Annonce

Annonce

Brev:

Forberedelse i forbindelse med flytning


25. marts 2019

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Forberedelse i forbindelse med flytning

Kære Helen,

Tusinde tak for dine svar på mine to nylige spørgsmål – de var som altid informative og enormt hjælpsomme! Jeg har endnu et spørgsmål, som jeg virkelig godt kunne bruge din ekspertise til at løse.

Vores familie stor overfor nogle store omvæltninger, idet vi skal til at flytte fra USA til Danmark. Det bliver i første omgang kun vores 3årige datter og mig, der rykker, og så er planen, at min mand kommer i starten af 2020 – han bliver nødt til at blive pga sit job. I de mellemliggende måneder vil han komme og besøge os i DK hver 6-8. uge.

Du har allerede givet mig nogle rigtig gode råd til at tackle omvæltningerne, når vi ER kommet til DK (jvf. mit allerførste spørgsmål til dig), men nu, hvor A er blevet ældre og forstår mere, har jeg brug for rådgivning om, hvordan jeg forbereder hende bedst muligt på det store ryk. Lige nu er det eneste hun ved, at vi skal ”hen og besøge mormor i DK”, og det glæder hun sig vildt til. Men hvornår og hvordan skal hun have at vide, at det er en decideret flytning? Skal det overhovedet italesættes?

Jeg har ikke lyst til at ”føre hende bag lyset” men er omvendt bange for, at hun bliver unødvendigt bekymret i lang tid over et koncept hun nok ikke helt forstår. Jeg synes også, hun skal have mulighed for at sige farvel til venner og familie, så der ikke kommer en eventuel sorg over det uafsluttede, men synes heller ikke det skal være en stor ”tudefest”. I mine øjne er det essentielt, at det her ryk skal være et eventyr, noget dejligt og spændende, og ikke et afsavn og en trist affære. Jeg ved godt, at det vil blive rigtig svært uanset hvad, for det ER en stor omvæltning, men jeg tror det er sundest for A, hvis de tårevædede afskeder bliver tilbageholdt – er det helt forkert? Det er jo ikke, fordi jeg synes, man skal tilbageholde følelser, bare at A måske kan blive mere forvirret og unødigt ked, hvis man ikke passer på.

Hendes far (som selv har valgt at blive i USA og først komme senere) og farforældre synes de mister hende, og jeg er nervøs for, hvor triste de vil være, når de omtaler det hele overfor A, og jeg tænker ikke, at A skal føle, at hun mister noget. Så ja, kort sagt tænker jeg umiddelbart det sundeste for A vil være en optimistisk og glad men ærlig (eventuelt tilpasset til alderen) indstilling og narrativ...?

Her er lidt fakta om situationen:
• A og jeg flytter til DK i slutningen af april, hvor vi til at begynde med skal bo hos min mor og hendes mand. Det er dér, vi har ...


Annonce

... haft base de sidste mange gange, vi har besøgt DK (senest i november, så A husker det godt). A har en plads i en lille privat naturbørnehave med 20 børn, og da jeg endnu ikke har job, har jeg mulighed for at køre hende ind stille og roligt. Hendes fætter og to små kusiner bor lige rundt om hjørnet.

• Her i USA har hun gået i preschool siden september. Der er 10 børn, hun er der 3 timer 4 gange ugentligt, og det er hendes farmor, der er lederen. Siden januar er A blevet efter skole sammen med sin farmor en times tid, hvor farmor har forkælet hende med TV og søde sager (to ting hun sjældent får herhjemme).

• Hun har to fætre herovre, som hun naturligt har et tæt forhold til og er virkelig glad for sine skolekammerater.

• Mine svigerforældre har siden januar, hvor de fik at vide, at vi flytter, ikke talt særligt meget til mig og slet ikke om noget, der omhandler flytningen. Jeg er derfor nervøs for, om de vil være villige til at tale med mig om noget så smerteligt, som håndteringen af dette emne. Samtidig aner jeg ikke, om de har nævnt noget for A, eller om de taler om sådanne emner. Og selvom farmoren er preschool lærer og burde kunne tilsidesætte sådanne ting til fordel for barnets ve og vel, er jeg en smule nervøs for, om hun er i stand til det, når det omhandler ”hendes lille pige”.

• Hendes to fætre her i USA er netop flyttet i nyt hus, så der har været meget snak om det, og især den ældste (5årige) var meget berørt af at skulle flytte. Den sidste uges tid har A så gået og sagt, at ”jeg flytter til Danmark”. Om der er nogen, der har talt med hende om det, eller om hun blander fætrenes flytning og vores besøg (og min nylige alenetur til DK, som var lidt hård for hende) sammen, aner jeg ikke. Det KAN jo også være, hun opfanger mere, end jeg tror, af mine skypesamtaler med familie, selvom jeg prøver at begrænse mit ordvalg?

Så ja, det er sådan situationen er. Som sagt er jeg ikke så nervøs for håndteringen af kriserne, når vi ER ankommet, fordi du allerede har hjulpet så fint med det (medmindre du har nye råd, så modtages de selvfølgelig med kyshånd! ;) ). Men hvordan forbereder jeg A på den bedst mulige og mest skånsomme måde, så hendes overgang kan blive så blød og nem som muligt? Og hvor længe i forvejen skal det italesættes? Hvor meget kan hun forstå af hele konceptet og tidsperspektivet? Skal hun have mulighed for at sige farvel eller vil det blive for svært at forstå?

Tak igen for alt du gør!

Venligst,
Mor til A.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?

Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar


22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar


10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce