Brev:
Spisevaner - 3 år, 4 mdr.
Kære Helen,
Da min nu 3årige datter begyndte at få fast føde som 5-6 måneder gammel, fulgte jeg din ”Børn og mad” til punkt og prikke, fordi den på så fin vis bekræftede mig i mine egne antagelser og værdier ift mad OG gav gode tips til gode rutiner og til at undgå kræsenhed. Hun spiste alt, jeg serverede for hende, lige indtil hun fyldte 2. Siden da har hun været meget kritisk ovf alt nyt mad og selv mad, som hun førhen var glad for. Og jeg ved godt, det er normalt at blive skeptisk i den alder, men jeg ville ønske, hun ville spise mere varieret... Da du for nyligt sendte en liste med tips og tricks med mad og spisning ud med dit nyhedsbrev, læste jeg med iver, men da jeg allerede følger alle de guidelines, håber jeg, du kan give nogle (flere) gode råd til at få nogle gode rutiner og spisevaner tilbage i hendes liv.
En normal dag ser ca sådan her ud:
7:30: Morgenmad – oftest havregrød med kanelsukker og æble. Nogle gange en grovbolle eller yoghurt naturel med bran flakes.
9:30/10: Lidt frugt eller hjemmelavede dadelkugler.
12:30/13:00: Rugbrød med kalkun/røget laks (hendes yndlings!)/hjemmelavet tunsalat/makrel. Agurk, gulerod eller peberfrugt ved siden af – hun kan ikke lide noget som helst ovenpå sine madder.
15.30/16:00: Hummus (som hun ELSKER at spise bare med ske) med frisk grønt/blancheret broccoli/ gulerødder. Nogle gange et stykke knækbrød med mandelsmør. Nogle gange en smoothie lavet på grønkål/spinat, gulerødder, nødder, frugt og kokosvand.
17:30/18:00: Aftensmad – det er oftest hér problemerne giver sig til kende... Jeg laver enten quinoa, ris (oftest brune), emmerkorn eller pasta af en art med letkogte grøntsager og en sovs med linser eller kød. På det seneste er jeg begyndt at adskille tingene, så jeg nu serverer hvert element for sig på hendes tallerken, hvor jeg før i tiden ofte lavede en gryderet eller kødsovs e.l. fyldt med grøntsager, men hun ville intet have med dem at gøre, hverken når grøntsagerne var usynlige eller i store stykker. På denne nye måde er hun mere åben ovf at spise det, og hun kan allerbedst lide, når vi får pitabrød, madpandekager e.l., fordi hun så selv kan bestemme hvad hun får. Oftest vælger hun dog blot at putte hummus og revet ost på, måske lidt revet gulerød. Hun kan gufle løs, hvis vi en sjælden gang i mellem får oksemørbrad.
19.00: Klar til seng og sover kl 19.30
Hun hader sovs – ALLE former for sovs, og kartofler afskyr hun (her i USA er de intet at råbe hurra for, så dem får vi sjældent). Hun er ikke vild med ris (hverken hvide eller brune), quinoa og korn. Hun foretrækker pasta (som jeg oftest serverer i fuldkornsudgave), ukogte grøntsager (og kun få) og rugbrødsmadder med laks eller makrel.
Før i tiden har jeg givet hende en rugbrød med smør og kalkunpålæg på, hvis hun smagte på maden og ikke kunne lide den, men det blev hurtigt en nem udvej fra at spise det, der blev serveret. Så nu er jeg gået fra det og prøver i stedet at lave noget, hvor jeg VED, at hun kan lide i ...
... hvert fald ét element af menuen. Hun hjælper ofte selv med at lægge mad på tallerkenen, men fravælger altid rigtig mange dele, hvor jeg så lægger en lillebitte skefuld på hendes tallerken. Jeg har egentlig den holdning, at vi smager på maden, for man ved aldrig, om det smager anderledes denne gang. Omvendt kan jeg ikke lide at presse hende til at spise noget, hun ikke har lyst til, men nogle gange kan hun jo faktisk godt lide det – sjældent dog. Skal jeg undlade at bede hende om at smage på maden? Ofte får det hende bare til at stoppe med at spise det ene element, hun rent faktisk kan lide og var i gang med at spise...
Hun og jeg spiser altid sammen siddende ved bordet. Hendes far kommer for sent hjem til at kunne være med fra starten, og erfaringen har lært mig, at hun slet ikke magter at spise, hvis det bliver for sent og hun er for træt. ”For sent” er efter 18.15, så er løbet kørt...
Jeg inddrager hende ofte i madlavningen og hun ELSKER at deltage og smager også på rigtig mange ting (men ikke nok til at mætte hende) og kan lide dem i køkkenet men ikke ved bordet.
Hun foretrækker at spise mange små måltider i løbet af dagen og gerne væk fra bordet, hvilket hun også får lov til nogle gange med mellemmåltider.
Et andet element med aftensmaden er, at hun nemt sidder enormt uroligt ved bordet og gør ting, hun normalt ikke gør ved morgen- og frokostbordet. Jeg har en tydelig fornemmelse af, at hun godt ved, hvad hun må og ikke må, men at hun på en eller anden måde afleder sin opmærksomhed fra spisningen ved at lege og skulle på wc (selvom vi tisser af inden mad) osv... Jeg har aldrig rigtig fulgt med i, hvad der er alderssvarende udvikling men blot kigget på, om hun trivedes, så jeg ved ikke, om hendes ”manerer” (hvis man kan sige det om en 3årig) er gode eller dårlige. Sammenlignet med hendes amerikanske 5årige fætter er hun eksemplarisk men sammenlignet med hendes 2,5årige danske fætter, har hun milevidt endnu :) Jeg plejer at lade hende blive siddende ved bordet, indtil vi andre har spist færdigt, men hvis der er voksen snakken e.l. bagefter, synes jeg ikke, hun behøver tvinges til at sidde med. Det klarer hun også fint.
Jeg tror jeg er i tvivl om, hvor meget man kan (og bør) rette på en 3årigs opførsel ved bordet. Jeg prøver at holde det til et minimum for at bevare en god stemning under spisning, men omvendt er det også begrænset, hvor meget, jeg synes, hun skal hamre i bordet, dissekere maden, råbe højt, skubbe sig fra bordet, vende ryggen til, tage fødderne op osv... NÅR jeg retter, gør jeg det ved i et roligt og venligt tonefald (oftest) at sige, hvad jeg gerne vil have, hun gør frem for, hvad hun ikke må... Til morgen og frokost er det begrænset, hvor nødvendigt det er... Og når hun får noget mad, hun godt kan lide. Jeg har næsten lyst til bare at lave rugbrødsmadder med laks hver dag bare for at få nogle gode rutiner ind igen. Og for at hun kan få noget mad i maven inden sengetid, så hun kan sove godt...
Be om hjælp :)
A´s mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.