spise, og han kan godt selv hælde yoghurt op og komme sin ske ned i sin yoghurt. Det er naturligt svært at forklare og sætte ord på, han kan kun bede om at få en ny ske. Og derfor bliver han rigtigt ked af det, når I holder fast i at han skal bruge den ske, som storebror har givet ham og at situationen skal være som den er... Jeg ville have givet ham en ny ske og undgået 30 minutter gråd og konflikt og en dårlig start på dagen :)

Og det handler ikke om, at han skal have sin vilje, bestemme eller styre, men om at anerkende, at han er en selvstændig person, som naturligt kan mange ting - og som faktisk har behov for at blive støttet i alt det, han kan selv. Han har brug for at føle sig vigtig, han har brug for at have en rolle i familien, han har brug for at mærke, at han hjælper til, at der er noget han kan, og at I sætter pris på dette. Han har brug for at mærke, hvad det er der gør lige præcis ham til noget særligt...

Jeg tænker, at det er rigtig fint, at I holder møde med institutionen igen, og det kan også være en god idé at bruge en kommunikationsbog mellem børnehave og hjem. Men det er vigtigt, at I laver nogle helt klare aftaler om, hvordan man skriver ting i denne bog - og at der også skal være fokus på det, som har været rigtig godt. Og at det, der har været svært, måske beskrives som noget man kan arbejde videre med og ikke noget som er forkert... Det er vigtigt, at det som skrives i denne bog, skrives på en måde, som ikke er belærende, moraliserende, fordømmende.. men at det bruges som en guidning og en hjælp. Det skal skrives sådan, at I faktisk kan læse det op for jeres dreng, uden at han føler sig forkert, faktisk tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis han selv er med til at skrive det, der skal skrives i bogen... Det burde også være en pædagogisk opgave... Han skal helst af en opfattelse af, at I kan lide ham, at støttepædagogen kan lide ham, og det skal være dejligt at være ham...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---