Svar: Spise/søvnrytme til pige på 6 mdr.
Kære Christina
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som en rigtig god idé at du nu forsøger at skabe lidt rytme og struktur på dagen. Ikke fordi børn skal "Puttes i kasser", men fordi en fast dagsrytme naturligt vil påvirke hendes indre ur, så hun får en fornemmelse for, hvornår hun skal sove og hvornår hun skal være aktiv, ligesom de faste spisetider vil være med til at give hende lidt fornemmelse for sult og mæthed, og dermed være parat til at spise, når du serverer maden (og flasken) :)
Du fortæller, at hun tilbydes skemad 2 gange dagligt - morgen og frokost. Hos jer vil næste skridt være, at du begynder at tilbyde hende aftensmad. Derudover må du meget gerne tilbyde hende to mellemmåltider - gerne frugtmos og frisk frugt i hånden - formiddag og eftermiddage.
Du nævner, at du giver hende vand af flaske - og det vil jeg ikke anbefale. Det vil være rigtig godt, at du holder flasken til modermælkserstatning og i stedet tilbyder hende vand af kop. Hvis hun har svært ved at drikke af en kop, så kan du med fordel forsøge med en gammeldags tudkop med to hanke, så hun på sigt kan lære at holde koppen selv med begge hænder, og til at begynde med kan sutte på tuden. Når hun om nogle måneder mestrer dette, så kan du tage låget af koppen, og hun kan drikke uden tud.
Det er vigtigt, at hun lærer at drikke af en kop og samtidig er det vigtigt, at hun ikke får så mange flasker, at hun ender med at blive træt af flasken - som det lyder som om, at hun måske er. Derfor er det godt, hvis du kan give hende mme i flaske, når hun har behov for det, men netop holde flasken til dette behov.
Du fortæller, at hun sover igennem om natten uden mælk, og det er naturligt rigtig dejligt. Du fortæller også, at hun i en periode har kunne nøjes med 4 flasker i døgnet, fordi hun har drukket 300 ml i hver flaske - og dette skal du indstille dig på bliver ændret nu. Det er vigtigt, at hun ikke drikker så store flasker - det vil være rigtig godt, hvis hun f.eks. drikker 180-200 ml i hver flaske, og jeg vil anbefale dig, at du tilbyder hende 5 flasker i døgnet. Jeg ved ikke, hvad din datter vejer, men dette burde dække hendes behov ved siden af skemaden samt vand af kop :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover måske lidt videre og så starter dagen stille og roligt som nu.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Puttes til dagens første lur
Formiddag 9.30-10: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov.
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gul spå selv, vand af ...
... kop.
Flaske og puttes til middagslur, måske kl 12 - afhængig af, hvor lang dagens første lur er.
Eftermiddag 15: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Flaske og puttes til dagens 3. lur som er en kort powernap
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23: Drømmeflaske...
Som du kan se, så indeholder denne plan 3 hoedmåltider og to mellemmåltider. Jeg har lagt et bad ind mellem formiddagslur og middagslur - dette for at aktivere hende i denne vågenperiode og samtidig skabe lidt rytme og struktur i en periode. Flasken indgår som en fast del af hendes putteritual til middagsluren og til dagens 3 lur og også om aftenen. Da hun står tidligt op, så tænker jeg, at hun lyder til at have behov for en lille powernap om eftermiddagen.
Drømmeflasken sen aften tilbydes mere eller mindre i søvne. Måske kan du tage hende op og give den i din favn og derefter putte hende igen, måske fungerer det bedre, at du tilbyder flasken, imens hun ligger i sin seng. Du må i givet fald gerne elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude eller et sammenrullet håndklæde ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op.
Drømmeflasken er vigtig - og de fleste børn bibeholder denne til de er 1 år. Når flasken ligger der, så sikrer det en del af hendes væskebehov uden at indtaget af rigtig mad påvirkes. Hvis du kan holde dig vågen og give hende flasken, før du selv går i seng, vil det derfor være rigtig godt :)
Det er også vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau, der levner plads i maven til mælken/flasken. Det vil sige, at det er bedre, at du giver hende ¾ dl grød eller mos og hun så efterfølgende, når hun skal puttes, tager imod sin flaske - end at du giver hende 1.5 dl. grød eller mos, og hun så ikke drikker nok mælk eller afviser flasken. Det er vigtigt, at du på den måde finder balancen mellem skemad og mælk.
Jeg håber, at ovenstående dagsplan hjælper lidt videre, og at det også giver lidt idé om, hvordan du sikrer plads i maven til både skemaden, vand af kop og mælk nok. Det er vigtigt, at du forsøger at holde fokus på "lidt og tit" fremfor store og få måltider, ligesom det er vigtigt, at du forsøger at holde nogenlunde fast i tidspunkterne for måltider og søvn +/- en halv times tid :)
Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om Børn og Mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udgave. 1. oplag 2018). I den finder du opskrifter, dagsplaner og guides igennem måned for måned...
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder