Brev:
Kræsen pige på 5 år
Kære Helen.
Tak for dit gode svar ang. vores datter (C., som lige er fyldt 5 år) og det, at sige godmorgen/hej/farvel. Dine råd har hjulpet os rigtig meget på rette vej.
Jeg glæder mig til at høre dine tanker omkring følgende:
C. er ekstrem kræsen. Hun spiser stort set kun brød! Af grønt kan vi kun få hende til at spise jordbær, agurker og en sjælden gang et par bidder af et æble. Er vi heldige, spiser hun lidt pasta (kun dem, der er formet som dyr og desværre kun hvid pasta) og røde pølser.
Havregryn kan også en sjælden gang ryge ned. Ellers kun usunde madvarer som de små sukkerfyldte frugtyoughurt, ostehaps og kiks. Og selvfølgelig slik, is og kager, dog er hun også temmelig kræsen her, og spiser fx kun vingummier. Vi begrænser selvfølgelig de usunde madvarer og slik er kun om fredagen.
Hendes morgenmad består oftest af et stykke grovtoast med skrabet nutella og et glas mælk.
Hendes madpakke er temmelig kedelig og begrænser sig til fire halve stykker rugbrød med enten spegepølse, leverpostej, æg eller pålægschokolade. Dertil lidt frugt som agurk/jordbær. Alt andet kommer urørt hjem igen. Ikke engang figenstænger/rosiner vil hun spise.
Til frugt får hun æble, jordbær, en lille yoghurt og som regel lidt brød med.
C. er næsten altid sulten, når hun kommer hjem fra børnehaven og her får hun oftest resten af hendes madpakke/frugt fra børnehaven.
Det bevirker så, at hun næsten aldrig er sulten, når vi andre spiser aftensmad, men jeg er lidt af den holdning, at hun skal have mad, når hun er sulten. Mener, jeg har læst noget tekst fra dig, hvor du netop beskriver, at børn i hendes alder ikke kan "gemme" deres sult til aftensmadstid, og det derfor er vigtigt, at de får mad, når de er sultne?
Vi har dog prøvet at spise rigtig tidligt for at se, om det kunne lokke hende med til aftensmaden, men hun nægter fortsat at spise almindeligt aftensmad.
Vi synes, vi har prøvet rigtig meget. Vi har prøvet at inddrage hende i madlavningen, hvilket hun egentlig er glad for, men det ændrer ikke hendes lyst til at spise vores mad.
Vi har prøvet at gøre det spændende, ved fx at skære grønsagerne ud i spiraler, lave dem til ansigter osv.
Vi har også forsøgt at have al maden i små skåle, så man selv skulle øse op.
Vi har forsøgt med rigtig meget forskelligt mad, og prøvet at gøre det så børnevenligt som muligt (mild i smagen, flotte ...
... farver osv.)
C. nægter oftest også at sidde til bords med os. Hun vil sidde i vores sofa (hvilket vi også har givet hende lov til, da hun ellers slet ikke får spist noget). Jeg savner dog, at kunne give hende det familienærvær, det er at sidde samlet og spise sammen. Men det er svært, nu hvor hun indtil videre har fået lov til at sidde i sofaen.
Dog har jeg nogle gange haft succes med, at vi har skulle forkæle far, og lave mad og dække flot op til ham. Så deltager hun med stor lyst og sidder med til bords (dog uden at spise noget, men for at hælde op til far). Hun er meget omsorgsfuld og elsker, når vi sammen gør noget ekstra for hinanden.
Vi har også leget restaurant nogle gange, hvilket også får hende til at deltage, men igen uden selv at spise ved bordet (når restauranten er lukket, som hun siger, sætter hun sig i sofaen og spiser).
Når der er dage, hvor der er fælles spisning i børnehaven, fx laver de ofte bålmad og spiser dette i stedet for madpakke, er det en rigtig svær dag for C., for hun nægter at spise maden. Ofte fornemmer jeg, at pædagogerne presser meget på, for at få hende til at smage, men hun nægter oftest total og må ikke få hendes madpakke (før alle har spist færdigt). Hvis C. ved, at der er fælles spisning i børnehaven, er hun rigtig ked af det om morgenen og vil absolut helst blive hjemme, og hun elsker ellers at komme i børnehave. Hun får selvfølgelig ikke lov til at blive hjemme, og vi prøver at snakke meget med hende om, at det er godt at prøve at smage maden, for ofte bliver man glædeligt overrasket og kan godt lide maden osv.
Jeg er bekymret for, om den meget begrænsede variation af mad er nok til at dække hendes behov? (Hun får børnevitaminpille hver dag). Hun er en robust bygget pige, ligger i normal vægt i forhold til alder/højde, dog i den høje ende af normal-feltet, så jeg er ikke bekymret for, om hun får nok, men mere om hun på sigt bliver for rund, når hun ikke spiser mere grønt/varieret mad?
Har du nogle gode idéer til, hvordan vi kan få hende til at spise mere varieret/sund mad?
Flere i vores omgangskreds anbefaler mig, at hun ikke bliver tilbudt andet end det, vi spiser, og så skal hun nok spise, når hun bliver sulten nok, men det er virkelig ikke en metode, jeg bryder mig om, men måske er jeg for ”god om hjertet” og netop derfor, at hun nu er blevet et meget kræsent barn?
Hilsen C.´s mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!