Svar: Stadig meget tryghedssøgende et halv år efter flytning

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres situation de sidste mange måneder og alle dine tanker :) Og stort tillykke med at I venter en lillebror :)

Når jeg læser dit brev, så er der rigtig mange ting, som spiller ind på den uro og søgen efter tryghed, som I oplever hos jeres dreng, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

For det første, så er der ingen tvivl om, at han godt fornemmer, at du er gravid, og at der er ændringer på vej. Han har tydeligt kunne mærke, at din mave vokser - du løfter ham ikke op, som du tidligere har gjort, du er måske begyndt at kræve lidt mere selvhjulpenhed af ham - selv gå, selv tage sko på osv. hvilket er naturligt, men det vil naturligt godt kunne gøre, at han klynger sig ekstra til dig. Han kan godt opleve det som en form for afvisning/at du skubber ham væk, og det forstår han naturligt ikke.

Du skriver, at I gerne vil forsøge at putte ham på eget værelse, men samtidig ikke ønsker at han skal føle sig udskiftet med lillebror, når han om få uger kommer til verden. Og det forstår jeg godt - jeg tænker dog, at han allerede reagerer på den forandring, og spørgsmålet er, om I kan nå at ændre på rutinerne, når der kun er 6 uger til termin...

Udfordringen er, at han har lært at sove hos jer - i forbindelse med at I er flyttet til jeres nye hjem, så har han ikke lært at sove på eget værelse, men har fået nogle rutiner og vaner med at sove i samme værelse som mor og far. Han har tilmed lært, at han kan falde i søvn i jeres seng og derefter blive flyttet over i egen seng - indtil han så vågner og kommer tilbage til jer... Det er den søvnrutine han har, det er den erfaring, han har med sig, det er sådan det foregår, når man sover. Og han forstår naturligt ikke, hvorfor dette pludselig skal laves om - og slet ikke, hvis årsagen er, at der kommer en lille ny. Det vil være et voldsomt skift for ham...:)

Jeg tænker, at det er et forsøg værd, men det er rigtig godt, at I er parate til, at det måske ikke lykkes, og at I alle fire kan ende med at skulle sove i soveværelset de næste mange måneder. Det er dejligt, at du skriver, at I ikke vil betragte det som et nederlag, hvis det ikke lykkes...

I første omgang er det vigtigt, at jeres dreng lærer at falde i søvn i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Det vil være rigtig godt stadig at læse godnathistorie for ham, tale om dagen osv. som I plejer, ligesom han også meget gerne må putte med en bamse eller lignende, men han skal falde i søvn i egen seng med jer ved siden af sig. Det er en forudsætning for ikke at skulle sove mellem jer, når han vågner om natten, - og for også senere at kunne flytte på eget værelse.

Når han kan falde i søvn i egen seng med godnathistorie, snak om dagen, bamse osv. og sover i egen seng hele natten, så vil det være en god idé at flytte hans seng til eget værelse, så alt er som det plejer at være, eneste forskel er, at hans seng står et nyt sted. Eller I kan vælge at bruge juniorsengen der, som han heldigvis er glad ...

---

---

... for at sove middagslur i...

I må prøve at vurdere, hvad han vil have det bedst med - nogle gange kan det være en idé at lade tremmesengen overgå til lillebror, og forklare, at storebror nu ligger i den store seng, fordi han er stor, og lillebror ligger i den lille seng, fordi han er lille... MEN, nogle gange skaber det drama - fordi storebror absolut ikke har lyst til at skulle give sin seng til lillebror, og så kan det være bedre at lade storebror beholde tremmesengen lidt længere.

I nævner, at far evt. kan sove sammen med ham på eget værelse, og det er naturligvis også en mulighed - og en måde at vænne ham til at sove i juniorsengen på, hvis I kan nå det før lillebror kommer. Hvordan ville han reagere på, at komme på eget værelse sammen med far? Kunne det evt. være en mulighed at flytte ham til juniorsengen med det samme og vænne ham til at falde i søvn i den og sove i den hele natten? - I nævner, at han er meget glad for mor og ofte foretrækker mor, og ofte også ligger og nusser mors øreflip for at kunne falde i søvn, og jeg tænker derfor, at det kan være en svær situation, hvis I fra den ene dag til den anden erstatter mor med far og flytter ham på eget værelse, men det er jo ikke sikkert. Måske skal det prøves, og så må I tage det som det kommer og acceptere, hvis det bare ikke går, og han har brug for ændringer i små skridt...

---

---

Det er vigtigt at nævne, at du skal sige godnat til ham, selvom far putter. Det er vigtigt, at jeres dreng ikke har en oplevelse af, at når far putter ham, så vil mor ham ikke, for det gør ham naturligt ikke mere rolig. Det er vigtigt, at du også kommer ind og siger godnat.

Du og far kan også skiftes til at gøre nogle af alle de ting, som leder op til putning. At I f.eks. skiftes til at give ham bad, ren ble, nattøj på, godnatmåltid, børste tænder osv. Jo mere I gør alt dette, jo lettere vil det være også at putte ham med godnathistorie. Og det er her vigtigt, at I bakker hinanden op, så du f.eks. siger "nu putter far dig, så kommer jeg ind og siger godnat om lidt" eller far siger "nu putter jeg dig, så kommer mor og siger godnat om lidt". Så I viser jeres dreng, at nu er det far - men at mor naturligt er der, stadig siger godnat osv. men også bakker op om, at far kan lige så godt som mor kan...

Og det er også en af de ting, som naturligt spiller ind i hverdagen - at far skal tage mere og mere over, og at mor skal bakke mere og mere op omkring dette, samtidig med at I viser forståelse for, at jeres dreng kan foretrække mor. Og det er svært, fordi mor er gravid og jeres dreng meget let kan komme til at føle sig afvist af mor, men samtidig også nødvendigt, fordi mor jo er nødt til også at prioritere lillebror, når han kommer til, og I er som sagt lidt presset på tid... Men prøv om I kan ændre lidt med det samme, så I stille og roligt får skabt nogle rammer, som kan fungere for jer alle - også når I bliver en familie på fire :)

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej, og glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---