Annonce

Annonce

Svar: Kræsen pige på 5 år


18. marts 2019

Alder:
5 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære C.´s mor

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar :)

Det lyder som om, at der er flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

De gode spisevaner dannes naturligt fra barnet er ganske lille, og det lyder som om, at I måske ikke har været helt så opmærksomme på dette og hvordan... i hvert fald beskriver du, at jeres omgangskreds siger, at I skal tilbyde hende det, I selv spiser - hvilket jo som sådan er rigtigt, for det skulle hun have haft fra starten...:) Du skriver også, at C. ofte nægter at sidde med ved bordet sammen med jer, hvilket I har accepteret, så hun spiser i sofaen, fordi det er sådan hun får spist lidt... men det betyder naturligt, at hun aldrig rigtigt har lært, hvad det egentlig betyder at spise samme og ikke har fået de ting med, som du egentlig gerne vil, - netop at I har familienærvær omkring middagsbordet...:)

Når det er sagt, så lyder det dog også som om, at C. har nogle foretrukne fødevarer og spiser meget ensidigt - og det er naturligt en god idé at arbejde lidt med dette. Det er dog en meget lang proces og ikke noget, som du/I kan ændre fra den ene dag til den anden. I skal gøre en indsats dagligt, og I skal være meget tålmodige samtidig med, at I naturligt gerne må stille lidt krav, fordi hun nu er 5 år gammel...

I kan ikke presse hende til at spise - hvis hun ikke vil, så vil hun ikke. Derfor er pres, trusler, krav om at smage osv. ikke nogen god idé. I får hende aldrig til at sige "hov, du har jo ret, bare jeg havde vidst det smagte så godt, så havde jeg jo spist det med det samme", sådan fungerer det desværre ikke. Det handler om at gøre hende tryg ved at spise og dermed også spise forskellige fødevarer, gøre spisesituationen hyggelig, og at I spiser varieret, så hun kan spejle sig i jer - og så skal hun også inddrages.

Når jeg ser din beskrivelse af de fødevarer, som C. spiser så er det følgende: Brød (lyst brød), havregryn, pasta, yoghurt, ostehaps, kiks... Og det er alt sammen meget lyse fødevarer. Hun spiser også nutella, agurk, jordbær, æble, slik, is og kager.. men det lyder stadig til at være en del af "den lyse mad", en agurk og et æble er jo også lyst indeni, og det kan faktisk være en god idé at tage udgangspunkt i dette, hvis hun er tryg ved dette.

Det vil sige, at du kan variere pasta med f.eks. ris, bulgur, quinoa, kartofler. Ostehaps kan varieres med smøreost, og bjælker af almindelig mild ost, som du selv skærer ud, eller måske lidt ostesovs. Og lys mad er f.eks. også kylling, kalkun, forskellige slags fisk - torsk, rødspættefilet, hellefisk, torskerogn, laks... Lyse grøntsager er f.eks. også rodfrugter som kan bages i ovnen - pastinak, selleri, jordskokker, persillerod.. du kan faktisk også nogle gange få "hvide gulerødder"...

Ved at tage udgangspunkt i det hun er glad for - og herunder også den farve mad, som hun er glad for, kan du gradvist gøre hende tryg ved også at spise andre fødevarer og dermed få mere og mere variation ind...

Da hun er glad for brød, så vil det være en rigtig god idé at bage boller sammen med hende. Og meget gerne tilsætte forskellige grøntsager til brødet. Hjemmebagt brød smager godt - og især hvis man har været med til at bage det selv. Du/I kan f.eks. tilsætte kartoffel, æble, gulerod og lignende - så du i starten holder dig til de lyse grøntsager, og hun finder ud af, at det smager godt. Og stille og roligt kan I så forsøge at tilsætte f.eks. spinat, broccoli eller lignende, som farvemæssigt vil være en del mere synligt, men måske okay, fordi hun naturligt bliver mere modig i takt med at hun er med til at bage og smage forskelligt. I begyndelsen kan ...


