Brev:
Rytme, MME og mad - 3 mdr.

Kære Helen.
Tak for dit svar sidst :)
Jeg har nu lidt spørgsmål til, hvordan vi bedst muligt fremadrettet får opbygget en god dags- og natterytme. Her tænker jeg også, hvordan vi undgår "dårlige vaner" fremadrettet. Dertil også lidt spørgsmål vdr. MME og mad til baby.
Generel info: Generelt har vi en tilpas pige, der om dagen for det meste sover godt - i hvert fald formiddag (mellem 45 min. - 1 time) og til middag (mellem 2-3 timer - oftest 2,5 time). Dertil får hun også oftest en eftermiddagslur (mellem 30 min. - 1 time), men her er hun sværere at få til at sove. Eftermiddagslur og en lille aften-lur kan således godt foregå ved brystet, da jeg ellers ikke kan finde ud af, hvordan jeg skal få hende til at sove? Generelt tror jeg således, at hun trives - hun har dog været lidt urolig de sidste dage, men hun har også lige fået sin 3 mdr. vaccine.
Nå, her til mine spørgsmål:
1) Rytme.
Hvordan får vi bedst muligt opbygget en god dags- og natterytme? Tænker, at man ved denne alder godt kan begynde at styre det/træne det? Hun sover som sagt okay om dagen, men tidspunkterne ligger ikke fast - jeg kigger bare på hende, og kan se, hvornår hun er træt - fx sover hun om formiddagen alt ml. 08:30-9:30 og ved middagstid alt ml. 11-13. Er det fint nok, eller skal jeg forsøge at gå efter faste tidspunkter? Dertil ved jeg ikke, hvorfor hun er sværere at få til at sove eftermiddag/tidlig aften, og hvad jeg evt. kan gøre for at forbedre hendes søvn der. Kort sagt: Hvordan ser en optimal dagsrytme ud for en 3 måneder gammel baby?
2) Nattesøvn og natterutine.
Den lille går i seng på ret forskellige tidspunkter - igen, det er hvad jeg fornemmer. Vi giver nattøj på ved 19:45-20:00-tiden, og forsøger så at sidde og amme-hygge lidt foran fjernsynet (så jeg også kan få et lille "break" om aftenen). Så går vi ind i soveværelset mellem 20:30-21:00, hvor hun dier ved mit bryst (altid i liggende ammestilling) ... som oftest falder hun herved i søvn, hvorefter vi forsøger at få hende over i sin egen seng. Det er lidt forskelligt, hvor godt det lykkes. Vi forsøger at lægge hende lige når hun slipper brystet (eller når jeg lirker det ud), dvs. inden hun er i helt dyb søvn ... det lykkedes oftest, selvom det nogle gange kræver 2-3 af sådanne "omgange" (altså falde hen ved bryst for at blive lagt i egen seng) at få hende til at blive liggende.
Jeg synes dog at læse rundt omkring, at det er en dårlig vane, at hun falder i søvn hos mig, og først derefter kommer over i egen seng (særligt, at en sådan rutine kan blive problematisk senere hen, fordi hun så er afhængig af at falde i søvn ved mit bryst)? En af mine veninder kører det således, at hun ammer, lægger sin 5 mdr. baby i egen seng, synger en sang og går så ud af rummet ... så falder hun selv i søvn efter lidt tid (hvilket hun også gjorde tidligere). Det kan jeg bare slet ikke med min baby, men tænker, at hun stadig er for lille. Er det bedre sådan, og hvordan bygger jeg op til evt. at kunne noget lignende? Hvor længe er baby afhængig af brystet for at kunne falde i søvn, og er det "dumt" kontinuerligt at lade hende falde i søvn ved mit bryst? ...
...
Dertil, så er hun begyndt at vågne ofte - hvis hun falder i søvn 21:30, så vågner hun fx kl. 22:30 og 23:30, sover så en 2-3 timer, vågner op igen og tager 3 timer mere. Dvs. en ret afbrudt nat, særligt i starten, hvor hun vågner hver time - fx. kl. 22, 23 og 00). Hun var ellers i nogle uger begyndt at sove godt med kun en-to opvågninger fra 21-06, men, det er nu en saga blot. Jeg undrer mig bare over, hvor utrolig meget hun skifter i sin rytme og søvn. Siden hun var helt spæd, så har jeg ikke synes, at hun sover helt nok. Slet ikke om natten, hvor det ofte - samlet set - kun bliver til 8-9 timer.
Kort sagt: Hvad kan jeg/vi gøre for at skabe en så god natterutine som muligt, også ift., hvad der er "smart" fremadrettet? Vores rutine nu er: Hun vaskes/pusles om ved puslebord, får nattøj på, ligger lidt hos mig i stuen, ind i soveværelset, hvor hun får bryst imens jeg synger - også kommer hun over i sengen (så vågner hun, kommer over til brystet igen ... dette gentages et par gange eller tre, førend hun oftest falder i søvn for så at vågne en time senere).
3) MME/flaske
Amningen kører egentlig godt, og hun har aldrig fået andet end mit mælk. Jeg er dog grundet en meget hård og lang fødsel meget udfordret på underlivet, og er henvist til specialister på Skejby Hospital for at få hjælp. Jeg kan ikke gå mere end 20 min., kan ikke løfte noget eller bruge min krop. Det tærer meget på mig psykisk, og jeg kan kun lige formå at tage mig af min datter og ikke særlig meget mere. Dertil ammer jeg min datter en hel del, da jeg bare tror hun har brug for meget mælk og tryghed.
Jeg er dog ved at være der, hvor jeg tror en pause på flere timer (eller en sammenhængende nattesøvn en enkelt nat) vil være rigtig god for mig - eller i hvert fald muligheden for, at jeg kan føle mig tryg ved at være væk i måske 4-5 timer. Vi taler mere og mere om at forsøge med en flaske MME til den lille, bare for at se, om hun en sjælden gang imellem kan få en flaske. Jeg bliver nemlig nervøs/stresset, når jeg er væk, fordi den lille bliver sulten ret sporadisk.
Derfor: Vil det være okay på nuværende tidspunkt at forsøge med MME (med en flaske, der minder om brystet)? I så fald, hvor meget MME skal vi give hende? Hun er 3 mdr. og vejer nok ca. 7 kilo. Er der risiko for, at hun efter bare én flaske ikke gider mit bryst længere? Ellers, så tænker jeg også, om det er en mulighed at give hende en supplerende flaske til natten, så hun ikke så nemt vågner?
Men, jeg er ret forvirret over det. Jeg vil nødigt give hende flaske pga. mit egoistiske behov for at "få en pause", men jeg er som sagt meget udfordret på det fysiske (og derfor efterhånden også psykisk) og tror det vil kunne hjælpe mig, hvis Mama nogle dage/nætter kunne tage lidt over. Men, jeg er meget forvirret omkring, hvad der er det rigtige at gøre. Jeg vil helst ikke pumpe ud, da det er meget hårdt for mine brystvorter.
4) Mad
Hvornår er det okay at begynde på lidt mad? Hvordan skal det hænge sammen med amning/evt. MME.
Jeg tror vist, at det var det for nu - det blev vist også til en hel roman. Håber det er til at finde rundt i.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to