Annonce

... mængden af f.eks. spinat udgøre en meget lille del og gradvist kan mængden så øges, så bollerne bliver mere og mere grønne...

Du bør inddrage hende i madlavningen, så hun er med til at smage til undervejs, med til at skære grøntsager, blande de ting der skal i salatskålen, røre i gryden, og også meget gerne medbestemmende omkring, hvorvidt der skal "mere salt i", "jordbær i salaten", "om sovsen skal være lidt mere cremet" osv. Så hun får naturlig medbestemmelse i madlavningen. Og det er super godt, hvis hun også dækker bord, og er den som kalder og siger "vi skal spise".

Det er vigtigt, at I spiser sammen, og at I spiser samme mad. Men der bør være mindst en ting, som jeres datter kan spise, - det kan sagtens være brød eller pasta, som hun lige nu er glad for. Når der er noget, som hun kan spise, så er der noget at gå igang med, når I sidder ved bordet, og på den måde spiser I stadig sammen. Og stille og roligt, i takt med at det bliver naturligt at spise sammen med jer og spejle sig i det I gør, så får hun mere og mere mod på at forsøge sig med at smage på noget af den øvrige mad.

Det er vigtigt, at I ikke kommenterer på, hvor meget hun spiser, hvordan hun spiser, i hvilken rækkefølge osv. Giv hende madro - men sørg for, at der er noget hun kan spise og naturligt går igang med. Undgå at være bedømmende eller moraliserende i jeres kontakt til hende... Når hun bliver så ked af det, når de i børnehaven skal spise bålmad, så er det sandsynligvis, fordi hun har følt sig presset og samtidig også føler sig forkert. Og ingen kan lide at føle sig forkerte.

Pas også på med ikke at kalde hende kræsen eller bruge det som undskyldning "C. er lidt kræsen, så det er lidt svært med maden" eller lignende. Hvis du gør det, så risikerer du at sætte hende i rollen, som den kræsne, og det er rigtig svært at komme ud af den rolle. Det gør det sværere for hende at smage på ny mad eller tage ny mad på sin tallerken, hvis I er andre steder...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er korrekt, at hun skal have mad, når hun er sulten - så hvis hun generelt er sulten, når I kommer hjem fra børnehave, så skal hun tilbydes mad der. Og det skal være sund mad, ligesom maden igen skal indtages ved middagsbordet. Det kan være rester fra aftenen i forvejen eller det kan være lidt råkost, grøntsager eller lignende, for har hun spist lidt grønt før aftensmaden, så behøver I ikke bekymre jer om, at der kun glider pasta ned ved middagsbordet. Og igen må hun meget gerne være med til at lave dette måltid og I kan spise sammen, tale om dagen osv. så det er hyggeligt og bliver en god måde at komme ind af døren efter en lang dag.

I skal endelig fortsætte med alt det I allerede har forsøgt - inddragelse i madlavningen, have maden i små skåle, selv øse op, børnevenlig mad osv. Men derudover vil jeg også anbefale jer, at I sætter jer ned og taler med hende om, at der skal ske nogle ændringer hos jer. Hun er nu 5 år og det er vigtigt, at I inddrager hende og giver hende en følelse af at have en vigtig rolle i familien, og at I sætter ord på, at det er vigtigt, at I hjælper hinanden, og herunder f.eks. hjælper med at lave mad, dække bord osv. og at I også skal spise sammen fremover.

I kan også tale med hende om vigtigheden i at spise. Hvorfor vi skal indtage mad, hvad der er sundt, og hvad der ikke er, hvordan kroppen trives bedst, og hvordan man får energi til at lege hele dagen. I kan låne bøger på biblioteket om kroppen og behov for mad og energi... Spørg børnebibliotekaren om relevante børne-fag-bøger :)

I kan i samme ombæring også finde forskellige kogebøger lavet specielt til børn, så hun også kan være med til at kikke på retter, og hvad hun/I skal lave og spise... :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.

Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce